Christian Fibiger

Fra WikiSilkeborg

Christian Emanuel August Fibiger (1819-1873), distriktslæge i Silkeborg 1856-1868. Fra 1852 underlæge ved Dragonregimentet i Århus hvor han mødte sin hustru Elfride Müller som blandt andet har begået den velskrevne bog Fra Provinsen (under navnet Elfride Fibiger) om ægteparets tid i Silkeborg.

Ægteparret fik to børn Louise fra 1859 og Johannes fra 1867, der i 1926 modtog Nobelprisen i Medicin for sine studier over kræftsvulster hos rotter..

Fil:Fibiger.jpg
Christian og Elfride Fibiger.

Distrikstlægen

En distriktslæge var tidens svar på et sundhedssystem. Det var distriktslægens opgave at rejse på sygebesøg i lægedistriktet og tilse at patienter. Fibiger blev i udgangspunktet ansat med embedsbolig i Them, men relativt hurtigt efter Fibigers ankomst flyttede både distriktets apotek og læge til Silkeborg.

Distriktslægen i Silkeborg betjente et stort distrikt og arbejdet var belastet af mange rejser rundt i det tyndt befolkede område. I Elfrides bog "Fra Provinsen" kan man læse at rejseriet er hårdt og kommer på alle tider af døgnet. Der er dårlig infrastruktur så rejserne tager tid. Dette er i følge bogen med til at slide på lægens helbred, hvorfor han i 1868 søger en stilling i Kolding.

Distriktslægens stilling i byen er som en del af det bedre borgerskab og man kan forstå af Elfrides fremstilling at hun og lægen må tage del i mange sociale aktiviteter. Det er meget morsomt beskrevet i bogen.

Christian Fibiger var personlig ven med Michael Drewsen. Han opholdt sig meget i dennes selskab og nærede en stor beundring for hans bidrag til byen og hans format som igangsætter.

Medicinsk Topographie

I 1858 udskrev det Kongelige Medicinske Selskab i København en konkurrence om at udarbejde den bedste Medicinsk-topografiske beskrivelse af et selvvalgt område. Chrisitan Fibiger deltog med Silkeborg-området som case. Selv om han ikke vandt præmien fik han udgivet sine interessante optegnelser af sygdomme i by og på land og beskrev sundhedstilstanden bland landarbejdere, bønder og fabriksarbejdere i perioden 1858-1862. Værket udkom under titlen Medicinsk Topographie af Silkeborg og dens omegn i 1863. Udover at være en formidabel historisk kilde til området og tiden var den også et nyttigt værk med gode iagttagelser af hvordan sundheden blev påvirket af kost, vejr, bolig og arbejde. Strukturen i værket er en sammenligning mellem den unge by Silkeborg og omegnen som er området fra Svostrup sogn i nord til Bryrup sogn i syd og Kragelund sogn i vest og Linå sogn i øst. Konklusionen er at det er sundere at bo og arbejde i byen, på trods af at fabriksarbejdet er hårdt ved småbørnene. Til gengæld er adspredelsen, boligerne og maden bedre. Mens der på landet er for meget drikkeri, dårlig kost og fugtige huse. Fibiger bruger i bogen meget plads på beskrivelse af landskab og egn mht. beskæftigelse og beplantning, natur mm. Men også vejret beskrives grundigt. Man fornemmer at han er gået så videnskabelig og metodisk til værks som hans arbejde og adgang til udstyr har givet mulighed for. Vejret spiller en vigtig rolle i forhold til datidens sygdomsopfattelse, hvor også adgangen til luft og plads i boliger havde stor betydning for smitstof og sygdomssprdning.

Distriktslægens bolig

Fibiger fik i 1858 opført sin embedsbolig på Vestergade 43, som den ene af de tre embedsmandsvillaer, der blev opført på byens vestligste kant. Her boede desuden birkedommeren (Vestergade 32), præsten (Vestergade 38) og apotekeren (Vestergade 41). Kvarteret fik derfor tilnavnet "Magtens Hjørne" - hvilket kun blev forstærket, da også Silkeborg Avis etablerede sig på adressen Vestergade 30 i 1867.

Boligen blev opført som et fint pudset byhus til privatbolig og praksis og var tegnet af arkitekt og jernstøber H. C. Zeltner. Det er i en etage m. kælder og udnyttet tagetage og veranda mod gården, samt sidehus i en etage mod nr. 41.

På facaden er ophængt en mindeplade for sønnen, kræftforskeren Johannes Fibiger.

Fibigersgade i Alderslyst er opkaldt efter Christian Fibiger.