Sølund Teglværk

I 1850 købte Hans Peter Stabell, en søn fra Øster Kejlstrup, gården Sølund, hvor han anlagde et teglværk – på området ved den nuværende Østre Ringvej og Gudenåen/Silkeborg Langsø. Altså bekvemt for udskibning af produkterne til den opvoksende by for enden af Silkeborg Langsø.

Stabell der selv havde givet 1.600 rdl. for ejendommen solgte den i 1853 for 9.200 rdl. til N.P. Lundsgaard fra Quistrup ved Struer. Den enorme prisstigning skyldtes sikkert for en dels vedkommende teglværket – og da Stabell havde murstenene ved hånden har han vel også forøget selve gårdens bygninger.

I august 1855 sælger Lundsgaard gård og teglværk til Julius Michael Herskind (fra Århus) for 16.500 rdl.

Uddybning af Gudenåen

Netop på den tid foregik uddybningen af Gudenåen og anlæggelsen af trækstien, hvortil lodsejerne skulle afgive jord mod erstatning. I foråret 1856 foretoges taksation på den strækning, der berørte Sølund.

Herskind blev tilkendt langt højere erstatning end nogen anden lodsejer, nemlig 3.404 rdl., hvilket selvfølgelig skyldtes de ulemper, projektet påførte teglværket. En senere overtaksation nedsatte dog erstatningen betydeligt.

Produktion og afsætning

Det oplyses i forbindelse med taksationen, at teglværket havde en produktion på ½ million sten årligt og at brændselet blev sejlet dertil. Det er en temmelig stor produktion, som må have krævet et pænt stort sjak af arbejdere. Åen er også blevet benyttet som transportvej for de færdige produkter, som sikkert fortrinsvis er sejlet til Silkeborg, hvor man jo i årtierne efter 1850 var godt i gang med at opbygge et moderne bysamfund. Der har sikkert heller ikke være noget til hinder for at mur- og teglsten er sendt den anden vej – medstrøms mod Randers.

Det vides ikke, hvornår teglproduktionen ophørte. Men i 1885 bliver teglværket sat til salg, og dets videre skæbne kendes ikke.

Uddrag fra Thorvald Busborgs erindringer

Thorvald Busborg fra Alderslyst skriver i sine erindringer: ….Oppe på den stejle bakkeknude lå Sølund, godt gemt mellem en gruppe sølvpopler. Dem havde landmåler Erichsen ladet plante. I hans tid blev der drevet teglværk på ejendommen, og på. Det var der min mors far var teglbrænder, indtil teglværket blev nedlagt af mangel på ler. De udtømte grave lå endnu gabende tomme nedenfor gården. Helt nede ved trækstien havde teglovnen ligget. En hoben murbrokker viste endnu stedet.

Så sejlede vi ind til snævringen, udløbet fra Langsø. På højre side havde vi Okkerfabrikken…… Ud for Okkerfabrikken var strømmen så stærk, at den alene kunne drive prammen. Her gjaldt det bare om at holde kursen…..

Utzons museumsprojekt

I 1964 var Silkeborg Museum og Asger Jorn langt inde i forhandlinger med Jørn Utzon om opførelsen af et kunstmuseum til Jorns samlinger. I første omgang var planen at opføre museumsbygningen i hovedgårdens have, men det faldt bl.a. fordi bygningen var fredet.

Efter at forskellige forslag havde været oppe at vende, endte man med at pege på en kommunalt ejet grund ved Østre Ringvej lige nedenfor Fredehjemmet Sølund/Gødvad Efterskole – tæt ved ringvejsbroen på skråningerne ned mod Silkeborg Langsø.

(Utzon havde ganske vist travlt med operabygningen i Sydney, men er meget interesseret i at gennemføre projektet).

I maj 1965 var Utzon på besigtigelse på grunden og udtalte at det var de mest ideelle omgivelser for et museum, og at det skulle udformes så det passede ind i landskabet. Det gik dog meget trægt med at skaffe penge til projektet. I 1970 forelå der et forslag fra Utzons hånd, men det blev aldrig realiseret.

Arkæologer afdækker teglværket

Selvom de gamle lergrave for længst er overgroede, (og alle havde glemt, at der havde ligget et teglværk på området) ses konturerne af dem endnu tydeligt i landskabet. I forbindelse med de forundersøgelser af undergrunden, som arkæologer ved Silkeborg Museum foretager op til byggeriet af motorvejen, dukkede i juli 2011 bl.a. resterne af den store teglovn op af jorden.