Østre Kirkegård

Ved etableringen af handelspladsen i Silkeborg i 1845 gjorde Silkeborgkommissionen opmærksom på, at alle kirkelige handlinger foreløbig skulle henhøre under Linå Kirke, dog med mulighed for, at der kunne afholdes kirkelige handlinger på selve handelspladsen.

Gravsted for en markant personlighed i opbygningen af handelspladsen. Rasmus Laurits Höltzermann.

Allerede i oktober 1850 blev der imidlertid indrettet en mødesal til – som det blev formuleret – gudeligt brug. Fra dette tidspunkt blev der afholdt gudstjenester og andre kirkelige handlinger i salen på hovedgården.

Efter kapellet på hovedgården var taget i brug, opstod der blandt beboerne på handelspladsen et ønske om også at få etableret en kirkegård i Silkeborg. På vegne af handelspladsens borgere tillod Johan Bindesbøll sig derfor at indstille en begæring til Silkeborgkommissionen, at der blev afsat et jordstykke til anlæggelse af en kirkegård.

Kirkegården ønskedes placeret uden for byen, i nærheden af hovedlandevejen til Ringkøbing mod syd og ned mod Langsøen mod nord. Det pågældende område havde en passende størrelse og form og var samtidig omgivet af skov mod vest og nord, hvilket gav læ for de stærke vinde.

Bindesbøll afsluttede sin indstilling med at anbefale forslaget på det varmeste og tilføjede, at der formentlig ville være anledning til at støtte byen økonomisk i forbindelse med de betydelige omkostninger, som opførelsen af en brandmur omkring kirkegården ville medføre.

Nybyggerne sendte ligeledes en skrivelse til Silkeborgkommissionen. De fremhævede, at en indhegning af området ville lettes betydeligt, hvis der i skoven kunne anbringes et simplere, men lige så hensigtsmæssigt hegn. Et sådant hegn ville i særlig grad understøtte kirkegårdens karakter som et sted for fred og ro, da ingen kreaturer kunne eller skulle græsse på marken nord for hovedlandevejen, forudsat – som de havde erfaret – at marken var tiltænkt udlagt til skov.

I juni 1851 indstillede Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at det omtalte jordstykke blev anvendt til kirkegård, og at der blev bevilget 1.000 rigsbankdaler til anlæggelsen.

Til at forestå anlægget af kirkegården blev der nedsat en kommission bestående af Michael Drewsen, Johan Bindesbøll og Frederik Jansen. Denne kommission stod for anlæggelsen af Silkeborgs første kirkegård.

Kirkegården skulle indhegnes på alle sider med et hegn på 1½ til 2 alens højde, og inden for dette skulle der plantes en hvidtjørnshæk. Såfremt hækken – som forventet – trivedes, skulle den på sigt holdes under saks og efterhånden erstatte stakittet. Man planlagde desuden at inddele kirkegården i kvarterer langs gangene, således at hvert gravsted blev overladt til de efterladte selv at vedligeholde i overensstemmelse med et nærmere fastsat reglement.

I november 1851 havde Johan Bindesbøll den ære på kommissionens vegne at meddele, at pladsen nu var fuldført, og der var sat stakit om den nye kirkegård. Kirkegården var nu klar til indvielse.

I 1866 begyndte Østre Kirkegård at blive for lille, og byrådet anmodede derfor landinspektør Asmussen om at afsætte jord til en udvidelse. Da byen fortsatte med at vokse, blev kirkegården igen for trang, og i 1874 vedtog byrådet endnu en udvidelse.

I 1880 måtte byrådet erkende, at der ikke længere var mulighed for yderligere udvidelser af Østre Kirkegård. Derfor blev der anlagt en ny kirkegård vest for den eksisterende.

Østre Kirkegård havde sin sidste begravelse i 1983. Området fungerer i dag som et historisk anlæg og blev omlagt efter en plan fra 1994 udarbejdet af landskabsarkitekt Hans Jørgen Nielsen. Her findes mange kulturhistorisk interessante gravminder fra midten af 1800-tallet, placeret mellem store, gamle træer.

Eksternt link

https://www.skk.dk/gravsteder/fortaellinger-fra-kirkegaarden