Holmmøllevej

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Holmmøllevej har navn efter Holm Mølle, som vejen passerer. Der har været vandmølle her ved Alling Å siden 1200-tallet, hvor det var munke der drev møllen. Senere har møllen både hørt under Silkeborg Slot og været herregård under kronen. Den nuværende hovedbygning er fra 1856. Møllen malede korn frem til 1912, hvor den blev bygget om til elproduktion. Det varede dog kun kort tid, derefter blev stedet udelukkende drevet som landbrug.

I 2001 blev den trelængede møllegård indrettet til Pension Holm Mølle B&B.

Holmmøllevej udgår fra Lemming By og går næsten stik nord, hvor den kort før Holm Mølle møder Holmgårdevej. På den anden side af Alling Å støder den til Långawten og fortsætter i Frausingvej.


Beliggenhed: Holmmøllevej er beliggende i Silkeborg og Kjellerup, Lemming By, Holmgårde og Frausing By.