Mølledamsgades Legeplads

Mølledamsgades Legeplads blev anlagt på en ubebygget grund i 1945 af Silkeborg Kommune i trekanten: Mølledamsgade, Borgergade og Kejlstrupvej. Det var i udgangspunktet tanken, at pladsen skulle anlægges med statsstøtte som et beskæftigelsesarbejde for at afhjælpe den store arbejdsløshed i byen.

Men noget gik galt for selv om projektet blev godkendt i Arbejdsministeriet, så havde kommunen allerede sat arbejdet i gang og fik ikke pengene. Angiveligt skyldtes hastværket, at man ville afhjælpe den påtrængende arbejdsløshedssituation.

Plan over Mølledamsgades Legeplads med legeredskaber og toilet- dræn- og vandledninger.

Legepladsen var til syneladende indrettet med forskellige redskaber som vippe, gynge, rutsjebane og sandkasse. Men også et græsareal og et lille læskur med toiletter. I 1950'erne blev legepladsen udvidet på bekostning af et tilstødende område med minigolf. Til gengæld fik børnene nu et såkaldt "skramle-område" med klatrestativer.

Legetante tilknyttet

På et tidspunkt fik legepladsen tilknyttet en "legetante", som holdt opsyn og igangsatte legen. I mange år hed hun Else Knudsen. Hun ophørte med arbejdet i 1983.

Overvejelser om nedlæggelsse

I 1969 blev det overvejet at nedlægge legepladsen til fordel for en ny stor legeplads i forbindelse med det store byggeri på Lupinvej og Resedavej - Nørrevang 2. Med i planerne var åbenbart en byggelegeplads, hvilket jo var højeste mode på det tidspunkt.

Børne- og Ungdomsværnet pegede på at der manglede noget at tage sig til i området med de mange nye boliger, derfor kom arealet mellem Gran Allé og Kejlstrupvej. Lige op ad det sted man brugte til opfyldning for byens husholdningsaffald fra det såkaldte Dano-anlæg. Det blev dog ikke til noget.

Forslag om byggelegeplads

Mølledamsgades Legeplads overlevede og i 1970 begyndte kræfter at arbejde for at der blev indrettet en byggelegeplads. Det blev fremført som et erfaringsgivende projekt, som kunne give inspiration til den store byggelegeplads, som man påtænkte på Kejlstrupvej.

Initivtageren, der hed Troels Fristed, forestillede sig, at man kunne lade byens fritidshjem komme med forslag til, hvordan bygelegepladsen skulle se ud og måske endda præmiere det bedste forslag. Samtidig forestillede han sig, at fritidspædagogerne i byen lavede en ordning, hvor de på skift holdt opsyn på byggelegepladsen. Så kommunen med sin trængte økonomi ikke skulle ansætte nye pædagoger.

Kommunen afviste dog ideen med henvisning til at pladsen var for lille til en byggelegeplads og at ægte pædagoger ville kræve, at man ændrede læforholdene. Men forholdene var gode nok til en legetante så den ordning fortsatte.

Pladsen moderniseres

Til gengæld ville man gerne betale for indkøb af trækasser, brædder, bjælkestumper og lignende som børnene kunne bygge med. I starten af 1970'erne blev legepladsen moderniseret for omkring 50.000 kr.

Legepladsen fotograferet i 1971.

I 1983 kom det igen på tale at spare på legepladsen. Man ønskede at sløjfe ordningen med legetanter. Det udløste dog en kraftig reaktion fra forældrene. De samlede underskrifter ind mod fjernelsen af opsynet med henvisning til at legepladserne ville bliver "særdeles farlige legepladser med terror og voldshandlinger...". Herefter blev legetantefunktionen alligevel videreført.

Legepladsen er nu nedlagt, men det fremgår ikke hvornår det er sket.