Wagner Baunvig

Fra WikiSilkeborg
Version fra 15. sep 2016, 16:45 af Lis Thavlov (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Adolf Wagner Johansen blev født 16. oktober 1902. Ifølge kirkebogen var hans forældre Købmand Anders Johansen (Instrumentmager?) og hustru Jensine Kristine Jensen. De boede på fødselstidspunktet i Søndergade 1 i Silkeborg. I 1904 ændrede familien efternavn fra Johansen til Baunvig.

Wagner Baunvig havde en læreruddannelse fra Th. Langs Seminarium i Silkeborg og arbejdede som lærer i København i et par år. Derefter studerede han kunsthistorie i København og Paris. I 1932 fik han organisteksamen fra Musikkonservatoriet i København. I 1942. blev han cand. theol og indsattes året efter som sognepræst i Vistoft kirke, hvor han virkede frem til 1972.

Baunvig har skrevet biografier om Rembrandt og Rubens, været kritiker ved tidsskriftet De nye Bøger samt oversat bl.a. franske digte. Baunvig tillægges også æren for at have skrevet teksten til Se den lille kattekilling.

Baunvig giftede sig i 1936 med sygeplejerske Ellen Elisabeth (1906-2003). De havde 4 børn. Han døde i en alder af 79 år 6. februar 1982.

Baunvigs enke afleverede hans bogsamling og manuskripter til Statsbiblioteket. Noget er muligvis givet videre til Det kgl. Bibliotek.