1959

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

14. januar: Silkeborgs indbyggertal er 24.469.

16. januar: Første landboauktion i Silkeborg holdes.

25. januar: Ungdomsklubben Nørreport Teen-age Klub åbner i bunker på Nørretorv.

31. januar: Silkeborg Sanatorium lukker. Patienterne overføres til Silkeborg Bad, indtil Centralsygehusets afdeling for dem er færdig.

2. februar: Unge mennesker får kommunens tilladelse til at åbne Nørreport Teenageclub i en bunker på Nørretorv.

3. februar: Silkeborg Mælkeforsyning på Nygade sælges til nedlæggelse. Den overtages for 600.000 kr. af Stassano og Alderslyst Mejeri fra 1. oktober at regne.

3. februar: Jehovas Vidner i Silkeborg køber grund ved Nytorv i Alderslyst til bygning af en rigssal.

6. februar: Statsgarantien for den nye spånpladefabrik, som skal bygges i Silkeborg, er sikret. Den er på 1,4 mill. kr. I alt er aktiekapitalen på 2,7 mill. kr. Der er rejsegilde i maj og indvielse i november.

3. marts: Silkeborg Bad vedtager at gå over til helårsdrift.

3. marts: Silkeborgs unge opretter Jazzklub Down Town, der får til huse i Sønderports gamle fyrkælder.

17. marts: Silkeborg Sygeplejeforening ophæves efter 29 års virke.

1. april: Silkeborg Byråd vedtager at nedlægge Lysbro skole. Bygningerne skal muligvis bruges til eksternatskole.

4. april: Silkeborg Y Mens Club stiftes på Velling Koller. Det er en sammenslutning af gamle KFUMere.

5. april: Silkeborg Invalideforening stiftes ved møde på Sønderport.

6. april: Silkeborg Automobilsports Club stiftes på restaurant Skovbakken.

25. april: Den nye Sejs Skole indvies.

28. april: Ring i Ring afdeling (sammenslutning af tidligere alkoholikere) oprettes i Silkeborg.

6. juni: Der er rejsegilde på den nye vinterfløj på Silkeborg Bad.

6. september: Silkeborg Kirkes nye organist Lindberg Jensen, Haderslev, indsættes.

6. oktober: I Silkeborg stifter man en ny forening, en litteraturkreds.

14. november: Silkeborg Seminarium lægger grundstenen til sin nye 6 millioner kroners bygning på Århusbakken.

14. november: Th. Langs Seminarium indvier sin nye seminariebygning.

1. december: Handels- og Landbrugsbanken åbner afdeling på Nørretorv.

15. december. Silkeborg Byråd vedtager at nedlægge ”Lunden” som kommunens sommerrestaurant.