Åsen

Fra WikiSilkeborg
Version fra 25. dec 2010, 20:14 af Lis Thavlov (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Kort-aasen.jpg

Åsen er en bakkeformation beliggende i Sønderskoven syd/sydøst for Slåensø, som hører under Silkeborg Statsskovdistrikt. Den fremtræder som en fascinerende bjergkam med stejle skrænter og smalle åse.

Fra de højeste bakketoppe på op til 104 m. er der stejle skrænter både mod nord og syd. Navnet ses første gang på de allertidligste kort over Them sogn fra 1793, og på de nyeste geodætiske kort ses det også som værende navnet på området lige øst for H. C. Andersens Bænk.

I perioden med den første turisme har der fra bakkekammen været en vidtstrakt udsigt. H. C. Andersen syntes at området lignede det skotske højland. Under et ophold i Silkeborg i foråret 1850 tog papirfabrikant Michael Drewsen sin berømte gæst med ud på køreture for at vise ham egnen. På en udflugt til Himmelbjerget blev digteren meget betaget af i området ved Åsen. Da Drewsen sagde til ham, at han måtte opkalde et sted efter sig, valgte digteren, at kalde et udsigtssted på Åsen for Andersens Højland.

I østenden af Åsen findes ”Udsigten”, som holdes fri for træer for at bevare udsynet over landskabet og derfor stadig er det bedste udsigtspunkt i Sønderskoven.