Bødkermester Peder Pedersen
Bødkermester (f. 1820 - d. 1905)[1]
Bødkersvend Peder Pedersen stod i lære hos bødkermester Neümannn i Horsens og blev udlært 1839. Han fortsatte med at arbejde der de efterfølgende år, inden han fik arbejde på herregården Rask i Nim.[2]
I 1847 købte Peder Pedersen ejendommen Østergade 2 af urmager Frans Block, der havde opgivet at drive sin profession.[3] Huset var underlagt betingelserne for en arvefæstegrund, så Silkeborgkommissionen skulle godkende salget. Derfor måtte Peder Pedersen indsende en ansøgning for at kunne få tildelt den byggegrund, hvorpå huset lå samt få bevilget næringsbevis som bødker.
Kommissionen godtog ikke i første omgang hans ansøgning, fordi han ikke havde noget lærebrev på sit fag. Årsagen var, at der ikke fandtes et bødkerlaug i Horsens, og det var kun laugene, der havde ret til at udstede lærebreve. Der blev derfor sendt en forespørgsel til borgmesteren i Horsens, om han kunne indestå for rigtigheden af Peder Pedersens medsendte attester, hvilket han gjorde.[4]
For at modtage det endelige arvefæsteskøde på grunden skulle Peder Pedersen opsætte stakit omkring den ubebyggede del af grunden. Han modtog skødet den 12. december 1849. Herfra drev han sin bødkervirksomhed med svende og drenge.
I den første tid på handelspladsen manglede beboerne en kirkesal og en kirkegård, hvilket Peder Pedersen var med til at rette henvendelse til Silkeborgkommissionen om.[5]
Bødker Peder Pedersen indgik ægteskab med modehandlerske Caroline Lovise Poulsen fra Randers. Hun havde i en årrække drevet modehandel med “fruentimmerklæder”, og ønskede nu at gøre det samme i Silkeborg.
Forvalter Bindesbøll skrev til Silkeborgkommissionen, at da Peder Pedersen ikke var økonomisk godt stillet, anbefalede han, at man imødekom Caroline Lovise Povlsens ansøgning om at drive modehandel, således at parrets økonomiske situation kunne bedres.[6]
Peder Pedersen var i starten af 1861 med til at danne Friboligforeningen, med det formål at samle penge ind til at opføre og drive en bygning med billige – og i særlige tilfælde gratis – boliger til ”værdigt trængende næringsdrivende og deres enker”.[7] Han sad i bestyrelsen i 15 år. Kontingentet for medlemskab fastsattes til 4 skilling pr. uge.
Efter Carolines død i 1864 giftede han sig med Ane Marie Poulsen fra Randers den 21. juli 1865.
Ifølge bygningsprotokollen udvidede han sin ejendom med en bagbygning og et sidehus i 1880.[8]
I 1889 solgte han ejendommen på Østergade til sadelmagermester Niels Peter Nielsen og flyttede til Estrupsgade 16, hvor han boede til leje hos Hans Friis.
Hans anden kone Ane Marie Pedersen døde 7. januar 1900 og blev begravet på Østre Kirkegård.
Peder Pedersen blev boende i Estrupsgade indtil sin død den 24. marts 1905 og blev begravet på Østre Kirkegård.
Familieforhold:
Peder Pedersen f. 2. maj 1820 på Alrø – d. 24. marts 1905. Han blev gift 18. april 1850 med Caroline Lovise Poulsen f. 13. august 1813 – d. 30. marts 1864. Han blev gift anden gang 21. juli 1865 med Ane Marie Poulsen, f. 22. februar 1831 - d. 7. januar 1900. Der var ingen børn i de to ægteskaber.
