Funderlejren

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

I Funderlejren kom soldater fra Jylland og Fyn på skydeøvelse i årene 1892-1902. Den foregik hver sommer ved Sejlgård, en hovedgård i Funder Sogn oven for Funder Ådalen.

I Silkeborg Avis (30. september 1903) noteres, at der i tidsrummet 1892-1902 er blevet brugt 1.669.026 skarpe patroner til geværer af model 1889 og 47.586 patroner til karabiner.

1. maj 1903 påbegyndtes flytning af lejren til Borris - en lille stationsby i Vestjylland. En del af barakkerne, skyde- og transportmateriellet og flere af de såkaldte kogevogne overførtes fra Funder til Borris. Flytningen var overstået og lejren genetableret, så skydeøvelserne kunne påbegyndes i august samme år.