Forskel mellem versioner af "Runer - i Kragelund Kirke"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Over syddøren på [[Kragelund Kirke]] og på undersiden af den såkaldte [http://da.wikipedia.org/wiki/Tympanon_ tympanon] - den svære, halvcirkelformede sten, der er karmens overligger | + | Over syddøren på [[Kragelund Kirke]] og på undersiden af den såkaldte [http://da.wikipedia.org/wiki/Tympanon_ tympanon] - den svære, halvcirkelformede sten, der er karmens overligger - findes følgende runeindskrift: Æse bad (d.v.s. bød), Vagn ristede. Der kan således næppe være tvivl om, at Æse var navnet på kirkens bygherre og at bygmesteren hed Vagn. Vi må også formode, at det var Vagn, som har ristet runerne til minde om dem begge og deres fælles værk. |
Allerede i 1600- og 1700-tallet omtaler og afbilder et par forfattere en runeindskrfit over døren i kirken, men ikke destomindre eftersøgtes den forgæves og ansås længe for at være gået tabt. I 1878 genfandtes den imidlertid, da den prægtigt udhugne granitportal blev renset for den tykke overkalkning. Derved dukkede indskriften atter op, hvor det tydeligt ses at hvert enkelt ord, til forskel fra tidligere tiders punkt eller kryds, er adskilt fra det følgende med et lille kors. | Allerede i 1600- og 1700-tallet omtaler og afbilder et par forfattere en runeindskrfit over døren i kirken, men ikke destomindre eftersøgtes den forgæves og ansås længe for at være gået tabt. I 1878 genfandtes den imidlertid, da den prægtigt udhugne granitportal blev renset for den tykke overkalkning. Derved dukkede indskriften atter op, hvor det tydeligt ses at hvert enkelt ord, til forskel fra tidligere tiders punkt eller kryds, er adskilt fra det følgende med et lille kors. | ||
[[Kategori:Forhistorien]] | [[Kategori:Forhistorien]] | ||
Nuværende version fra 30. dec 2010, 20:29
Over syddøren på Kragelund Kirke og på undersiden af den såkaldte tympanon - den svære, halvcirkelformede sten, der er karmens overligger - findes følgende runeindskrift: Æse bad (d.v.s. bød), Vagn ristede. Der kan således næppe være tvivl om, at Æse var navnet på kirkens bygherre og at bygmesteren hed Vagn. Vi må også formode, at det var Vagn, som har ristet runerne til minde om dem begge og deres fælles værk.
Allerede i 1600- og 1700-tallet omtaler og afbilder et par forfattere en runeindskrfit over døren i kirken, men ikke destomindre eftersøgtes den forgæves og ansås længe for at være gået tabt. I 1878 genfandtes den imidlertid, da den prægtigt udhugne granitportal blev renset for den tykke overkalkning. Derved dukkede indskriften atter op, hvor det tydeligt ses at hvert enkelt ord, til forskel fra tidligere tiders punkt eller kryds, er adskilt fra det følgende med et lille kors.
