Børnehjælpsdagen i Silkeborg

Fra WikiSilkeborg

--Lis Thavlov (diskussion) 29. jun 2012, 22:11 (CEST)

Fil:Boernehjaelpsdag1949.jpg
Børnehjælpsdagens optog på Torvet, 1949

Den allerførste Børnehjælpsdag blev afholdt 6. maj 1904 i København. Det var den idealistiske kommunelæge i København, Johan Carlsen, der fik idéen til at samle penge ind til gavn for mindre bemidlede børn ved at afholde fester for børn – og deres forældre. Og i de efterfølgende årtier etablerede næsten alle større byer noget tilsvarende. Formålet var forskelligt fra by til by, men fælles var det dog, at børnene stod i centrum. Og alle steder var der tale om indsamling af midler til at tage hånd om de opgaver, som lokalsamfundet på det tidspunkt ikke selv magtede at løfte. Organisationen Børnehjælpsdagen eksisterer stadig og arbejder for at bedre børns og unges vilkår i Danmark. Det sker bl.a. ved det landsdækkende ”Lillebror-Lotteriet” og ved afholdelse af Børnehjælpsdag på Rådhuspladsen i København.

Børnehjælpsdagen kom forholdsvis sent til Silkeborg. Den første blev afholdt 13. og 14. juni 1947 på initiativ af foreningen ”Silkeborglærernes Feriekoloni”. Det var en forening, der var blevet stiftet i 1942 med det formål at sikre børn fra mindrebemidlede familier mulighed for at komme ud og få lys, luft og sund mad. Det var imidlertid ikke så let for lærerne at få finansieret de gode hensigter. I efteråret 1946 indkaldte foreningen derfor en række lokale organisationer til et møde, hvor man ville lodde stemningen for afholdelse af en børnehjælpsdag. Man havde nemlig hørt fra andre byer, at en sådan festdag kunne give et pænt overskud, som så kunne fordeles til lokale foreninger og institutioner, der arbejdede på at fremme sundhed og gode fritidsbeskæftigelser for børn af mindrebemidlede.

De fremmødte bakkede op om idéen og resultatet blev, at komitéen ”Børnehjælpsdagen i Silkeborg” blev dannet. I repræsentantskabet indvalgtes folk fra Silkeborglærernes Feriekoloni, Sct. Georgs Gildet i Silkeborg, Silkeborg Handelsstandsforening, Arbejdernes Fællesorganisation, Børneværnet (Silkeborg Kommune), Silkeborg Kirke og endelig repræsentanter for byens læger.

Derefter kunne planlægningsarbejdet gå i gang. Der nedsattes 14 arbejdsgrupper, som skulle påtage sig ansvaret for hvert deres område – d.v.s. man valgte formændene, så måtte de selv finde de nødvendige medhjælpere, som man forventede kunne løbe op i et antal på 500.

Den arbejdsform for planlægning, som man fandt frem til ved de første års børnehjælpsdage skulle blive fastholdt gennem årene med ganske få variationer.

Festdagens afvikling og programindhold fandt også tidligt sit mønster. I ugerne op til festen blev der solgt lodsedler med mulighed for at vinde forholdsvis store præmier. I 1947 var der f.eks. tale om et gavekort på 2.000,-, en rejse til Norge, en radio og to cykler, samt en masse mindre præmier. På selve dagen var der på festpladsen en lang række tombolaer, lykkehjul, skydetelte og boder med salg af is, sodavand og øl, æbleskiver, kaffe, pølser o.s.v. , som alle gav et pænt overskud. Desuden var der forskellige musikalske indslag som gademusikanter, lirekassemænd og gårdsangere. Endelig havde man kontrakt med et omrejsende tivoli, som videregav 25 % af sine indtægter til Børnehjælpsdagen.

Fil:Boernehjaelpsdag1951.jpg
Børnehjælpsdagens optog på Østergade, 1951

Et af de mest spektakulære programpunkter på børnehjælpsdagene var dog de traditionsrige børneoptog, hvor skoler og boligforeninger kørte rundt i fantasifuldt udsmykkede vogne eller børnene gik i mindre grupper. Hvert år valgtes et overordnet tema som udgangspunkt for udsmykning af vogne og børnenes udklædning, derefter gik børneoptoget gennem byens gader. Det var en stor oplevelse for de mange deltagende børn, såvel som dem der så på fra fortovskanten.

Overskuddet fra børnehjælpsdagene viste sig at være betragteligt – i alt nåede man ved de i alt 11 afholdte børnehjælpsdage op på et samlet overskud på omkring 390.000 kr. eller ca. 35.500 pr. gang. Overskuddet gik i overvejende grad til støtte til Silkeborglærernes Feriekoloni på Ahl Hage, som det oprindeligt også var hensigten, derudover nød også børnehjemmet C. Knaps Minde, Dronning Louises Asyl og andre af kommunens børneinstitutioner godt af tilskud.

Den sidste Børnehjælpsdag blev afholdt 30.8- 1.9.1968. Derefter blev der gjort forsøg på at få afholdt børnehjælpsdage både i 1970 og i 1971. Men det blev ikke til mere end de gode hensigter. På et møde 16. januar 1975 besluttede Komitéen for børnehjælpsdagen enstemmigt at indstille arbejdet og ophæve komitéen.

Afholdte Børnehjælpsdage i Silkeborg:

13. - 14. 6. 1947

7. 5. 1949

1. - 2.9. 1951

4. - 5.9. 1953

2. - 4.9. 1955

30.8. - 1.9. 1957

4. - 6.9.1959

1. – 3.9. 1961

30.8. – 1.9. 1963

2. – 4.9. 1966

30.8. – 1.9. 1968

Arkiv

”Børnehjælpsdagen i Silkeborg”s arkiv findes i Silkeborg Arkiv (A292).