Tekstilindustrien i Silkeborg

Fra WikiSilkeborg
Version fra 31. jul 2019, 14:09 af Henrik Torp (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Tekstilindustrien i Silkeborg har en lang og omfattende historie. Silkeborgegnen var en del af de gamle bindeegne i Midtjylland med udgangspunkt i sogne som Vium, Thorning og Kragelund. Den tidlige industrialisering af tekstilfremstillingen på Silkeborgegnen kan henføres til et maskinuldspinderi, som Niels Pedersen Gjessø anlagde i Vrads sogn under navnet Lykkensprøve. J.C. Schythe omtalte i sin amtsbeskrivelse fra 1843 denne fabrik og oplyste, at maskinparken bestod af en volf til opkradsning af ulden, en større og en mindre kartemaskine med 10 valser og tilhørende cylindre, en slupmaskine på 30 tene, to spindemaskiner med henholdsvis 60 og 40 tene, en tvindemaskine og en haspe. Fabrikken Lykkensprøve har formodentlig virket under beskedne forhold frem til ca. 1870.

Oversigtstegning af Commichau & Co's Fabrikker fra 1880. Forgrunden ses fabrikken i Amaliegade.

Ifølge overleveringerne overtog tyskeren Carl H. Commichau fabrikkens maskiner, da han i 1877 etablerede sig med et lille uldspinderi ved Kjærsgård i Silkeborg. Under alle omstændigheder trak den lokale tekstilindustri ind mod nybyggerbyen Silkeborg.

Silkeborg er historisk set en stor tekstilby. Silkeborg Papirfabriks historiske position i Silkeborgs historie har skygget gevaldigt for andre branchers betydning, herunder ikke mindst den lokale tekstil- og beklædningsindustri. Det kan illustreres ved nogle sigende nøgletal for 1935, 1948 og 1970:

Tekstil- og beklædningsindustri beskæftigede i 1935 1074 mennesker, hvilket svarede til 32,6 procent af de beskæftigede inden for håndværk og industri i Silkeborg. Til sammenligning beskæftigede metalindustrien lokalt 581 mennesker, svarende til 17,6 procent. I 1948 var 1455 mennesker beskæftiget inden for tekstil og beklædning i Silkeborg, hvilket svarede til 26,2 procent af de beskæftigede inden for håndværk og industri. Metalindustrien beskæftigede samme år 1130 mennesker, hvilket svarede til en procentsats på 20,4. Omkring 1970 var 1000-1200 beskæftigede i den lokale tekstilindustri, hvilket svarede til 22,8 procent af de beskæftigede inden for industrien. På landsplan var på samme tid kun 4,7 procent beskæftigede inden for tekstilindustrien. Tekstilindustrien har i alle årene været en stor kvindearbejdsplads.

Tekstilindustriens lokale flagskib siden 1960 har været Neckelmann, som i mange år var byens største arbejdsplads med ca. 750-800 ansatte i 1990’erne. Neckelmann står imidlertid foran lukning som tekstilfabrik – men fortsætter formodentlig som farveri. Tekstilindustrien i Silkeborg er under alle omstændigheder gået så drastisk tilbage i løbet af de seneste tyve år, at det nu er svært at tale om ”tekstilbyen Silkeborg”. Men tekstilindustrien har en omfattende og lang position i Silkeborgs historie, og den aktuelle udvikling gør det endnu mere påkrævet at få indsamlet historierne, mens tid er.

Silkeborgs tekstilindustri er en sammensat størrelse. Industrien rummer farverier, klædefabrik, tekstilindustri, beklædningsindustri, store fabrikker og små systuer. Et samlet overblik over den lokale tekstilindustri findes ikke, og der forestår et stort arbejde, hvis det skal skabes. Wikisilkeborg er et oplagt forum til at få fundet brikker frem fra denne væsentlige del af Silkeborgs historie. Nærværende opslag kan opfattes som en beskeden start og opfordring til at bidrage.

J.T. Bayer udgav i 1885 en oversigt over dansk provinsindustri, og om Silkeborg oplyses, at der er to farverier, en kradsuldfabrik, et uldspinderi, et væveri og en trikotagefabrik. Christian Hammer ejede det ene farveri sammen med et uldspinderi og en klædefabrik. Virksomheden er kendt under navnet Hammers Klædefabrik og eksisterede i perioden 1857-1920, de sidste mange år på Torvet i Silkeborg. Tricotagefabrikken i 1885-oversigten tilhørte O. Jensen og lå på Torvet. C. Commichaus uldspinderi på Kjærsgaard er også nævnt, selv om C. Commichau i disse år er ved at etablere et egentlig industrianlæg i byen Silkeborg. Beskæftigelsen i denne tidlige tekstilindustri (inklusiv kradsuldfabrikken) var meget sæsonpræget – men beskæftigelsen har maximalt været på omkring 110 ansatte, dobbelt så mange kvinder som mænd. Fra 1890’erne udbygges tekstilindustrien til at være en sværvægter i det lokale erhvervsliv og arbejdsmarked, en position branchen fastholdt de følgende otte årtier. Til denne branche hørte virksomheder som:

Hammers Klædefabrik

C. Commichau & Co.s fabrikker – senere Jydsk Trikotagefabrik

Brødrene Werner

Ole Jensens trikotagefabrik

Tekstilfabrikken Silkeborg - senere kendt som A/S Henriques & Løvengreens Tricotage-fabrikker

Dansk Kjoleindustri

Dansk Konfektionsindustri A/S

Hauges Trikotagefabrik – videreført som Wissing & Jensen A/S

A/S Kaj Neckelmann

Danwear

Mange andre burde tilføjes. De tre giganter ser umiddelbart ud til at være: Jydsk Trikotagefabrik på Drewsensvej, Tekstilfabrikken Silkeborg i Østergade og A/S Kaj Neckelmann på Kejstrupvej i industrikvarteret.