Anders Jonasen
Skræddersvend, skræddermester. (f. 1805 - d. ?)[1]
Året var 1847, og Silkeborg var endnu blot en spæd handelsplads anlagt midt i det jyske landskab, hvor skove, søer og ådale snoede sig som tavse vidner til en ny tid, da skrædder Anders Jonasen fra Høver så sin mulighed for at skabe sig et nyt liv. Han var en mand med hænder, der kendte stoffets vævning og nålens rytme, men også med et sind, der forstod, at samfundet var i forandring.
Første gang vi støder på Anders Jonasen i kilderne er i landsbyen Høver ved Galten, hvor han arbejdede som skræddersvend. Han blev gift i Storring kirke 22. juni 1839 med Jacobine Lerche Madsen, og de fik deres første barn Christian Julius Jonasen i 1840. Det var i denne periode, at hans blik faldt på Silkeborg, som var et sted med muligheder, hvor noget nyt var ved at tage form.
I 1847 ansøgte Anders Jonasen Silkeborgkommissionen om bevilling som skrædder og bad samtidig om tildeling af en byggegrund i den nystiftede handelsplads. 25. september samme år meddelte Det Danske Kancelli, at han havde fået bevillingen. Han blev samtidig tildelt byggegrund nr. 31 (i dag Østergade 16).[2]
Anders Jonassen indsendte en tegning af de bygninger, han planlagde at opføre: en bolig med tilhørende systue.[3] Byggeriet begyndte i foråret 1848, og snart rejste huset sig. Da boligen stod færdig flyttede han og familien ind i den nye bolig på handelspladsen.
Snart kunne man dufte dampen fra strygejernet og høre lyden af saks og synål i den lille stue. Jonassen tog svende til sig, og livet begyndte så småt at folde sig ud i den unge by. Men tiden var ikke uden udfordringer.
I 1850, blot to år efter byggeriet, solgte han grunden og huset. Om det var økonomiske vanskeligheder eller håb om bedre vilkår, vides ikke. Men sikkert er det, at han ikke havde opgivet Silkeborg. Han søgte atter kommissionens velvilje – denne gang med ønske om at erhverve byggegrund nr. 26, som oprindeligt havde været reserveret til skoleformål, men nu stod ledig.[4]
Igen indsendte han en tegning og bad om tilladelse til at bygge. Men denne gang blev ansøgningen afslået, og Jonasen og hans familie forlod Silkeborg.
Selvom Anders Jonasen kun nåede at bo få år i byen, var han blandt de første til at nedsætte sig i Silkeborg. Hans historie vidner om den pionerånd og de drømme, som prægede byens tidlige år, men også om de vanskeligheder, der fulgte med at etablere en levevej i en nyanlagt handelsplads.
Familieforhold:
Anders Jonasen f. ca. 1805 - d. ?. Han blev gift i Storring kirke 22. juni 1839 med Jacobine Lerche Madsen, og de fik følgende børn, som vi kender til: Christian Julius Jonasen f. 1840, Appolone Jonassen f. 1846 og Martin Alberth Johnasen f. 1848.
