Georg Emil Bruun

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Annonce

Georg Emil Bruun (1854-) åbnede omkring 1888 et atelier på Vestergade. Senere lå det i Nygade 34 og fra omkring 1915 i Tværgade 13.

Det er ikke meget, vi ved om hans atelier, men Silkeborg Arkiv ejer nogle flotte landskabsoptagelser, taget af ham omkring århundredskiftet.

Hans force var uden tvivl de store prospekter, hvilket også understøttes af denne højst originale annonce fra århundredets begyndelse:

"Det er dejligt paa Landet, naar Høsten er endt og Løvet skifter Farve. - Jeg agter at gøre en Tur i Omegnen for at fotografere. Egen Befordring - pr. Luftskib for Eksempel - dog, for ikke at risikere at dratte ned i en eller anden Skorsten (maaske med Suppegryden over), maa jeg maaske hellere holde mig ved Jorden, for Eksempel pr. Rulleskøjter med elektrisk Drivkraft. Mulige Bestillinger modtages med Tak.

Ærbødigst Georg E. Bruun, Fotograf, Nygade 34, Silkeborg''".

Fakta:

Atelier: Vestergade, Nygade 34, Tværgade 13

Virkeperiode: 1888-1920

Arkiv: Findes desværre ikke bevaret. Silkeborg Arkiv har dog nogle fotografier fra Georg Emil Bruuns atelier.