Christen Hammer

Fabrikant Christen Hammer.

Farversvend, farvermester, fabrikant og byrådsmedlem. (f. 1827 – d. 1907)

Christen Hammer blev født den 4. oktober 1827 i Kolding som søn af Ane Christine Marcussen og skomager Ismael Jens Christian Hammer. Han voksede op i Låsbygade, hvor han tidligt blev en del af det håndværksprægede miljø, der kom til at forme hans livsbane. Som ung kom han i lære som farver hos Peter Severin Langhoff, ligeledes i Låsbygade, og her lagde han grundstenen til det fag, der senere skulle gøre ham til en central skikkelse i Silkeborgs erhvervsliv.

Da Langhoff i 1847 flyttede sin virksomhed til Silkeborg, fulgte den unge Christen Hammer med for at færdiggøre sin uddannelse. Silkeborg var på dette tidspunkt en by i udvikling, og for en ambitiøs håndværker som Hammer, var der gode muligheder. Efter endt læretid opholdt han sig en periode i København, hvor han formentlig har udvidet sine faglige kundskaber og fået indblik i større og mere moderne produktionsformer.

I 1857 vendte han tilbage til Silkeborg og tog ophold hos købmand Jones på Vestergade. Kort efter forpagtede han sin tidligere læremesters farveri, og dette blev begyndelsen på hans egen virksomhed. Med flid og fremsyn udviklede han farveriet til mere end blot et håndværk – det blev kimen til en industriel produktion.

Privat stiftede Christen familie, da han den 17. december 1861 blev gift med Karen f. Rasmussen. Samtidig tog hans erhvervsmæssige aktiviteter fart. I 1860’erne udvidede han sine interesser, blandt andet ved køb af ejendom på Nygade, og i 1867 fik han tilladelse til at anlægge et skyllehus ved bredden af Silkeborg Langsø. Adgangen til vand var afgørende for tekstilproduktion, og placeringen ved søen vidner om hans forståelse for produktionens praktiske behov.

Christen Hammer var dog ikke tilfreds med at drive et farveri. Han ønskede at opbygge en egentlig industrivirksomhed. På Torvet erhvervede han en grund ved tvangsauktion og begyndte opførelsen af både beboelse og fabriksbygninger. Her etablerede han et moderne dampfarveri og et uldspinderi – anlæg, der tilsammen gjorde virksomheden til en af byens tidlige klædefabrikker. Produktionen blev dermed samlet og effektiviseret, hvilket var et vigtigt skridt i retning af industrialisering.

Udviklingen blev dog midlertidigt bremset af en dramatisk brand natten til den 12. maj 1874, hvor fabriksbygningen brændte ned. Branden afslørede samtidens mangelfulde brandberedskab, da mange fremmødte borgere ikke havde de nødvendige redskaber til at bekæmpe ilden. Trods dette tilbageslag viste Hammer stor handlekraft. Allerede få dage efter meddelte han offentligt, at virksomheden fortsat var i drift, og at han stadig opkøbte uld. Denne reaktion vidner om både hans økonomiske styrke og hans vilje til at fortsætte.

I de følgende år genopbyggede og udvidede han virksomheden. Han opkøbte yderligere jord ned mod søen og udbyggede fabriksanlægget med nye bygninger og forbedret teknologi. I 1875 åbnede han en detailhandel ved Torvet, hvor han kunne afsætte egne varer direkte til kunderne. Dette var et fremsynet skridt, der styrkede virksomhedens økonomi og synlighed. Kort efter fik han officielt status som klædefabrikant.

Fra slutningen af 1870’erne og frem gennem 1880’erne og 1890’erne fortsatte udbygningen af Hammers Klædefabrik. Nye bygninger, kedelhus og dampmaskiner vidner om en løbende modernisering og udvidelse af produktionen. Også privatboligen blev udvidet, hvilket afspejler både familiens vækst og virksomhedens succes.

Ved siden af sin erhvervsvirksomhed engagerede Christen Hammer sig i lokalsamfundet. I 1897 oprettede han sammen med sin hustru et legat til fordel for værdigt trængende i Silkeborg. Legatet, der blev oprettet i forbindelse med hans 40-års jubilæum som erhvervsdrivende, viser en social ansvarsfølelse, som var karakteristisk for mange af tidens fremtrædende borgere.

Samtidig dyrkede han en stor interesse for oldsager og opbyggede en omfattende samling på omkring 12.000 genstande. Samlingen omfattede især fund fra sten- og bronzealderen, herunder urner, redskaber, våben og andre kulturhistoriske genstande. Denne interesse placerede ham i en bredere bevægelse i tiden, hvor fortiden og nationalhistorien fik stigende betydning.

I år 1900 tilbød han at skænke hele sin samling til Silkeborg på betingelse af, at byen stillede egnede udstillingsfaciliteter til rådighed. Byrådet accepterede tilbuddet, og samlingen kom til at danne grundlaget for det senere Silkeborg Museum. Dermed kom hans indsats til at få varig betydning ikke blot for erhvervslivet, men også for byens kulturelle liv.

Samme år trak han sig tilbage fra den daglige drift og overdrog virksomheden til sin søn Johannes Hammer. Selv flyttede Christen til Vestergade, hvor han tilbragte sine sidste år.

Christen Hammer døde den 4. april 1907 og blev begravet på Østre Kirkegård i Silkeborg. Hans begravelse blev fulgt af et stort antal mennesker, hvilket vidner om den anseelse, han nød i byen. Han blev mindet som en dygtig erhvervsmand, en engageret borger og en familiefar, hvis liv og virke kom til at præge Silkeborg i en afgørende udviklingsperiode.

Familieforhold:

Christen Hammer blev født i Kolding den 4. oktober 1827, søn af Ane Christine Marcussen og Skomager og Ismael Jens Christian Hammer. Han blev gift den 17. december 1861 med Karen Rasmussen f. 4. februar 1835. De fik følgende børn:

Ismaelna Hammer f. 30. juli 1862, Margrethe Rebekka Hammer f. 4. maj 1864, Rolf Hammer f. 24. december 1865, Gerda Caroline Hammer f. 26. marts 1868, Johannes Hammer f. 14. februar 1870, Elna Hammer f. 15. marts 1872, Karoline Hammer f. 21. april 1875 og Arne Holger Hammer f. 16. juni 1879.