Gadenavnegrupper: Håndværk

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Efterhånden som byen Silkeborg voksede, blev gader og veje samlet i navnegrupper for overskuelighedens skyld. Også ved udstykninger i nyere tid har man såvidt muligt videreført dette princip.

Principfastheden var endog så stor, at man omkring 1980 ændrede en af Silkeborgs ældste adresser ”Smedebakken” til ”Papirfabrikken” med den begrundelse, at navnet ”Smedebakken” hørte til i håndværkerkvarteret. Først i 2003 blev det gamle navn taget i anvendelse igen. Samtidig opstod det ny gadeforløb ”Papirfabrikken” på strækningen mellem Christian 8.s Vej og Smedebakken.

Håndværkerkvarteret ligger nordvest for Nordre Ringvej og den vestlige del af Nørrevænget.

Navnegruppens gader er: Garvervej, Glarmestervej, Håndværkervej og Navervej.