C. Knaps Minde

Fra WikiSilkeborg

C. Knaps Minde er i dag en moderne døgninstitution i Silkeborg. Institutionen kan føre sin historie helt tilbage til 1887, og har i årtier været kendt i Silkeborg under navnet Børnehjemmet C. Knaps Minde. I dag er navnet blot C. Knaps Minde.

Købmand C. Knap og Jenny Knap holdt sølvbryllup i 1881, og silkeborgenserne skænkede parret et legat på 3.000 kr. Det lagde grunden til etableringen af det senere børnehjem. Der skulle imidlertid gå en årrække, før børnehjemmet under navnet Silkeborg Børnehjem kunne åbne i 1887 på Drewsensvej 80 i en ny flot villa, tegnet af arkitekt Anton Rosen.

Silkeborg Børnehjem tog både drenge og piger i alderen 2 til 14 år. Børnehjemmet var indrettet med sovesale til henholdsvis drenge og piger, dagligstue, spisestue og værelser til forstanderinden. Normeringen var typisk ca. 15 børn. Silkeborg Børnehjem blev en selvejende institution i 1903 og tog navneforandring til Børnehjemmet C. Knaps Minde.

Børnehjemmet C. Knaps Minde flyttede i 1947 til Aldersrovej i Silkeborg i den tidligere skovriderbolig. C. Knaps Minde har fortsat til huse på adressen, Aldersrovej nr. 1-3.

Børnehjemmet C. Knaps Minde var ledet af en forstanderinde frem til udgangen af 1960'erne. Tiden fandt det naturligt, at lederen af et børnehjem var en ugift, enlig kvinde, som med kvindelig omsorg tog sig af børnehjemsbørnene. Forstanderinden på C. Knaps Minde var alene om opgaven sammen med en ung pige og senere også en kokkepige.

Forstanderinder på C. Knaps Minde: Enkefrue Højlund (1887-1894), Mathilde Mygind (1894-1902), Jensine Jensen (1902-1915), Maren Olsen (1915-1934) og Astrid Jaede (1934-1969).

Børnehjemspædagogikken var frem til 1950'erne og 1960'erne præget af, at man ønskede at skabe så familiære forhold for børnene som overhovedet muligt. At børnehjemmene var små hjem med en hjemlig atmosfære. Typisk kaldte børnene da også forstanderinden for "mor".

Ægteparret Erlin og Inger Larsen afløste Astrid Jaede som leder af C. Knaps Minde og hermed blev de nye tider indvarslet for institutionen. Ægteparret trådte til som en familie med far, mor og tre børn, som bosatte sig på institutionen frem til 1978. De nye tider betød også ændring i behandlingen af de anbragte børn, som herefter i højere grad blev indvolveret i et socialpædagogisk behandlingsforløb. Og i dagligdagen blev Erlin og Inger Larsen tiltalt som "plejefar" og "plejemor" - selv om de nok allerhelst ville være tiltalt ved deres navne. Børnene gik fra sovesale til individuelle værelser, og insitutionens personale blev markant større. Børnehjemmet C. Knaps Minde blev i 1976 en moderne områdeinstitution med aftale med Århus Amtskommune. Og institutionen har siden udviklet sig i takt med tidens foranderlige krav.

C. Knaps Minde gik pr. 1. januar 2012 fra at være en selvejende institution over til at være en kommunal institution. Silkeborg Kommune har på baggrund af kommunalreformen og ny lovgivning - Barnets Reform - omstruktureret kommunens arbejde på området og valgte at lukke C. Knaps Minde som døgntilbud med udgangen af april 2016.

Forstandere på C. Knaps Minde: Erlin Larsen (1969-1983), Eller Mosegaard (konstitueret 1983-1985), Hans Moselyst (1985-1986), Lene Carlsen (konstitueret 1987) og Peter Mortensen (1987-2013)

Børnehjem har gennem tiderne jævnlig haft en odiøs klang i befolkningen. På sin vis helt uden grund. Børnehjem og døgninstitutioner har alle dage haft trængte og forsømte børn som målgruppe. Børnene er på institutionen, fordi de på den ene eller anden måde er blevet svigtet af deres nærmeste eller af samfundet. Af og til er disse svigt "blot" tragiske tilfældigheder - og den typiske grund til at komme på børnehjem frem til ca. 1970 var såmænd, at børnenes mor døde. Tidens norm var, at en enlig far kun i særlig gunstige tilfælde kunne påtage sig rollen som eneopdrager af sine børn. Det er således aldrig børnenes "skyld", at de var og er på en døgninstitution. Dermed er også sagt, at opholdet altid er en "nødløsning" i en ofte særdeles vanskelig situation for barnet og dets omgivelser. Ganske vist en nødvendig nødløsning - som kræver stor resourcer i bestræbelserne på at minimere ulykkerne for barnet. I en sådan situation er det sidste, der er brug for, omverdenens uvidenhed og fordomme om børnehjem og døgninstitutioner.

Litteratur

Keld Dalsgaard Larsen: C. Knaps Minde. Et børnehjem og dets børn 1887-1987 (1987).

Ekstern henvisning

C. Knaps Minde

Arkiv

C. Knaps Mindes arkiv findes i Silkeborg Arkiv (A841).