Rytterholtsvej
Fra WikiSilkeborg
Version fra 21. aug 2010, 00:41 af Lis Thavlov (diskussion | bidrag)
Rytterholtsvej har navn efter det lille næs " Rytterholt", der ligger på den nordøstlige bred i Borresø vest for Svejbæk Snævringen.
Gadenavnet har dog også sikkert forbindelse til den særprægede ejendom " Rytterholt", der blev opført omkring 1900 og som ligger på Rytterholtsvej 30.
Ifølge et sagn, der blev optegnet i 1850, fik det lille næs sit navn, fordi det havde været samlingssted for svenske ryttere. Hvis dette er sandt, må det have været under Svenskekrigene i 1650'erne, hvor de fjendtlige soldater slog sig ned på Silkeborg Slot og hærgede i omegnen. Holt betyder "lille skov".
Beliggenhed: Rytterholtsvej ligger i Silkeborg, Svejbæk.