Christian 8.

Kong Christian 8.

Christian 8.s. relationen til Silkeborg (f. 1786 - d. 1848) (r. 1839-1848)

Da Christian 8. var blevet indsat som konge af Danmark i 1839, rejste han rundt i landet for at se dets tilstand, og det var på en tur til Silkeborg i 1840, at et betydningsfuldt skridt blev taget mod etableringen af et købstadsanlæg ved Silkeborg. Kongen bad godsinspektør Bindesbøll sende en indstilling til Rentekammeret om, at vandkraften fra Gudenåen kunne danne grundlag for en industri, der kunne gøre det muligt at udvikle Silkeborg til et købstadsanlæg.

I den mellemliggende tid var kong Christian 8.s ønske, at hovedgården skulle udbygges med to tårne og derefter betegnes som Silkeborg Slot. Silkeborg fik dog aldrig et egentligt kongeligt slot, fordi mange mente, at projektet ville være unødvendigt og for dyrt. I teksten kritiseres planerne for at bruge flere penge på hoffet og nye slotte, selv om staten allerede havde mange kongelige bygninger. Der blev også peget på, at Silkeborg lå afsides med dårlige veje og derfor ikke var et praktisk sted for kongen at opholde sig.

Samtidig var der et ønske om, at Silkeborg i stedet skulle udvikles til handelsplads eller industriby, som kunne skabe vækst og arbejdspladser. Derfor blev idéen om et slot mødt med modstand, både af økonomiske og praktiske grunde.

Kong Christian 8. bad Det Danske Kancelli om at udarbejde et forslag til en arvefæsteaftale for en person, der ville udnytte vandkraften, samt en forpagtningsaftale om eventuel brug af landbrugsarealer og mulighed for at forpagte dele af hovedgårdens bygninger.

Den 1. januar 1844 udstedte han et arvefæsteskøde til brødrene Christian og Michael Drewsen på dele af Østermarkens jorde samt en forpagtningsaftale på 50 år over 50 tønder landbrugsjord på Vestermarken. Desuden fik de en forpagtning af dele af hovedgårdens staldbygninger, herunder hele ladebygningen. De fik dog ingen brugsret til hovedgårdens hovedbygning, da den skulle bruges som bolig for kongen, når han aflagde besøg i Silkeborg, samt som administrationsbygning for fremtidige embedsmænd m.m.

Det næste skridt, kong Christian 8. tog, var at udstede en resolution den 8. februar 1844 om oprettelsen af en hovedlandevej mellem Aarhus, Silkeborg og Ringkøbing.

Rentekammeret yndede ikke nye og store ideer. Først efter lange overvejelser angående det påtænkte købstadsanlæg sendte Rentekammeret den 26. juni 1844 et svar tilbage om, at det kunne være en god ide at etablere et købstadsanlæg ved Silkeborg. Den 5. juli 1844 blev der derfor udstedt en resolution om nedsættelse af en kommission til oprettelsen af et købstadsanlæg ved Silkeborg.

Nu satte kongen sig for at sætte gang i udviklingen af det midtjyske område, og den 17. september 1844 nedsatte han Silkeborgkommissionen.

Få dage før Silkeborgkommissionen afholdt sit eneste møde i Silkeborg, var kong Christian 8. på besøg i byen for at se, om den udnyttelse, han havde givet brødrene Drewsen mulighed for, nu også var blevet til virkelighed. Han blev meget overrasket over det resultat, brødrene havde opnået.

Kongen indvilgede i at forflytte den konstituerede forvalter Beder til et andet sted og udpegede den 1. maj 1846 en ny forvalter Frees Theodor Emil Hornemann.

Kongen fulgte hele tiden med i, hvordan opbygningen af det købstadsanlæg i Silkeborg. Den 15. december 1845 underskrev han den resolution, som indledte opbygningen af den nye by.

I forbindelse med, at Frees Emil Hornemann den 1. maj 1846 blev udnævnt  til ny konstitueret godsforvalter på hovedgården og regnskabsfører for skovdomænet, senere blev Hornemann udnævnt til politiinspektør, og i denne egenskab tog han plads i skole- og fattigkommissionen.

Det var med stor tilfredshed, at kongen i 1847 modtog en rapport fra Silkeborgkommissionen om, at næsten alle de første 30 grunde var bebygget eller reserveret til kommende bygherrer, hvorefter han igangsatte yderligere udstykning af grunde.

Udviklingen af købstadsanlægget blev fulgt nøje af kong Christian 8. indtil hans død.

Vi må nok erkende, at Silkeborg måske aldrig havde fået status som købstad uden kong Christian 8.s iver for at få mere handel og produktion i det midtjyske område. Derfor bør vi med stolthed se tilbage på kong Christian 8.s beslutning om at oprette et købstadsanlæg i Silkeborg.