Forskel mellem versioner af "Skoletorvet"
(Siden blev oprettet: Kun Th. Langs Skoler har postadresse på Skoletorvet. Oprindelig var der ikke noget torv her, men kun et gadeforløb. Det var Estrupsgade, som gik fra banegården til Ve...) |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Kun[[ Th. Langs Skoler]] har postadresse på Skoletorvet. Oprindelig var der ikke noget torv her, men kun et gadeforløb. Det var [[Estrupsgade]], som gik fra banegården til Vestergade. Efterhånden som en række bygninger skød op: [[Silkeborg Realskole]] og [[Vinthers Seminarium]] på hjørnet af den nuværende [[Hostrupsgade]] og Th. Langs Skole i 1886 samt [[Teknisk Skole]] (i dag Kastanjehuset, lokalpsykiatri) i 1888, var der god basis for at kalde pladsen mellem bygningerne for Skoletorvet. | + | [[Billede:Skoletorvet.jpg|300px|thumb|.]]Kun[[ Th. Langs Skoler]] har postadresse på Skoletorvet. Oprindelig var der ikke noget torv her, men kun et gadeforløb. Det var [[Estrupsgade]], som gik fra banegården til Vestergade. Efterhånden som en række bygninger skød op: [[Silkeborg Realskole]] og [[Vinthers Seminarium]] på hjørnet af den nuværende [[Hostrupsgade]] og Th. Langs Skole i 1886 samt [[Teknisk Skole]] (i dag Kastanjehuset, lokalpsykiatri) i 1888, var der god basis for at kalde pladsen mellem bygningerne for Skoletorvet. |
Navnet Skoletorvet er registreret i 1902. Det er omlagt adskillige gange, f.eks. har der været gade tværs over med grønne beplantede arealer på hver side. Her stod også en af byens offentlige vandpumper. | Navnet Skoletorvet er registreret i 1902. Det er omlagt adskillige gange, f.eks. har der været gade tværs over med grønne beplantede arealer på hver side. Her stod også en af byens offentlige vandpumper. | ||
I 1931 blev pladsen forsynet med [[Ørnespringvandet]], udført af [[Hugo Liisberg]], der var inspireret af H.C. Andersens besøg i Silkeborg, hvor han i sin dagbog den 4. juni 1850 skriver "Kudsken fortalte om en stor Gjede, der var fanget i Nat paa Silkeborg og havde Skelettet af en Ørn paa sin Ryg; Ørnen havde engang slaaet ned, Kløerne borer sig fast i Kjødet og ædes først ud af Fuglen; men Fisken havde været Fuglen forstærk og da denne blev vaad, maatte den ned med; Skovridderen hører stundom fæle Skrig af Ørnen naar den saaledes føres bort." | I 1931 blev pladsen forsynet med [[Ørnespringvandet]], udført af [[Hugo Liisberg]], der var inspireret af H.C. Andersens besøg i Silkeborg, hvor han i sin dagbog den 4. juni 1850 skriver "Kudsken fortalte om en stor Gjede, der var fanget i Nat paa Silkeborg og havde Skelettet af en Ørn paa sin Ryg; Ørnen havde engang slaaet ned, Kløerne borer sig fast i Kjødet og ædes først ud af Fuglen; men Fisken havde været Fuglen forstærk og da denne blev vaad, maatte den ned med; Skovridderen hører stundom fæle Skrig af Ørnen naar den saaledes føres bort." | ||
Samme beretning giver HCA i et brev til B.S. Ingemann den 12. juni 1850: "Her er store Ørne, der tidt slaae ned i Aaen og tage Gjeder. Ere disse stærkere, end Fuglen da begynder en Kamp og man hører Fuglens græsselige Skriig. Forrige Aar blev der fanget med Garn en Gjede der bar paa sin Ryg Skelettet af en Ørn. Fuglen havde slaaet sine Fødder saa fast i Fiskens Ryg, - den maa æde sig løs igjen - at den maatte med under Vandet, hvor Fiskene havde plukket den Kjødet af Skroget". (Citeret efter: Bisgaard: Fra Silkeborgs nybuggertid, 1935, s. 141). | Samme beretning giver HCA i et brev til B.S. Ingemann den 12. juni 1850: "Her er store Ørne, der tidt slaae ned i Aaen og tage Gjeder. Ere disse stærkere, end Fuglen da begynder en Kamp og man hører Fuglens græsselige Skriig. Forrige Aar blev der fanget med Garn en Gjede der bar paa sin Ryg Skelettet af en Ørn. Fuglen havde slaaet sine Fødder saa fast i Fiskens Ryg, - den maa æde sig løs igjen - at den maatte med under Vandet, hvor Fiskene havde plukket den Kjødet af Skroget". (Citeret efter: Bisgaard: Fra Silkeborgs nybuggertid, 1935, s. 141). | ||
Versionen fra 10. feb 2009, 23:17
Navnet Skoletorvet er registreret i 1902. Det er omlagt adskillige gange, f.eks. har der været gade tværs over med grønne beplantede arealer på hver side. Her stod også en af byens offentlige vandpumper. I 1931 blev pladsen forsynet med Ørnespringvandet, udført af Hugo Liisberg, der var inspireret af H.C. Andersens besøg i Silkeborg, hvor han i sin dagbog den 4. juni 1850 skriver "Kudsken fortalte om en stor Gjede, der var fanget i Nat paa Silkeborg og havde Skelettet af en Ørn paa sin Ryg; Ørnen havde engang slaaet ned, Kløerne borer sig fast i Kjødet og ædes først ud af Fuglen; men Fisken havde været Fuglen forstærk og da denne blev vaad, maatte den ned med; Skovridderen hører stundom fæle Skrig af Ørnen naar den saaledes føres bort." Samme beretning giver HCA i et brev til B.S. Ingemann den 12. juni 1850: "Her er store Ørne, der tidt slaae ned i Aaen og tage Gjeder. Ere disse stærkere, end Fuglen da begynder en Kamp og man hører Fuglens græsselige Skriig. Forrige Aar blev der fanget med Garn en Gjede der bar paa sin Ryg Skelettet af en Ørn. Fuglen havde slaaet sine Fødder saa fast i Fiskens Ryg, - den maa æde sig løs igjen - at den maatte med under Vandet, hvor Fiskene havde plukket den Kjødet af Skroget". (Citeret efter: Bisgaard: Fra Silkeborgs nybuggertid, 1935, s. 141).
