Nordre Byggeforening

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

"Arbejdsmændenes Byggeforening for Utraditionelt Byggeri i Silkeborg", senere omdøbt til Nordre Byggeforening blev stiftet den 27. april 1954. Denne boligforening gik under den store arbejdsløshed i 1950'erne sammen med Arbejdsmændenes Cooperative Entreprenørforretning om at bopføre 24 små dobbelthuse som elementbyggeri, hvilket dengang var temmelig utraditionelt. Byggeriet havde en dobbelt funktion for arbejdsmændene: Det gav boliger og det gav arbejdspladser for arbejdsmændene inden for et nyt arbejdsområde.


I dag er Nordre Byggeforening Silkeborgs mindste boligforening med i alt 48 boliger bestående af hvidmalede dobbelthuse med tilhørende haver i traditionelle villaområder.


Den største gruppe boliger er beliggende på Højbovej med 20 boliger. Der ligger 16 boliger på Tjørnevej i Egeallé-kvarteret, Yderligere nogle stykker på Kærsgårdsvej/Eidervej og endelig et par stykker på Nylandsvej.


Der er tale om 3 eller 4-værelses rækkehuse på 94 m2, der er opført i perioden 1954-1957. Husene der gennem årene er blevet løbende renoveret. Mange har inddraget et af de tidligere værelser til udvidelse af køkkenet, og der er foretaget kreative forbedringer i mange af dem.

Nordre-Byg.jpg


Ekstern henvisning

Nordre Byggeforening