Broer i Silkeborg
Det er nok de færreste, der tænker på, at Silkeborg næsten er omgivet af vand på alle sider. Vil man ud af byen er der kun én vej, som ikke fører over vand - det er vejen til Gjessø, der i sin oprindelige projektering var tænkt som en diagonalvej til Esbjerg.
Den gamle Århusvej fører med Langebro over Gudenåen, Viborgbroen og Kærsgårdsbroen fører over Silkeborg Langsø, mod vest danner Lyså mellem Ørnsø og Silkeborg Langsø vandgrænsen og mod syd skal man passere broen ved Fårbæk, vandløbet mellem Almindsø og Vejlsø.
Langebro
Det ældste broløb er ved Langebro, hvor der i Silkeborg Slots tid i forbindelse med Silkeborg Vandmølle naturligt har været en eller to parallelle broer over Remstrup Å (Gudenåen). Da Silkeborg Papirfabrik blev etableret i 1844 kom landevejen fra Århus, der da gik ind omkring fabrikken, til at gå over fabrikkens bro ved den såkaldte Stampeholm. Men da den nye landevej fra Århus til Silkeborg i årene 1851-1852 nåede til byen, kom trafikken til at passere over en bro - Langebro. Det var først en plankebro, men blev senere til en betonbro og gennem årene udbygget, så der var plads til både kørende og gående trafik.
Viborgbroen
Indtil 1854 skulle rejsende til det nordlige opland eller til Viborg benytte en færgeforbindelse for at komme over Silkeborg Langsø, hvis ikke de valgte vejen omkring Resenbro eller Lysbro. Dæmningen - kaldet Viborgbroen - over søen, der også var led i hovedvejen mellem Horsens og Viborg, blev færdig i 1854. Man havde forventet, at den ville få betydning for det nordlige oplands forbindelse med handelspladsen Silkeborg. Men det viste sig at vejforbindelsen også åbnede for udviklingen af en helt ny bydel - Alderslyst.
Kærsgårdsbroen
Viborgbroen opfyldte ikke trafikønskerne fra det nordlige opland. Der var over mange årtier ønsker og planer om at bygge en bro over Silkeborg Langsø ved Kærsgård - Kærsgårdsbroen. Det blev dog først en realitet i 1928, da ejeren af Kærsgård, Gunnar Nislev, på eget initiativ begyndte at bygge en dæmning ud i søen. Silkeborg Kommune trådte dog til og sørgede for at broen blev forskriftsmæssigt bygget.
Ringvejsbroen
I nyere tid blev der brug for endnu en bro over Silkeborg Langsø til at lette trafikpresset. I forbindelse med anlægget af Østre Ringvej blev Ringvejsbroen anlagt i 1960 - der hvor hovedvejen passerer den østligste ende af søen.
Oddebroen
Blandt de broønsker, der var fremme i slutningen af 1800-tallet, var planen om en gang- og cyklebro fra Hostrupsgade til Odden. Oddebroen blev bygget i 1902, som en flot træbro med god gennemsejlingshøjde i midten. Denne bro blev antageligt afløst af den nuværende betonbro engang i 1920'erne.
Slotsholm-broerne
Der findes to broer, der fører over til Slotsholmen. Den ældste fører fra Christian 8. Vej, tæt ved Viborgbroen, over Remstrup Å til Slotsholmen, der ligger på den lille holm ved åens udløb i Silkebog Langsø. Broen stod færdig i april 1953 og blev indviet 10. juni samme år i forbindelse med den officielle åbning af det nyrenoverede slotsområde . Den blev anlagt for at gøre det muligt for besøgende at få adgang til det historiske område. I 1949-51 havde Nationalmuseet foretaget omfattende udgravninger af Silkeborg Slot. Og i 1951 havde Silkeborg Kommune erhvervet Slotsholmen og udlagt området til park.
Et større projekt med renovering af ruinerne af Silkeborg Slot gennemførtes i 2008-09. Her blev området med borggården inddraget i parkanlægget, idet der blev etableret en bro mellem øen og holmen for at skbe bedre adgangsforhold til Slotsholmen.
Jernbanebroer over Remstrup Å
Da jernbanen kom til Silkeborg i 1871 var det oprindeligt meningen at spare den dyre bro over Remstrup Å og lægge en endestation ved Nåege. Det vakte forbitrelse i byen, som på denne måde ikke ville så meget gavn af jernbanen. Protesten hjalp, idet daværende indenrigsminister J.B.S Estrup gik ind for, at Silkeborg fik sin station der, hvor den nu ligger. Den første jernbanebro havde sider med lukkede stålplader. Da Langåbanen blev etableret i 1907-1908, blev den gamle bro skiftet ud og erstattet af to en-sporede jernbanebroer.
Silkeborg Kommune har planer om at bygge en ny omfartsvej enten ved siden af de to broer eller som erstatning for Silkeborg-Langå-broen. ved at forlænge Drewsensvej i østlig retning gennem Nordskoven ud til Århusvej. Efter indstilling fra borgere i kommunen besluttede Kulturarvsstyrelsen i februar 2010 at frede de to jernbanebroer.
Godsbroen og Papirgangen
Efter en konkurrence udskrevet af Midtjyllands Avis i oktober 2002 blev de to broer, der fører fra Søtorvet over til "Papirfabrikken", navngivet.
Godsbroen er navnet på den nordligste af broerne. Her er der siden midten af 1930'erne blevet fragtet gods over Remstrup Å til Silkeborg Papirfabrik.
Papirgangen er navnet på en helt ny bro af limtræ, som i forbindelse med etableringen af bydelen erstattede den tidligere såkaldte sydlige jernbanebro. På denne bro var der siden 1871 blevet fragtet gods via Havnesporet til og fra Silkeborg Papirfabrik.
Andre broplaner
Mange andre broplaner har været fremme i tidens løb med henblik på at lette trafikken i og omkring Silkeborg, og for at skaffe bedre forbindelse mellem byen og dens hastigt voksende opland. Det største og stadig uløste problem har været at skaffe hurtig forbindelse fra Herningvej / Horsensvej og til Århusvej. Der har således været en lang række planer og forslag om en vejforbindelse over Remstrup Å - f.eks. en fortsættelse af Drewsensvej gennem Nordskoven, senest i 2009-2010.
Der har endvidere været planer om at lave en vej tværs over Odden - som dog aldrig blev til mere end en tanke. Desuden har trafikproblemerne i midtbyen fostret planer om at rive den nordlige side af Vestergade ned eller lave en aflastende baggade mellem Vestergade og Søgade. I stedet herfor kom dog det store ringvejssystem.
Den plan, der kom nærmest en virkeliggørelse, var etableringen af en gang- og cyklebro fra Søvej til Alderslyst direkte over Odden. Stadsingeniør Jacob Jørgensen fremsatte i 1945 tanker om en bro med en smal kørevej og fortov fra Odden til Sølystvej. I 1956 kom man så vidt, at der blev udarbejdet et skitseprojekt og købt en grund ved søen (matr. 477) nedenfor Ravnholtsvej. Projektet fik dog ikke flertal i en gruppe, der skulle forberede sagen til videre politisk behandling. Til gengæld har grunden overlevet som et lille åndehul, hvor offentligheden kan få adgang til Silkeborg Langsø.