Forskel mellem versioner af "H. C. Zeltner"
(Siden blev oprettet: Hans Christian Zeltner (1826-1889) blev født i København som søn af møller og Lysestøber Hans David Zeltner og Rosine Dorthea Cramer. Han blev gift 17. april 1857 i Ho...) |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | + | '''Hans Christian Zeltner''' (1826-1889) blev født i København som søn af møller og lysestøber Hans David Zeltner og Rosine Dorthea Cramer. | |
Han blev gift 17. april 1857 i Horsens med Marie Kirstine Stallknecht. | Han blev gift 17. april 1857 i Horsens med Marie Kirstine Stallknecht. | ||
| − | Efter at have været i murerlære gik han på Kunstakademiets Arkitektskole i perioden 1843-49. Fra 1852 var han medarbejder hos arkitekten Frederik Ferdinand Friis, hvor han bl.a. fungerede som konduktør på byggeriet af Horsens Statsfængsel. | + | Efter at have været i murerlære gik han på [http://da.wikipedia.org/wiki/Kunstakademiets_Arkitektskole_ Kunstakademiets Arkitektskole] i perioden 1843-49. Fra 1852 var han medarbejder hos arkitekten h[ttp://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_Ferdinand_Friis_ Frederik Ferdinand Friis], hvor han bl.a. fungerede som konduktør på byggeriet af [http://da.wikipedia.org/wiki/Horsens_Statsfængsel_ Horsens Statsfængsel]. |
| − | Fra | + | Fra 1853-54 fungerede han som bestyrer af [[Silkeborg Jernstøberi]], som var ejet af hans svigerfar, Ulrich Stallknecht, og blev i 1858 eneejer af virksomheden. |
| + | |||
| + | Foruden Silkeborg Rådhus, præstegården, distriktslægeboligen og Borgerskolen har Zeltner opført rådhusene i Horsens og Skanderborg. Han komponerede sine bygninger med inspiration fra historiske stilarter - gerne nederlandsk renaissance. Hans virke som arkitekt ophørte ret tidligt og ved sin død var han faktisk glemt som sådan. | ||
Fra 1857 var Zeltner medlem af Silkeborg Kommunalbestyrelse (fra 1858 som formand) og han overtog sin svigerfaders jernstøberi i Silkeborg og opgav sin arkitektkarriere. | Fra 1857 var Zeltner medlem af Silkeborg Kommunalbestyrelse (fra 1858 som formand) og han overtog sin svigerfaders jernstøberi i Silkeborg og opgav sin arkitektkarriere. | ||
| − | + | ||
| + | Zeltner er begravet i Silkeborg. | ||
| + | |||
| + | Zeltner skænkede portalens stentrappe og tre basrelieffer i koret. | ||
==Værker== | ==Værker== | ||
Versionen fra 5. dec 2010, 22:45
Hans Christian Zeltner (1826-1889) blev født i København som søn af møller og lysestøber Hans David Zeltner og Rosine Dorthea Cramer. Han blev gift 17. april 1857 i Horsens med Marie Kirstine Stallknecht.
Efter at have været i murerlære gik han på Kunstakademiets Arkitektskole i perioden 1843-49. Fra 1852 var han medarbejder hos arkitekten h[ttp://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_Ferdinand_Friis_ Frederik Ferdinand Friis], hvor han bl.a. fungerede som konduktør på byggeriet af Horsens Statsfængsel.
Fra 1853-54 fungerede han som bestyrer af Silkeborg Jernstøberi, som var ejet af hans svigerfar, Ulrich Stallknecht, og blev i 1858 eneejer af virksomheden.
Foruden Silkeborg Rådhus, præstegården, distriktslægeboligen og Borgerskolen har Zeltner opført rådhusene i Horsens og Skanderborg. Han komponerede sine bygninger med inspiration fra historiske stilarter - gerne nederlandsk renaissance. Hans virke som arkitekt ophørte ret tidligt og ved sin død var han faktisk glemt som sådan.
Fra 1857 var Zeltner medlem af Silkeborg Kommunalbestyrelse (fra 1858 som formand) og han overtog sin svigerfaders jernstøberi i Silkeborg og opgav sin arkitektkarriere.
Zeltner er begravet i Silkeborg.
Zeltner skænkede portalens stentrappe og tre basrelieffer i koret.
Værker
- Horsens Rådhus (1854-55, fredet)
- Råd-, dom- og arresthus, Torvet 2A (1857, fredet). Opført i 2 etager m. kælder og udnyttet tagetage (Restaureret og udvidet 1923 af L. Bendixen).
- Skanderborg Rådhushus (1859-60)
- Præstegård, Vestergade 38 (1857-58). Opført i en etage m. kælder og udnyttet tagetage.
- Distriktslægebolig, Vestergade 43 (1858). Opført i en etage m. kælder og udnyttet tagetage og veranda mod gården, samt sidehus i en etage mod nr. 41.
- Borgerskolen, Markedsgade 1 (1859). Opført i 2 etager m. kælder og udnyttet tagetage v. hj. af Søndergade og Markedsgade. Nedrevet 1943.
