Royale besøg

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Nedenfor en oversigt over Kongehusets besøg i Silkeborg og omegn:

1840, 27. juli – 1. august: Christian 8., dronning Caroline Amalie og kronprinsen (senere Frederik 7.) gæster Silkeborg. Kongeparret opholder sig på Hovedgården, mens kronprinsen bor på Marienlund. De kommer her til fra Viborg. De er bl.a. på Himmelbjerget.

1845, 1.-2. august: Christian 8. ankommer fra Skanderborg og rejser allerede dagen efter videre til Ringkøbing.

1852, 28. juni - 1. juli: Frederik 7. og Grevinde Danner kommer for at se nærmere på den unge by. Frederik 7.s Høj og Lovisehøj i Nordskoven navngives under dette besøg

1857, 24.-27. september: Frederik 7. og Grevinde Danner kommer med dampskib til Fredericia og kører derfra videre over Horsens til Silkeborg.

1861, 20. juni - 5. juli: Frederik 7. og Grevinde Danner holder ferie under private former og deltager ved Hjejlens indvielsestur.

1865, 13. september: Christian 9. er med dronning Louise og familie på tur til Himmelbjerget med "Hjejlen". Silkeborg Avis beretter, at man på turen tilbage tilbragte en time med at nyde den smukke udsigt på Karoline Amalies Høj.

1892, 14.-15. maj: Christian 10. (som kronprins) besøger for første gang Silkeborg og overnatter på Hotel Silkeborg. Prinsen og hans følge sejler til Himmelbjerget med dampbåden "Juliane". På turen gøres holdt ved Karoline Amalie Høj, Slåensø og Kongestolen.

1897, 17. juni: Frederik 8. (som kronprins) besøger Kneippkuranstalten, som er åbnet 1. maj. Fra slutningen 1890'erne er Frederik 8. på tre besøg i Silkeborg.

1902: Prins Christian og prinsesse Alexandrine sejler med "Ternen" fra Silkeborg til Ry.

1913, 3. juli: Christian 10. og dronning Alexandrine med flere foretager en sejltur med motorbåden "Pilen" ("Sneppen")

1921: Christian 10. gæster Silkeborg og sejler med "Rylen".

1924, 26. august: Christian 10. og det meste af den kongelige familie sejler fra Himmelbjerget til Sejs med "Hejren" og fra Sejs til Silkeborg med "Falken", og der drikkes kaffe på Hotel Dania.

1946, 26. juli: Silkeborgs 100 års jubilæum markeres fra 26. juli-4. august. Christian 10. og dronnig Alexandrine kommer i bil fra Marselisborg, kører gennem byen, runder rådhuset, hvor kongen ønsker byen tillykke (borgmesteren står på trappen), derefter returneres til Århus. Det bliver kongens sidste officielle optræden.

1950, 20. august: Frederik 9. og dronning Ingrid deltager ved årets Regatta-fest.

1954, 21. august: Frederik 9., dronning Ingrid og prinsesse Margrethe deltager ved årets Regatta-fest.

1955, 4. juni: Dronning Ingrid indvier ”Paradislejren” ved Virklund.

1961, 24. juni: Frederik 9., dronning Ingrid og prinsesserne Benedikte og Anne Marie deltager ved årets Regatta-fest, som samtidig er markering af "Hjejlen"s 100 års jubilæum.

1967: Prins Henrik på besøg på Lysbro Fabrikker.

1967, (ca.): Prinsesse Benedikte på besøg ved spejderarrangement.

1969, 21. august: Tronfølgerparret deltager ved årets Regatta-fest.

1971, 30. august: Tronfølgerparret besøger helt privat Silkeborg Kunstmuseum.

1978, 14. juli: Prins Henrik besøger Silkeborg og ser på billeder på Galerie Moderne.

1982, 3. marts: Prins Henrik deltager ved indvielsen af Silkeborg Kunstmuseum.

1991, 2. juli: Dronning Margrethe og Prins Henrik er på deres første officielle besøg i Silkeborg, hvor de deltager ved åbning af ny udstillingsbygning på Silkeborg Museum.

1996, 6. juli: Dronning Margrethe besøger FDFs landslejr på Sletten.

1996, 2. august: Dronning Margrethe og Prins Henrik på officielt besøg i anledning af Silkeborgs 150 års jubilæum. Desuden overværer de åbningen af særudstillingen "Ansigt til ansigt med din fortid" på Silkeborg Museum.

1998, 27. juni: Dronning Margrethe og prins Henrik overværer en stor opvisning med 60.000 tilskuere ved DGIs hidtil største landsstævne i Silkeborg.

2004, 18. september: Dronning Margrethe deltager i den officielle indvielse af Jysk Musik- og Teaterhus med urpremiere på "Buttadeo".

2005, 29. august: Dronning Margrethe på besøg på Silkeborg Museums særudstilling "Ragnarok - Odins Verden". I sidste øjeblik må dronningen melde fra på grund af sygdom, så det blev i første omgang prins Henrik, der repræsenterede kongehuset. Senere samme år besøgte dronningen udstillingen på privat basis.

2009, 3. juli: Dronning Margrethe og Prins Henrik deltager i åbning af udstilling på Silkeborg Museum.

2011, 24. juni: Dronning Margrethe sejler med Hjejlen fra Himmelbjerget til Silkeborg i forbindelse med dampskibets 150 års jubilæum. Hun deltager i den officielle åbning af udstillingen "Hjejlen og det skønne Silkeborg" på Silkeborg Museum og får samtidig overrrakt det første eksemplar af jubilæumsbogen med samme titel.