H. C. Andersens Vej

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

H.C. Andersens Vej ligger i Digterkvarteret i Gl. Balle i den nordlige del af Silkeborg. Vejen er præget af parcelhuse fra 1960'erne, som er karakteristisk for Balle Villaby.

Navngivningen fandt sted på grundejerforeningen Gl. Balles ekstraordinære generalforsamling 4. november 1964. Her vedtog man at anlægge fem nye vejei kvarteret omkring Ballevej. Det blev foruden H. C. Andersens Vej til gaderne: Asger Jorns Vej, Chr. Winthers Vej, Kaj Munks Vej og endelig Hesteskoen, der havde en speciel buet vejføring.

Digterens vej

H.C. Andersens Vej er opkaldt efter den store danske digter H. C. Andersen (1805-1875). Den ligger i Digterkvarteret i Gl. Balle i den nordlige del af Silkeborg.

H. C. Andersen er ikke kun den berømteste blandt de forfattere, der har givet navne til gader i kvarteret. Han havde også i særlig grad tilknytning til Silkeborg. Han besøgte Silkeborg i 1850, 1853 og 1859 og boede hver gang hos papirfabrikant Michael Drewsen og dennes hustru Amalie Drewsen i deres store villa på Silkeborg Papirfabrik.

Silkeborg og Silkeborg-egnen gav digteren inspiration til flere eventyr og fortællinger, bl.a. ”Ib og lille Christine” og ”Laserne”. Desuden berettede han om Silkeborg, papirfabrikken og familien Drewsen i sine dagbøger og almanakker.

H. C. Andersen lægger desuden navn til H. C. Andersens Højland – et højdedrag i Sønderskoven, som også er kendt som H. C. Andersens Bænk.

Det findes desuden en "H. C. Andersens Vej" i Kjellerup.


Beliggenhed: H. C. Andersens Vej er beliggende i Silkeborg, Balle By.