1975
6. januar: Silkeborg Biblioteks bogbus tages i brug.
27. januar: Byrådet bevilger 15,6 mill. kroner til Ballelund Plejehjem.
31. januar: Silkeborg nye Hotel Impala, tidligere Gl. Kjærsgård, indvies.
3. februar: Dronning Louises Asyl, byens ældste børnehave, flytter til den nye bygning ved Rolighedsvej. Den indvies 11. februar.
6. marts: Den nye Balle Skole tages i brug.
1. april: Byens ældste bageri, Sofus Kristensen, lukker. Det har eksisteret siden 1864 i samme slægts eje.
16. april: Det første ”Byting” sendes i TV fra Silkeborg.
5. juni: Himmelbjergtårnet fejrer sit 100 års jubilæum.
11. juni: Naturstien på Bryrupbanens tidligere spor mellem Silkeborg og Horsens indvies.
25. juni: Opførelsen af en Kvickly-butik begynder. Der er rejsegilde 27. november.
11. august: Sidste byrådsmøde holdes i det gamle rådhus i Silkeborg.
19. august: Silkeborg Kommunes pensionistcenter på Sønderport åbner. Der er officiel indvielse 10. oktober.
10. september: Hjejleselskabet sælger rutebåden "Maagen" til Ry Turistbåde.