Skallerund Sø

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Udsigt over Skallerund Sø

Højdedragene omkring Skallerund Sø er dannet i istiden, men selve søen er fremkommet ved tørvegravning i det der engang hed Skallerund Mose. På den nordlige side af søen er der højdepunkter på over 100 meter.

Området var tidligere en slugt med enge og hedemose, som lå langt inde i Stenholt Skov. Her var der rigtig gode betingelser for tørvegravning. De blev udnyttet, da Klosterlund Tørveværk begyndte sin tørveproduktion i 1903. Tørvefabrikant Emil Ernst udvandt således frem til 1914 millioner af tørv i mosen.

Ejeren af jorden, Martin Anchersen, etablerede i 1933 en dæmning på tværs af dalen, hvorved Skallerund Sø opstod.

Samme år indrettede Martin Anchersen et lille museum i et nyopført bindingsværkshus på den nordvestvendte skrænt. Her indrettedes et oldtidsmusum, som blev en filial af Nationalmuseet, men som siden er kommet ind under Klosterlund Museum.

Bindingsværksbygningen der rummer Klosterlund Museums oldtidssamling.

Ikast-Brande Kommune renoverede stien i 2019. For at gøre området ved søen mere tilgængelig hele året, blev der etableret spangstykker på den eksisterende sti på de fugtigste steder.

Skallerund Sø har altså udviklet sig fra tørvemose til idyllisk skovsø. Den er i privateje og blev fredet i 1988. Den indgår i Natura2000 område N228 sammen med Stenholt Skov og Stenholt Mose.

Skallerund Sø indgår i det landsdækkende projekt med Kløverstier.

Fakta

  • Oplandsareal:
  • Areal:
  • Middel vanddybde:
  • Maksimal vanddybde:
  • Volumen (mio m3):
  • Vandets opholdstid (år):