Vor Frue Kirke

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Vor Frue Kirke er en romersk-katolsk menighed med omkring 400 medlemmer. Kirken er beliggende på Hostrupsgade på en hjørnegrund ved Vestergade, hvor terrænet falder ned mod Kalgårdsvig og Silkeborg Langsø. Grunden er udstykket af Vestergade 32 – den oprindelige birkedommerbolig, som er opført af Georg Vilhelm Louis Drechsel i 1855.

Vor Frue Kirke

Vor Frue Kirke er opkaldt efter "Vor Frue af Karup", som var et berømt valfartssted i Karup i middelalderen. Her fandtes en helligkilde - Vor Frue Kilde – og et kapel, som havde fået sit ry for hellighed, fordi en blind mand, der badede sine øjne i kilden, fik sit syn igen. Det betød at pilgrimmene strømmede til stedet, hvor der blev med tiden bygget en stor og prægtig korskirke og et hospital "Vor Frue Alter". Her kunne de syge hvile og blive passet og plejet. Pilgrimsstrømmen aftog dog efter reformationen i 1536.

Baggrund

I 1895 manglede Silkeborg Papirfabrik arbejdskraft til kludesortering og hentede derfor 10 kvindelige arbejdere fra Böhmen til fabrikken. De var alle katolikker, og man gav dem derfor mulighed for at få læst messe en gang om måneden i et lokale, som papirfabrikken stillede til rådighed.

I 1898 købte Ansgarstiftelsen - det katolske bispedømme i Danmark - den gamle Birkedommerbolig på Vestergade 32, som var blevet opført i 1856 som den første af de store embedsmandsvillaer på den vestlige kant af byen. Det var her tanken at der skulle indrettes et kapel for den katolske menighed og kort tid efter ankom da også fire søstre fra ordenen "Den kristne kærligheds søstre" i Paderborn, som fik overdraget villaen. Foruden et kapel etablerede de også en kirkeskole med en lille og en stor klasse.

I foråret 1912 påbegyndtes på initiativ af pastor Johannes Frederiksen opførelsen en kirke og allerede 8. december s.å. kunne man foretage indvielsen. Kirken fik navnet "Vor Frue Kirke".

Kærlighedssøstrene fik under første verdenskrig en række hårde år i Silkeborg. De var fattige og kunne grundet krigen ikke få støtte fra deres moderhus i Tyskland.

I 1922 blev de kaldt hjem og tre Sct. Joseph Søstre fra København overtog kirkeskolen. De fortsatte trods yderst spartanske forhold arbejdet med kirkeskolen, og oprettede tillige et børnehjem for otte børn beregnet på polske landarbejderbørn.

De katolske Sct. Josephs Søstre, 1940

Det var dog vanskeligt at opretholde denne virksomhed, hvorfor man i 1942 måtte lukke børnehjemmet og i 1949 kirkeskolen. Man fortsatte derefter med "Sct. Joseph Søstrenes Børnehave", som søstrene drev frem til 1973, hvorefter den på grund af deres høje alder overgik til den selvejende institution “Vor Frue Sogns Børnehave”. I 1978 rejste Sct. Joseph Søstrene fra byen og menigheden fik brugsret over ejendommen. Børnehaven ophørte i 2000 og bygningen blev derefter delvist udlejet til erhvervsformål, dog råder menigheden fortsat over lokaler i bygningen.

Kirkebygningen

Det var kirkens navnkundige præst Johannes Frederiksen, der tog initiativ til opførelsen og det var hans idéer, der lå til grund for udformningen. Bygningen er orienteret i nord- /sydlig retning, hvilket er bestemt af grundstykket, som det gjaldt om at udnytte mest optimalt. Koret vender derfor mod nord og tårnet mod syd. Desuden var det pastor Frederiksens idé, at der skulle bringes så meget lys som muligt ind i kirkerummet – i retning af alteret. Det betød, at vinduerne blev sat i små skråtstillede udbygninger, der gik i rette vinkler, hvorved vinduespartierne kom til at udgøre seks særprægede kvistagtige udbygninger.

Vor Frue Kirke er tegnet af den lokale arkitekt Edvard Jensen (1858-1943), som havde mange betydelige byggeopgaver i Silkeborg, bl.a. også Alderslyst Kirke. Kirken er opført i røde munkesten, som står blanke over en kløvstenssokkel. Indgangspartiet findes i en udbygning i hjørnet mellem tårnet og kirken. Tårnet er forsynet med kamtakkede gavle. Edvard Jensen er klart inspireret af den middelalderlige gotik, men har tilsat elementer fra traditionelt dansk kirkebyggeri. Der er endvidere en klar linje til den af H. C. Zeltner opførte præstegård, Vestergade 38. Bygningens ydre står endnu, som da den blev opført i 1912.

Præsteboligen er bygget i direkte forlængelse af kirken med indgang bag koret, dog er der særskilt indgang fra Hostrupsgade. Den er noget utraditionelt udstyret med høj kælder.

Indretning og udsmykning

Kirkens indretning er præget af enkelhed, skønt den oprindelige indretning og udsmykning var præget af pastor Frederiksens egne særprægede værker. Væggene var således dekoreret med fresker malt af ham selv, ligesom alter, døbefont og prædikestol var udført i røde mursten efter hans tegninger. I 1924-1927 gik efterfølgeren, den hollandskfødte pastor Marino Ravelli radikalt til værks og sørgede for at prædikestolen og døbefonten bortsprængtes og at freskerne blev overkalket. Af kirkens oprindelige inventar ses kun stolestaderne udført i fyrretræ i behersket gotisk stil.

Kirkens vinduer er som følge af pastor Frederiksens idé om at bringe lys ind i kirkerummet et meget karakteristisk element. De oprindelige vinduer var derfor forsynet med klart glas. I 1929 fik kirken imidlertid nye glasmosaikker med kraftige farver, som tog meget af lyset. I 2000 udførte kunstneren Nis Schmidt en serie nye glasmalerier til alle skibets ruder som meditationer over hovedpunkter i Jesu Kristi liv. Disse nye glasmosaikker tillod atter dagslyset at komme ind i kirkerummet.

Alterbordet, som er udført i blank mahogni, er fra 1967 og opfattes på grund af lysindfaldet naturligt som det centrale i rummet. Den karakteristiske forside består af en serie på 3 nygotiske relieffer, der beskriver den hellige Ansgars liv og virke i Norden. Det er lavet af billedskærer Fleige i Munster i 1886, men kom først til Vor Frue Kirke i 1987, doneret af Sct. Andreas kirke i Ordrup. Det tidligere alterbord, som var fra pastor Frederiksens tid, var muret i gotisk stil og med spidsbuede nicher. Som alterprydelse findes et udtryksfuldt krucifiks i råtskåret, umalet træ, som også er udført af kunsteren Nis Schmidt. Det fremstår som en Jesus-figur med meget store hænder for at understrege, at Jesus drager os med sig til Faderen.

Døbefonten i sort marmor er fra omkring 1925 og udført i en sengotisk stil kendt fra Nederlandene.

Der findes ingen egl. prædikestol i kirken, blot en læsepult – en såkaldt ambo. Den er kommet til kirken i 1983 og er af samme arbejde som alterbordet, med felt fra samme reliefserie.

Skriftestolen findes trukket ind i væggen i tårnrummet, mod øst.

Som de fleste andre katolske kirker har Vor Frue også en korsvej, som udgøres af 14 symboler for steder på Jesu lidelsesvej, via dolorosa - her angivet ved små malerier eller relieffer udført i emalje på plader af egetræ. De blev indkøbt i 1978 i Belgien.

Orglet er elektrisk og blev anskaffet i 1995. De to klokker i tårnet er begge fra 1912.

Litteratur

75 år – Vor Frue Kirke i Silkeborg. 1912-1987 (1987)

Eksterne henvisninger

Den katolske Kirke i Danmark - består af ca. 35.000 katolikker, som er samlet i Bispedømmet København.

Den katolske Kirke (Wikipedia)