Forskel mellem versioner af "Velgørenhedsselskabet"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 4: Linje 4:
  
 
Formålet med mødet var nemlig at stifte Velgjørenhedsselskabet for Silkeborg.
 
Formålet med mødet var nemlig at stifte Velgjørenhedsselskabet for Silkeborg.
[[Billede:panduro.PNG|thumb|270px]]
+
[[Billede:panduro.PNG|thumb|270px|Pastor Panduro var initiativtager til stiftelsen af Velgørenhedsselskabet]]
 
Selskabets primære formål var ”at understøtte værdige Trængende, der ikke nyde Hjælp af det offentlige Fattigvæsen”, men et næsten ligeså vigtigt ønske var, at sætte en stopper for det omfattende tiggeri, som ikke mindst børn udførte. Selskabet opfordrede derfor sine medlemmer – og Silkeborgs borgere i øvrigt – til ”ikke at give ved døre”.
 
Selskabets primære formål var ”at understøtte værdige Trængende, der ikke nyde Hjælp af det offentlige Fattigvæsen”, men et næsten ligeså vigtigt ønske var, at sætte en stopper for det omfattende tiggeri, som ikke mindst børn udførte. Selskabet opfordrede derfor sine medlemmer – og Silkeborgs borgere i øvrigt – til ”ikke at give ved døre”.
  

Versionen fra 28. jun 2019, 15:05

På foranledning af pastor Hans Rudolph Panduro blev der d. 19 januar 1872 afholdt et møde på Hotel Dania.

Mødet var ifølge Silkeborg Avis' referat ”ret talrigt besøgt” og pastor Panduro havde da også forud for invitationen til mødet ladet en fortegnelse gå rundt blandt byens borgere, så han kunne se, hvor mange der var interesserede i det mødet handlede om.

Formålet med mødet var nemlig at stifte Velgjørenhedsselskabet for Silkeborg.

Pastor Panduro var initiativtager til stiftelsen af Velgørenhedsselskabet

Selskabets primære formål var ”at understøtte værdige Trængende, der ikke nyde Hjælp af det offentlige Fattigvæsen”, men et næsten ligeså vigtigt ønske var, at sætte en stopper for det omfattende tiggeri, som ikke mindst børn udførte. Selskabet opfordrede derfor sine medlemmer – og Silkeborgs borgere i øvrigt – til ”ikke at give ved døre”.

Deltagerne i mødet på Dania vedtog enstemmigt at stifte et sådant selskab og allerede d. 24/1 kunne Silkeborg Avis i en længere artikel præsentere selskabet love og bestemmelser.

Rent praktisk gjorde man det, at man inddelte byen i 6 distrikter, hvortil ansattes 2 forstandere, som forventedes ”i deres Kreds at gjøre sig bekjendte med de Trængendes Omstændigheder”. Når en familie eller enke henvendte sig til en forstander med ønske om hjælp, forelagde forstanderen sagen for selskabets bestyrelse, der bestod af de 12 forstandere plus distriktslægen og sognepræsten, og alle oplysninger, omstændigheder og beslutninger blev omhyggeligt ført til protokols.

Kontingent for medlemskab af foreningen sattes fra starten til mindst 3 mark årligt eller 25 rigsdaler en gang for alle. Man håbede ligeledes at byens borgere, stiftelser og foreninger ville betænke selskabet fra tid til anden – eksempelvis med donationer af forskellige naturalier.

Velgørenhedsselskabet blev dog aldrig den succes, som pastor Panduro havde håbet på.

Af de sporadiske referater fra selskabets generalforsamlinger, der er tilgængelige, kan man ganske vist se, at der både blev afholdt koncerter og diletantforestillinger til gavn for selskabet, at private firmaer betænkte det med legater eller engangsbeløb og at der indkom naturaliegaver – både træsko og rugbrød fx – men man kan også se, at økonomien blev dårligere år for år.

Til trods for Avisens gentagne opfordringer til byens borgere om at støtte selskabet, svigtede tilslutningen og generalforsamlingerne var heller ikke ligefrem tilløbsstykker. Et år kan Avisen berette, at der havde deltaget 16 personer, hvilket jo ikke var imponerende, når de 14 af dem var bestyrelsen.

Formandens forudsigelse var også hver gang den samme: Dette kunne kun holde et år eller to endnu.

Som nævnt er kildematerialet sparsomt, hvad Velgørenhedsselskabet angår, så hvor præcist formandens forudsigelser holdt stik, er det derfor vanskeligt at sige med sikkerhed, men på en eller anden måde må selskabet have klaret sig igennem i en årrække; af Silkeborg Laane- og Sparekasses fremlagte regnskab for 1905 fremgår det nemlig, at 40.000 kr. var skænket til Velgørenhedsselskabet.