APV

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Den engelske koncern APV Baker Ltd. køber i 1987 Pasilac, og en ny epoke kan begynde på den gamle virksomhed i de relativt nye fabriksfaciliteter på Pasteursvej. De nye ejere ønsker at fastholde det gamle brand Pasilac, så i daglig omtale hedder det gerne APV Pasilac.

APV Pasilac overtager i 1993 sin indenlandske konkurrent inden for osteudstyr Gadan A/S i Knudlund og Gadan Gram (Perfora), og APV Cheese Division etableres.

APVs ejerskab af virksomheden strækker sig i ca. 22 år. Men ejerskabet forskyder sig dog i denne periode. Den engelske koncern Siebe Ltd. køber APV Baker Ltd. i 1997. Denne fusionskoncern fusioner i 1999 med en anden engelsk koncern BTR Ltd., hvorefter koncernens navn ændres til Invensys Ltd. Lnvensys Ltd. frasælger pr. 1. januar 2009 APV til den amerikanske koncern SPX. Virksomheden i Silkeborg lægges under afdelingen SPX Flow Technology EMEA. EMEA står for Europe, Middle East, Afrika.

SPX Flow Technology er dagens arvtager af den lokale tradition, som kan føres tilbage til Zeltners Jernstøberi, Silkeborg Maskinfabrik Zeuthen & Larsen, Paasch & Silkeborg Maskinfabrikker, Pasilac og APV Pasilac. En tradition som altid har haft øje for morgendagens opgaver og tidens markedsmuligheder.

Reference: Arne Christiansen: Et vanskeligt barns omtumlede opvækst (i Medarbejderen august 1995).