Hvor dælen bliver posten af

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Kvindeskulpturen med den finurlige titel "Hvor dælen bliver posten af" er udført af Poul Vandborg (1931-1994) og blev formentlig opstillet på Alléen ved den gamle station i Sminge mellem Gjern og Silkeborg, da kunstneren bosatte sig der i 1961.

Skulpturen er udført i groft hugget granit og er hugget i ét med granitfoden.

Selvom det ikke er et postbud, man forbinder med den frodige kvindeskulptur, så er den placeret så den står og holder øje med om postbudet snart kommer til stationsbygningen.

"Hvor dælen bliver posten af" ejes af Museum Jorn, som ved Poul Vandborgs død i 1994 arvede alle værker på hans bopæl. Man valgte dog at lade denne skulptur stå, som et minde om den, tid, hvor der i Sminge var en lille kunstnerkoloni - centreret omkring Poul Vandborg.