Østerport (bygningskompleks)

I løbet af juli 1937 begyndte Silkeborg Kommune at opkøbe ejendomme på Østergades sydside og på Torvets østlige side. Disse skulle nedrives for at give plads til det nye bygningskompleks “Østerport” og tillige sikre at Østergade kunne gøres bredere som led i det såkaldte Østergadeprojekt.

Senere overtog det lokale konsortium “Østerport” arealet, og kom derved til at stå for nedbrydnings- og byggearbejdet. Konsortiet bestod af tømmerhandler Reimar Nielsen, grosserer C. B. Jensen (Silkeborg Jern- og Stålforretning) murermester Magnus Jensen, ingeniør Boris Klindt, malermester Herman Rasmussen, arkitekt Knud Sørensen og landsretssagfører Poul Dahl.

Arbejdet går i gang

Det var planen, at nedbrydningen og genopførelsen af ejendommene på Torvet og Østergade skulle ske i tre etaper. Man forventede, at arbejdet skulle påbegyndes 1. april 1938 og kalkulerede med, at der blev gennemført et byggeafsnit i hvert af de efterfølgende tre år. Tidsplanen kom dog langt fra til at holde.

Første etape af det store byggeprojekt på Torvets østside kom i gang i august 1938 med nedbrydning af de berørte ejendomme. I slutningen af 1938 påbegyndtes opførelsen af bygningskomplekset og den bagvedliggende rutebilstation. Arbejdet skred hurtigt frem og 15. juni 1939 kunne man hejse kransen og invitere til rejsegilde. Det foregik i konditor Langhoffs fremtidige lokaler på 1. sal, hvor der blev serveret “øl, sodavand, “basser” og cigarer til hele selskabet,” som det forlød i Silkeborg Avis dagen efter.

Klar til indflytning

Omkring 1. oktober 1939 stod den efter datidens forhold imponerende bygning klar til indflytning. Med krigens udbrud 1. september 1939 ændredes planerne for resten af byggeriet dog totalt. 17. oktober udtalte arkitekten, Knud Sørensen, til avisen, at byggeriet indirekte blev mærket af “krigens virkninger, og hele det såkaldte Østergade-projekt er midlertidigt blevet standset, foreløbig for tre måneder. ... Første afsnit bliver lavet færdig, men ellers må vi lade alt ligge, som det er, indtil tiderne bedrer sig.”

Man manglede stadig at færdiggøre rutebilstationen, men her tilføjede Knud Sørensen, at “den hører til første afsnit og vil blive gjort helt færdig” - og den stod da også klar til indvielse 9. januar 1940.

Efter planen skulle andet byggeafsnit påbegyndes 1. oktober 1939 med nedrivning af den næste række af ejendomme i Østergade. Og nybyggeriet med otte butikker ud til gaden skulle stå færdig til oktober 1940. Men det kom til at gå helt anderledes. Grundet besættelsen og efterkrigsårenes vareknaphed blev det andet byggeafsnit først opført i perioden 1952-54 og og det tredje og sidste i 1954-55.

Moderne bygningskompleks

Meningerne om “Østerport” - den moderne og markante bygning på Torvets østside var i samtiden sikkert delte. Den socialdemokratiske borgmester, Rasmus Bindslev var dog ikke i tvivl. Han hilste nybyggeriet velkomment til Silkeborg og håbede, at der ville komme mere af den slags. Han udtalte ved rejsegildet 15. juni 1939, at der her var “skabt et byggeforetagende, som kun større byer kan opvise magen til,” … og han udtrykte håb, om at “fremtiden må kunne udvise byggeforetagender, som kan stå mål med det.”

Funktionalistisk byggeri

Østerport er tegnet af den lokale arkitekt Knud Sørensen. Det var det største - men ikke det første - lokale funktionalistiske byggeri, som var samtidens hotte strømning inden for arkitekturen. I den danske udgave lagde man især vægt på, at funktionalitet og enkelhed skulle kombineres med danske materialer og håndværkstraditioner. Det betød, at facaderne kun skulle forsynes med de nødvendige dekorationer. Og at store vinduespartier og forskellige varianter af altaner skulle sikre, at der kom så meget lys og luft ind i lejligheder, butikker eller kontorer som muligt. Når man ser på Østerport, der endnu står uforandret med sit røde murværk, må man konstatere, at arkitekten næsten til punkt og prikke har opfyldt disse tanker.

Bygningskomplekset er endvidere bemærkelsesværdigt ved sin højde på fire etager med udnyttet loftsetage og ved at det, ligesom kirken ved siden af, er forsynet med et noget utraditionelt kobbertag, “hvis patina vil gøre sit til at pynte en del op i det nye kvarter”, som Silkeborg Avis udtrykte det i en omtale af byggeriet i august 1939.

Bygningens størrelse må nu have virket overvældende. Der hvor der tidligere havde ligget flere ejendomme i langt mindre målestok, lå der nu kun én, som til gengæld rummede flere og mere omfattende funktioner - forretninger, kontorer, beboelse og endelig rutebilstation i “baggården”.

Husets første butikker

Allerede før færdiggørelsen af Østerport-byggeriet var den attraktive hjørnebutik lejet ud til konditor Langhoff, som tidligere havde haft forretning på Østergade. Udover den moderne bagerbutik kom han nu til også at råde over nogle attraktive lokaler på første sal. Her indrettede han sit store moderne konditori med byens bedste udsigt, som huskes af mange silkeborgensere.

Ved siden af konditoriet fik en frugt- og grøntforretning til huse og på den anden side af nedkørslen til rutebilstationen indrettede “Forenende Motorejere” og Turistbureauet et fælles kontor. Endelig var der en kiosk til højre for nedgangen til rutebilstationen og på Østergade åbnede “Importøren” og en fotoforretning, der også solgte grammofonplader.

Udbytte til aktionærerne

Byggeriet af Østerport var planlagt til at skulle fortsætte ned ad Østergade i yderligere to etaper. Og det var meningen, at det skulle stå fuldt færdigt i oktober 1941. Det blev dog ikke tilfældet. Med krigsudbruddet og den tyske besættelse 9. april 1940 blev byggearbejdet indtil videre stillet i bero.

Under byrådets budgetbehandling i marts 1942 var det standsede byggeri og dets færdiggørelse til debat. Der synes at have været en udbredt frustration i byrådet over, at man nu var havnet i den situation, at gadeudvidelsen ikke var blevet gennemført efter planen og at byggeriet på Østergades sydside stod til ikke at blive afsluttet foreløbig.

Det blev blandt andet nævnt, at aktieselskabet, der stod bag opførelsen af Østerport, havde fået byggegrundene på Østergade til en forholdsvis lav pris, for at man kunne gå i gang med det store byggeforetagende. Så det faldt politikerne for brystet, at konsortiet nu ønskede at udbetale udbytte til sine aktionærer, før gælden til kommunen på halvdelen af grundprisen var blevet betalt. Det endte da også med, at man frasagde sig at udbetale udbyttet.

Materialemangel og -priser

Det fremgår af avisernes referater, at “nu havde krigen og materialemanglen bevirket, at konsortiet ikke ønskede at bygge, da omkostningerne bliver for store.” Det var altså ikke kun et spørgsmål om mangel på byggematerialer. Det var også prisen på dem, der spillede ind - og dermed at et forventet overskud ville udeblive.

Det fremgår således, at byggeprisen på det tidspunkt lå 50 % over prisen for første byggeafsnit. Kommunen tilbød i den forbindelse at forsøge at skaffe statslige beskæftigelsesmidler for at få arbejdet videreført. Borgmesteren måtte dog til sidst konstatere, at forsøgene på at få byggeriet i gang igen var mislykkedes og at “der var næppe mulighed for at dette arbejde ville blive fuldført de først 5-6 år”.

Silkeborg Avis, der havde behandlet hele projektet med en vis skepsis, konkluderede: “Kommer borgmesterens opfattelse til at slå til, vil det altså sige, at Østergade skal henligge i sin nuværende meget lidt pyntelige skikkelse i årevis. Det vil alle beklage, og mange vil nu indse, at det havde været heldigst, om dette gadeprojekt ikke var blevet rejst.”

Midlertidige basarbygninger

Der var forslag fremme om, under alle omstændigheder, at nedrive de gamle ejendomme på Østergades sydside og i stedet opføre midlertidige basarbygninger. Derved kunne gadeudvidelsen gennemføres og gadeforløbet blive forskønnet. Det fik dog ikke flertal i byrådet.

Hvorfor opføre midlertidige bygninger i en tid med vareknaphed for senere at rive dem ned? Nogle frygtede måske også, at de midlertidige bygninger ville blive mere eller mindre permanente og at projektets afslutning dermed ville trække yderligere ud. Ingen kunne på det tidspunkt forudse, at der kom til at gå 10 år, før byggeriet kunne fortsættes. Og det var jo nok meget godt…

Andet byggeafsnit

Og der kom til at gå 10 år. Først i maj 1952 viste de første tegn sig på, at starten på anden etape af Østergade-byggeriet nærmede sig. Der var nemlig rejsegilde på en midlertidig basarbygning på Christian 8.s Vej ved siden af Shell-tanken. Den var beregnet til de forretninger på Østergade, der blev husvilde, mens byggeriet stod på.

Hen over sommeren blev de gamle ejendomme så revet ned - godt gemt bag et plankeværk ud til gaden. Men i september s.å. kunne Silkeborg Avis meddele sine læsere, at der faktisk skete noget på byggepladsen. Nu var grunden blevet gravet ud, og man var begyndt at støbe fundamenterne. Derefter skred arbejdet rask fremad.

Færdig til julehandlen

Godt et år senere - 24. oktober 1953 forlød det så endelig i Silkeborg Avis, at “i dag flytter den første lejer ind i de nye butikslokaler. Det er Boston Herremagasin, der ... klar til at åbne for publikum...”

Og 6. november 1953 fik læserne den glædelige nyhed, at nu var Østerports andet afsnit “næsten beboet. Lejlighederne er taget i brug på nær to, og af de ni forretninger er fire taget i brug.” Fjorten dage senere var kun to af dem ikke lejet ud. Samtidig blev der lagt et fortov på strækningen, så “der bliver en flot bred gade og et fint butiksstrøg.”

Tredje byggeafsnit

Da frosten var gået af jorden kunne man i løbet af marts 1954 påbegynde udgravningen til det tredje byggeafsnit. Man håbede at have bygningen under tag inden efteråret, så det indvendige arbejde kunne laves hen over vinteren. Og det kom til at holde stik. I marts 1955 giver Silkeborg Avis en melding om, at “Østerports afsnit 3 nærmer sig nu færdiggørelsen. De første af de otte butikker i dette byggeafsnit er allerede beboet … og i løbet af april kan det ventes, at butikkerne bliver færdige til indflytning. Afsnittet rummer 23 lejligheder i forskellig størrelse, og de er alle udlejet og vil blive beboet fra 1. maj eller 1. juni.

Mere ordinært byggeri

I byggeriets anden og tredje etape fortsatte man i samme stil og udtryk, som var anslået i første etape - med røde mursten og store vinduer. Her blev alle lejligheder dog forsynet med små altaner. Endvidere var byggeriet også her i fire etager med udnyttet tagetage. Med forretninger ud til gaden og kontorer og lejligheder i etagerne ovenover.

Men der var ikke tale om samme kvalitet. Resten af byggeprojektet blev mere ordinært i sit udtryk. Det karakteristiske kobbertag fra første etape blev for eksempel ikke videreført. Til gengæld faldt det helt i tråd med det øvrige storskala-byggeri i 1950’erne. Måske havde tiderne ændret sig. Eller måske byggestilen. Måske gjorde efterkrigstidens vareknaphed sig gældende.

Fjerde byggeafsnit

Det skal afslutningsvis nævnees, at der på et langt senere tidspunkt føjedes endnu en etape til bygningskomplekset. I perioden 1992-95 opførte Østerport A/S som en afrunding ud til Christian 8.s Vej i moderne stil, tre punkthuse på hver fem etager.

Efter nedrivning af rutebilstationens gamle bygninger i 1995-96 blev der på stedet opført en kontor- og forretningsejendom i tre etager ud til kirkepladsen efter tegninger af Arkitektgruppen i Århus. Den blev bygget sammen med Østerport og her indrettedes blandt andet kontor og menighedslokaler for Silkeborg Kirke.

Fakta

• Første etape: 1938-40 - Torvet 12-14

Arkitekt: Knud Sørensen: butiks-, kontor- og beboelsesejendom i 4 etager med udnyttet loftsetage ig i stueetagen kontorer og flere butikker.

Bygherre: Ejendomsselskabet Østerport.

• Anden etape: 1952-54 - Østergade 2-10

Arkitekt: Knud Sørensen: butiks-, kontor- og beboelsesejendom i 4 etager med kælder og udnyttet tagetage.

Bygherre: Ejendomsselskabet Østerport II A/S

• Tredje etape: 1954-55 - Østergade 12-16

Arkitekt: Knud Sørensen: butiks-, kontor- og beboelsesejendom i 4 etager med kælder og udnyttet tagetage.

Bygherre: Ejendomsselskabet Østerport III A/S.

• Fjerde etape: 1992-95 - Østergade 18-22 ( på hjørnet af Østergade og Christian 8.s Vej).

Arkitekt: Arkitektgruppen i Århus: 3 punkthuse i 5 etager, indeholdende 1 butik og 27 lejligheder.

Bygherre: Østerport A/S

Henvisninger

Denne artikel bygger på en artikel skrevet af Lis Thavlov, der blev bragt i Midtjyllands Avis 23. januar 2015.