Forskel mellem versioner af "Torvet"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
(Torvet bliver gå-torv juli 1979)
 
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
Torvet. Ang. Torvet er der et stort projekt vej.
+
Torvet er Silkeborgs bankende hjerte. Byens centrale plads. Da handelspladsen blev planlagt i midten af 1840’erne, besluttede man, at byens torv ikke kun skulle bruges som markedsplads for oplandets bønder. Det skulle også være byens administrative centrum. Så allerede på de første byplaner var der afsat plads til både rådhus og kirke. Da byen begyndte at blive etableret var det også her omkring, at byens første købmandsgårde og hoteller placerede sig.
 +
 
 +
Endelig var Torvet stedet, hvor de kommende [[Hovedlandeveje|landeveje]] mellem Århus og Ringkøbing og mellem Horsens og Viborg skulle mødes. 
 +
 
 +
At Silkeborg er en planlagt by, fornemmer man klart i det mønster af vinkelrette gader, der udgår fra Torvet mod syd og vest. En ganske smart planløsning der kunne udvides efter behov, hvilket skete allerede først i 1850’erne.
 +
 
 +
I 1857 opførtes på Torvets vestlige side byens [[Det gamle Rådhus|rådhus]]. Det markerede med sin karakteristiske Rosenborg-stil den lille bys nye værdighed. At den i 1854 var blevet en selvstændig retskreds, i 1855 en selvstændig kommune og i 1856 et selvstændigt kirkesogn. Rådhuset skulle bruges til retslokale og arrest, men også til kommunalbestyrelsesmøder. I spidsen for hele administrationen stod den kongeligt udnævnte borgmester.
 +
 
 +
Læg mærke til uret rådhusets facade. Det blev straks byens officielle tidsangiver og løste det problem, at folks ure kunne afvige helt op en halv time.
 +
 
 +
[[Silkeborg Handelsplads]] blev til [[Silkeborg Købstad]] i 1900 - og befolkningen var vokset fra omkring 1.200 i 1855 til omkring 7.250 i 1901. Byen var blevet et livskraftigt samfund, hvor folk gerne ville bo og større og mindre virksomheder udviklede sig.
 +
 
 +
Det gamle hus på Torvet blev benyttet som rådhus frem til 1975. Året efter vendte retsvæsenet tilbage til de lokaler de havde forladt i 1921 for at flytte til den nyopførte politistation og arrest på Christian 8.s Vej. Efter retsreformen i 2007 blev rådhuset brugt til andre formål. Bygningen blev fredet i 1978.
 +
 
 +
På Torvets østlige side opførtes [[Silkeborg Kirke]] i 1877. Der gik altså flere årtier, før byen fik en rigtig kirke, fordi det var svært at få indsamlet tilstrækkeligt med midler. Byens første præst tiltrådte dog sit embede allerede i 1856 og fik bygget en præstegård på byens vestlige kant, men han måtte forrette gudstjeneste nede på hovedgården de første årtier.
 +
Med kirkens opførelse blev Torvet den afrundede plads, som man havde planlagt helt fra starten - og som det stadig opleves.
 +
 
 +
Frem til 1920'erne var jernbanerne dominerende, når det gjaldt transport af både gods og personer. Derefter begyndte busser og rutebiler så småt at tage over. Der var dog ingen rutebilstation i byen, så Torvet blev benyttet som holdeplads. I 1940 stod den markante bygning “[[Østerport]]”, der ses til venstre for kirken, klar til brug. Her indrettede man i gården byens første rutebilstation med nedkørsel direkte fra Torvet.
 +
 
 +
På Torvets nordvestlige hjørne opførtes i 1870 [[Håndværkerforeninge]]n, der hurtigt blev samlingsstedet for såvel håndværkere som borgere. Her kom også byens teatersal til at ligge - faktisk helt frem til 2004.
 +
Torvet har gennem tiden været hjemsted for større eller mindre industrivirksomheder. I ejendommen Torvet 3 havde [[Hammers Klædefabrik]] til huse i perioden 1873-1920. Det var dog kun forretningen, der havde facade mod Torvet; selve fabrikken dækkede et areal, der strakte sig helt ned til Silkeborg Langsø.
 +
 
 +
Midt på nordsiden af Torvet ligger Hotel Dania, der blev grundlagt i 1848. Her kunne byens tidlige turister og andre besøgende indlogere sig.
 +
 
 +
Byens første gæstgiveri var [[Hotel Silkeborg]] fra 1846 - det lå i [[Østergade]], ganske tæt på Havnen.
 +
På Torvets sydside har der gennem tiden været både et rebslageri, tekstilvirksomheder og en busfabrik. Sidstnævnte, [[Dansk Automobilbyggeri]], havde sin produktion her i perioden 1918-65, hvorefter Føtex overtog bygningerne.
 +
 
 +
Fabrikken valgte ligesom andre store industrivirksomheder i midtbyen på dette tidspunkt at etablere sig i byens nye store erhvervsområder.
 +
 
 +
På Torvet står en [[Statue af Michael Drewsen|statue]] af papirfabrikant [[Michael Drewsen]], udført af billedhuggeren Hans Peder Pedersen-Dan. Den blev opstillet i 1892. Der har både før og efter været ivrig diskussion om, man nu også kan kalde Michael Drewsen for byens grundlægger, sådan som der står på statuens sokkel.
 +
 
 +
== Torvet som gå-torv  ==
 +
 
 +
Torvets inddragelse i [[Gågader i Silkeborg|gågadeområdet]] skete i to tempi. I første omgang blev kun den vestlige ende til gågade, mens den østlige del bibeholdt kørebane og parkeringspladser. I området omkring rådhuset blev der dog i 1974 lagt brosten, samtidig med at der opsattes bænke og robuste blomsterkummer i granit.
 +
 
 +
5.-7. juli 1979 kunne man så ved en stort anlagt “Torve-festival” med underholdning ved bl.a. Østjysk Musikforsyning markere, at Torvet nu endelig var et samlet gå-torv. Også denne gang var det borgmesteren, Ernst Thomsen, og formanden for Teknisk Udvalg, Karl Pedersen, der stod i spidsen for den officielle "åbning".
 +
 
 +
De trafikale problemer var dog kun delvist blevet løst. Efter voldsomme nedrivninger var der i 1977 blevet plads til en terminal for bybusserne i Fredensgade. Rutebilsstationen måtte fortsat klare sig i gården til Østerport, indtil en flytning til banegården blev en realitet i 1986.
 +
 
 +
Langs med Østerport måtte der bibeholdes en kørebane til afvikling af bybustrafikken samt et areal til af- og påstigning, hvor Østergade møder Torvet.
 +
 
 +
I 1984 og 1986 fik Torvet ny flisebelægning, mens en udskiftning i gaderne måtte vente endnu nogle år.
 +
 
 +
Juni 2017 stod Torvet igen klar efter en total renovering, der blandt andet omfattede en parkeringskælder i to etager.
 +
 
 +
[[Kategori:Gader & Veje]]
 +
[[Kategori:Steder]]

Nuværende version fra 15. feb 2021, 12:01

Torvet er Silkeborgs bankende hjerte. Byens centrale plads. Da handelspladsen blev planlagt i midten af 1840’erne, besluttede man, at byens torv ikke kun skulle bruges som markedsplads for oplandets bønder. Det skulle også være byens administrative centrum. Så allerede på de første byplaner var der afsat plads til både rådhus og kirke. Da byen begyndte at blive etableret var det også her omkring, at byens første købmandsgårde og hoteller placerede sig.

Endelig var Torvet stedet, hvor de kommende landeveje mellem Århus og Ringkøbing og mellem Horsens og Viborg skulle mødes.

At Silkeborg er en planlagt by, fornemmer man klart i det mønster af vinkelrette gader, der udgår fra Torvet mod syd og vest. En ganske smart planløsning der kunne udvides efter behov, hvilket skete allerede først i 1850’erne.

I 1857 opførtes på Torvets vestlige side byens rådhus. Det markerede med sin karakteristiske Rosenborg-stil den lille bys nye værdighed. At den i 1854 var blevet en selvstændig retskreds, i 1855 en selvstændig kommune og i 1856 et selvstændigt kirkesogn. Rådhuset skulle bruges til retslokale og arrest, men også til kommunalbestyrelsesmøder. I spidsen for hele administrationen stod den kongeligt udnævnte borgmester.

Læg mærke til uret på rådhusets facade. Det blev straks byens officielle tidsangiver og løste det problem, at folks ure kunne afvige helt op en halv time.

Silkeborg Handelsplads blev til Silkeborg Købstad i 1900 - og befolkningen var vokset fra omkring 1.200 i 1855 til omkring 7.250 i 1901. Byen var blevet et livskraftigt samfund, hvor folk gerne ville bo og større og mindre virksomheder udviklede sig.

Det gamle hus på Torvet blev benyttet som rådhus frem til 1975. Året efter vendte retsvæsenet tilbage til de lokaler de havde forladt i 1921 for at flytte til den nyopførte politistation og arrest på Christian 8.s Vej. Efter retsreformen i 2007 blev rådhuset brugt til andre formål. Bygningen blev fredet i 1978.

På Torvets østlige side opførtes Silkeborg Kirke i 1877. Der gik altså flere årtier, før byen fik en rigtig kirke, fordi det var svært at få indsamlet tilstrækkeligt med midler. Byens første præst tiltrådte dog sit embede allerede i 1856 og fik bygget en præstegård på byens vestlige kant, men han måtte forrette gudstjeneste nede på hovedgården de første årtier. Med kirkens opførelse blev Torvet den afrundede plads, som man havde planlagt helt fra starten - og som det stadig opleves.

Frem til 1920'erne var jernbanerne dominerende, når det gjaldt transport af både gods og personer. Derefter begyndte busser og rutebiler så småt at tage over. Der var dog ingen rutebilstation i byen, så Torvet blev benyttet som holdeplads. I 1940 stod den markante bygning “Østerport”, der ses til venstre for kirken, klar til brug. Her indrettede man i gården byens første rutebilstation med nedkørsel direkte fra Torvet.

På Torvets nordvestlige hjørne opførtes i 1870 Håndværkerforeningen, der hurtigt blev samlingsstedet for såvel håndværkere som borgere. Her kom også byens teatersal til at ligge - faktisk helt frem til 2004. Torvet har gennem tiden været hjemsted for større eller mindre industrivirksomheder. I ejendommen Torvet 3 havde Hammers Klædefabrik til huse i perioden 1873-1920. Det var dog kun forretningen, der havde facade mod Torvet; selve fabrikken dækkede et areal, der strakte sig helt ned til Silkeborg Langsø.

Midt på nordsiden af Torvet ligger Hotel Dania, der blev grundlagt i 1848. Her kunne byens tidlige turister og andre besøgende indlogere sig.

Byens første gæstgiveri var Hotel Silkeborg fra 1846 - det lå i Østergade, ganske tæt på Havnen. På Torvets sydside har der gennem tiden været både et rebslageri, tekstilvirksomheder og en busfabrik. Sidstnævnte, Dansk Automobilbyggeri, havde sin produktion her i perioden 1918-65, hvorefter Føtex overtog bygningerne.

Fabrikken valgte ligesom andre store industrivirksomheder i midtbyen på dette tidspunkt at etablere sig i byens nye store erhvervsområder.

På Torvet står en statue af papirfabrikant Michael Drewsen, udført af billedhuggeren Hans Peder Pedersen-Dan. Den blev opstillet i 1892. Der har både før og efter været ivrig diskussion om, man nu også kan kalde Michael Drewsen for byens grundlægger, sådan som der står på statuens sokkel.

Torvet som gå-torv

Torvets inddragelse i gågadeområdet skete i to tempi. I første omgang blev kun den vestlige ende til gågade, mens den østlige del bibeholdt kørebane og parkeringspladser. I området omkring rådhuset blev der dog i 1974 lagt brosten, samtidig med at der opsattes bænke og robuste blomsterkummer i granit.

5.-7. juli 1979 kunne man så ved en stort anlagt “Torve-festival” med underholdning ved bl.a. Østjysk Musikforsyning markere, at Torvet nu endelig var et samlet gå-torv. Også denne gang var det borgmesteren, Ernst Thomsen, og formanden for Teknisk Udvalg, Karl Pedersen, der stod i spidsen for den officielle "åbning".

De trafikale problemer var dog kun delvist blevet løst. Efter voldsomme nedrivninger var der i 1977 blevet plads til en terminal for bybusserne i Fredensgade. Rutebilsstationen måtte fortsat klare sig i gården til Østerport, indtil en flytning til banegården blev en realitet i 1986.

Langs med Østerport måtte der bibeholdes en kørebane til afvikling af bybustrafikken samt et areal til af- og påstigning, hvor Østergade møder Torvet.

I 1984 og 1986 fik Torvet ny flisebelægning, mens en udskiftning i gaderne måtte vente endnu nogle år.

Juni 2017 stod Torvet igen klar efter en total renovering, der blandt andet omfattede en parkeringskælder i to etager.