Silkeborg Samlestald

I 1935 erstattede “Bindslevs Plads” den gamle markedsplads fra omkring 1850, hvor der blev handlet med levende dyr. “Dyrehandlen” blev flyttet til Forsamlingsbygningens gård på Vestergade ned mod Søgade og blev afholdt her midt i byen frem til 1978.

A/S Den folkelige Forsamlingsbygning

Allerede i april 1933 var ”A/S Den folkelige Forsamlingsbygning” blevet stiftet med det formål at indrette et samlingssted og markedsplads for områdets landmænd. I løbet af sommeren erhvervede selskabet grund og bygninger tilhørende den tidligere Silkeborg Tømmerhandel (Vestergade 26) og to tilstødende parceller mod vest. Og i november 1933 kunne man så indvie “Forsamlingsbygningen”. Forud var gået en større ombygning af ejendommen ud mod Vestergade. Her var der indrettet en moderne restauration og ovenpå en række gæsteværelser og desuden flere mødelokaler. I avisens omtale af indvielsen forlød det, at bygningen ”har store muligheder for at blive samlingssted for by og land.”

Den Folkelige Forsamlingsbygning på Vestergade 26-28. Ca. 1940

Markedsplads i gården

I gården blev der i første omgang indrettet en rummelig ”markedshal for grise”, som løste et akut problem for grisehandlen, der var opstået som følge af faren for mund- og klovsyge. Ellers blev de forskellige bygninger indtil videre lejet ud til forskellige mindre virksomheder. Her i november 1933 var spørgsmålet om flytning af de øvrige aktiviteter fra markedspladsen til Vestergade endnu ikke afklaret. Man havde dog taget højde for muligheden ved at erhverve bagvedliggende arealer, så der kunne etableres tilkørsel fra Søgade. De sidste brikker faldt på plads i løbet af foråret 1934 og arkitekt Knud Sørensen kunne gå i gang med opførelsen af en ny salgshal for heste og kreaturer. Det betød, at området nu blev hjemsted for al handel med levende dyr for Silkeborg og omegn.

Efterårsmarked 1934

Det store efterårsmarked, der blev afholdt 27. september 1934, var det første på den nye markedsplads. Avisen meldte om, at der var ”... tilført mange heste og kreaturer. Der var mødt mange landboere og handelen var nogenlunde. Der blev fra alle sider udtalt tilfredshed med den nye markedsplads.”

Nu var efterårsmarkedet årets største med helt faste traditioner. Det betød, at der var masser af markedsgøgl med luftgynger, karruseller, kraftprøver, skydetelte, gøglertelte og også boder, hvor man kunne slukke tørsten og dæmpe sulten. Men alt dette var der ikke plads til på den ny markedsplads, så det bibeholdt man på Torvet.

Samlestalden i Silkeborg

Handel med levende dyr foregik ved, at private handelsmænd gjorde deres opkøb og derefter leverede dyrene til slagterierne eller til lokale slagtermestre, der slagtede dem og solgte kødet i egne forretninger. Denne måde at klare handlen på blev dog radikalt ændret i august 1943, da regeringen besluttede, at der i alle købstæder skulle oprettes “samlestalde”. Så kunne man gennem faste salgssteder og faste priser ved opkøb af levende dyr sikre leverancerne til tyskerne såvel som til forbrugerne.

Det blev overladt til landets kommuner at sørge for oprettelsen af disse helt nye organisationer. Derfor tog Silkeborg Kommune meget naturligt initiativ til drøftelser med Forsamlingsbygningens bestyrelse for at finde en løsning. Det blev besluttet, at der skulle gøres plads ved Forsamlingsbygningen og derefter blev der nedsat et forretningsudvalg til at varetage den daglige drift og et byggeudvalg til at sørge for tilvejebringelse af de nødvendige lokaler, installationer og øvrige anlæg.

Samlestalden kom således i gang på rekordtid og fik hurtigt succes. På en markedsdag kunne man notere helt op til 145 dyr, hvilket var langt flere end forventet. Det kneb derfor med pladsen, så forretningsudvalget måtte optage forhandlinger med den tyske værnemagt, der havde beslaglagt flere bygninger ved Forsamlingsbygningen – og fik heldigvis en løsning på problemerne.

Samlestalden fortsætter

Landets samlestalde havde opfyldt deres mission, da købekortordningen for kød, som var blevet indført under besættelsen for at sikre en rimelig fordeling af kødvarer, blev ophævet i april 1946. Bestyrelsen for Samlestalden i Silkeborg ønskede imidlertid at videreføre den hidtidige ordning og ansøgte derfor Veterinærdirektoratet om og fik tilladelse til at fortsætte arbejdet i en periode på fem år.

Der blev dog opstillet så vidtgående hygiejniske og veterinære krav til markeder for kreaturer og heste, at man i Silkeborg havde svært ved at opfylde dem. Men det lykkedes ved ombygning af de eksisterende anlæg og ved opførelse af en ny stald i 1951.

Det er tirsdag og markedet er godt i gang på Samlestalden. I baggrunden ses Silkeborg Avis’ bygningskompleks. Optaget ca. 1955

Udvidelse nødvendig

I midten af 1950’erne var der et påtrængende behov for at få etableret en mere tidssvarende samlestald - som siden 1953 havde haft navnet “Silkeborg Eksportmarked”. Tilkørselsforholdene til aflæsningsramperne var dårlige og der manglede plads i de eksisterende bygninger. Silkeborg Avis noterede i december 1955, at den ugentlige tilførsel af dyr nu var oppe på 180 dyr pr. uge eller ca. 9.000 om året. Årsagen til denne succes var, at det nu var “et repræsentativt udsnit af landmænd fra store dele af Midtjylland, og opkøbere der kommer rejsende langvejs fra”, der støttede Samlestalden. I første omgang arbejdede man med planer om en udvidelse af de bestående staldbygninger, men efterhånden som forhandlingerne skred frem, stod det klart, at der var brug for et helt nyt anlæg. Så i januar 1956 præsenterede byggeudvalget planer for arealet med en ny stald.

Moderne beskyttelsesrum

Arbejdet med at nedbryde de gamle bygninger gik i gang i oktober 1957. Kommunen havde sørget for at opkøbe to ejendomme på Søgade, som indgik i planerne. Til gengæld ønskede man så at disponere over nogle lokaler nedenunder staldbygningen på hjørnet af Søgade og Hostrupsgade. Så der kunne etableres et moderne beskyttelsesrum. Derved kunne der også opnås et pænt tilskud til byggeriet fra Civilforsvaret.

Hostrupsgade set mod hjørnet ved Søgade - før nedrivning af Samlestaldens gamle bygninger. Optaget 1957

Midlertidige lokaler

Selskabet ønskede at gennemføre de ugentlige “samlestalde” under hele byggeriet. Så da det sidste marked afholdtes i de gamle bygninger 14. oktober 1957, kunne man sige på gensyn ugen efter under lidt mere interimistiske former på Landboforeningens materialeplads ved Vester Kejlstrup (ved Kejlstrupvej).

Landets mest moderne

Under overskriften “Landets mest moderne samlestald indvies” bekendtgjorde Aftenposten 16. oktober 1958, at nu var man færdig med byggeriet. Avisen fortsatte: “De nye, lyse og venlige lokaler danner den mest ideelle ramme om landmændenes for tiden bedste indtægtskilde: salg af kreaturer til eksport og til hjemmemarkedet.” Stalden var på 800 m2 og havde plads til knap 400 kreaturer. Den var placeret i en vinkelformet bygning, der lå ud til Hostrupsgade og Søgade. I forbindelse med stalden var der en stor gårdsplads og en aflæsningsrampe for kreaturerne. Desuden var der lokaler til en dyrlæge og ét til Andelsbanken, der håndterede de mange kontanter, når der var marked. Under stalden var der foruden det nævnte beskyttelsesrum indrettet et antal garager, ligesom Silkeborg Bryghus, der lå på Søgade, fik mulighed for at leje lagerlokaler her.

Bindeled mellem land og by

I den nævnte avisartikel blev spørgsmålet om Samlestaldens placering midt i byen omtalt. Borgmester Åge Christensen udtalte: “Der har været stærke kræfter i bevægelse for at få Samlestalden flyttet udenfor byen … men jeg er ikke i tvivl om, at dens placering på det nuværende sted er det eneste rigtige.”

Set med borgmesterens øjne var placeringen en win-win situation. Samlestalden var et vigtigt bindeled mellem land og by. Landboerne havde her et samlingssted med restauration og mødelokaler i Forsamlingsbygningen, de ugentlige markeder foregik i baggården, hvor også Silkeborg Maskinforretning holdt til. Endelig lå det hele behageligt tæt på Silkeborgs forretninger. Og han fortsatte: “Det er ikke så få penge landboerne mellem år og dag giver ud i byens forretninger og denne handel har en afgørende indflydelse på byens trivsel.” Formanden for Hids Herreds Husmandskreds, Niels Johansen var helt enig og tilføjede, at når landboerne kunne sælge deres dyr i Silkeborg havde de mindre transportudgifter.

Støj, lugt og fluer

Alle var nu alligevel ikke helt enige med borgmesteren. Beboerne i kvarteret klagede over støj og svineri fra Samlestalden og var også generet af fluer. Forretningsføreren beklagede forholdene, men de var jo vanskelige at ændre på. Sundhedskommissionen søgte at mindske problemerne ved at påbyde, at møddingen blev indrettet efter sundhedsvedtægterne. At gødningen skulle fjernes hver dag. At der skulle foretages en effektiv fluebekæmpelse. At Hostrupsgade skulle rengøres efter hvert marked på strækningen mellem Vestergade og Søgade og endelig at kreaturernes natteophold skulle begrænseses mest muligt. Men om det mindskede generne i naboernes øjne, er nok tvivlsomt.

Vedholdende rygter om udflytning

I 1962 og 1963 omtalte lokalaviserne flere gange rygter om en snarlig udflytning af aktiviteterne på initiativ af Silkeborg Kommune - til arealer nord for Nordre Ringvej mellem Ansvej og Kejlstrupvej eller til en placering midtvejs mellem Silkeborg og Kjellerup. Antallet af tilførte dyr på markedet var nu på 12.000 dyr og det steg til 15.000. Det betød, at der på en markedsdag blev transporteret 240-300 kreaturer ind gennem byens gader og også at pladsforholdene igen udgjorde et problem.

Glemt var tilsyneladende det givtige samspil mellem by og land. Nu var problemerne større og mere synlige end gevinsten for handelslivet. Det blev dog ved rygterne.

Samlestaldens staldbygning ud mod Hostrupsgade med Søgade længst til højre. Optaget 1978

Sidste eksportmarked

Tiderne ændrede sig. Op gennem 1970’erne halveredes tilførslen af dyr til Samlestalden - fra 14.000 dyr i 1970 til 6.722 i 1977. Det førte i foråret 1978 til beslutningen om helt at lukke markedet. Det allersidste fandt sted 1. maj 1978. Silkeborg Kommune, der i forvejen ejede grunden, købte derefter bygningerne - d.v.s. staldbygningen og den lille kontorbygning og benyttede dem til hjemsted for kommunale tjenester - bl.a. Havetjenesten.

Arkivalier til arkivet 15. marts 1979 var bestyrelsen samlet for at afvikle andelsselskabet. Som en sidste handling besluttede man meget fremsynet at overdrage Samlestaldens arkivalier til Silkeborg Arkiv.

Boliger, butikker og kontorer

I 1990 blev al eksisterende byggeri på markedsområdet nedrevet med undtagelse af dækkonstruktionen over det offentlige beskyttelsesrum. Derefter opførte Arbejdernes Andelsboligforening et kompleks (Afdeling 28) med 24 lejligheder og otte ungdomsboliger med indkørsel fra Hostrupsgade. Nedrivningen af Forsamlingsbygningen på Vestergade påbegyndtes i juli 1991 og samme efterår startede opførelsen af en kombineret butiks- og kontorejendom med Jyske Bank som bygherre. I samme forbindelse flyttede Silkeborg Maskinforretning til Stagehøjvej. Dermed var kvarteret endegyldigt forandret - væk var landbrug, larm og leben i gården og i gaderne, men også klager over støj og møg.

Eksterne henvisninger

Denne wiki-artikel er en bearbejdet udgave af artiklen: "Markedsplads for handel med levende dyr midt i byen", bragt i Midtjyllands Avis 20. juni 2015. Læs den her: http://www.silkeborgarkiv.dk/?page_id=3343