Silkeborg Kirke

Fra WikiSilkeborg
Version fra 6. apr 2019, 16:35 af Henrik Torp (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Silkeborg kirke

Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe wikiSilkeborg ved at udvide den, evt. med dine egne erindringer.

I de allerførste år efter Silkeborgs grundlæggelse var byens borgere henvist til at gå i kirke i Linå, men i 1850 indrettede man et kapel i et lokale i Hovedgården, som blev betjent af præsten i Linå, som altså nu måtte tage turen frem og tilbage i stedet for byens borgere. I 1855 blev Silkeborg et selvstændigt sogn og Linå blev annekssogn og i 1856 kom pastor Jens Christian Hostrup hertil som ny præst.

I 1857 dannede en kreds af byens bedre borgere en ”kirkekomite”, der skulle arbejde for, at Silkeborg fik en rigtig kirke. Denne komite bestod af Michael Drewsen (formand), birkedommer Georg Vilhelm Louis Drechsel (næstformand), kammerråd Johan Henrik Bindesbøll, maskinmester Ellerup, pastor Hostrup, købmændene Rasmus Lauritz Høltzermann, Robert Jones, Carl Severin Knap og Thomas Rasmussen, skovrider C. C.Klüver, doktor Jørgensen, apoteker Carl Frederik Nielsen, hotelejer Schou og jernstøber Hans Christian Zeltner.

I juli 1858 begyndte komiteen sit arbejde og modtog i december samme år en skrivelse fra amtet, som kunne fortælle, at kirkeministeriet forlangte en tegning af og et budget til en kirke, hvis pris ikke måtte overstige 22.000 Rd. Samtidig skulle kommunalbestyrelsen erklære sig villig til selv at afholde halvdelen af omkostningerne.

I januar 1859 vedtog komiteen enstemmigt en tegning, som arkitekt og kancelliråd Hans Christian Zeltner havde udført. Man bad ham om at lave arbejdstegninger og et budget og anmodede ham om at føre tilsyn med byggeriet – enten personligt eller i samarbejde med sin bror. Man bad også om, at kirken udvidedes i bredden således at den kunne rumme 500 personer, under forudsætning af, at det kunne holdes indenfor budgettet.

Oprindelig var det tanken, at kirken skulle ligge der, hvor rådhuset kom til at ligge, men komiteen fandt at pladsen var for lille og man frygtede at de kirkelige handlinger ville blive forstyrret af trafikken. Man ønskede i stedet et stykke af den lille skov, der lå, hvor kirken ligger i dag og man forventede at få det på de samme økonomiske vilkår, som de andre nybyggergrunde var blevet udbudt til.

Finansministeriet forlangte imidlertid 4000 Rd. for grunden – næsten en femtedel af budgettet – og Zeltners prisoverslag lød på 43.000 Rd. da komiteen modtog det og tegningerne. Deri var dog indbefattet hele den indvendige indretning af kirken og man regnede med at kunne spare sig ned til et beløb på ca. 30.000 Rd. Men budgettet lød stadig på 22.000 Rd. alt i alt og man besluttede derfor at komiteens formand skulle rejse over for at høre kultusministeren om, hvordan man skulle forholde sig.

I september 1859 fik komiteen besked om, at pladsen nu kunne fås for 2000 Rd., men komiteen svarede, at man stadig anså den pris til at være over den reelle værdi.

I november meddelte finansministeriet, at man ikke kunne forvente penge fra staten til opførelse af kirken, medmindre den blev opført samme år, som pengene blev bevilget. Komiteen gennemgik derfor tegningerne og budgettet igen i håbet om at finde besparelser. Resultatet blev at komiteen meddelte ministeriet, at det ikke ville være muligt at opføre kirken for mindre end en pris noget over 30.000 Rd. og at man ønskede denne sum sat som grænse i stedet for de 22.000Rd. Så vidt vides, kom der aldrig noget svar fra ministeriet og hele kirkesagen lå nu stille frem til oktober 1868 - kun afbrudt af nogle fortsatte diskussioner med finansminsteriet om den ønskede plads' værdi, hvilket resulterede i, at ministeriet gav tilladelse til, at kommunen kunne på pladsen som arvefæsteejendom mod en årlig afgift på 12 Rd..

Pastor Hans Rudolph Panduro havde i 1863 afløst pastor Hostrup og på hans opfordring gik byrådet derfor atter i gang med arbejdet for en kirke. Ganske vist var der nu interne diskussioner om behovet for sådan en kirke, idet Drewsen og Bjørn argumenterede for, at det kunne klares med en yderligere udvidelse af Kapellet, men resten af byrådet mente hverken ar det var nok eller praktisk muligt. Ved en afstemning om spørgsmålet var alle andre end Drewsen og Bjørn for, at man skulle arbejde for en kirke.

I november 1868 besluttede man, at man ville arbejde for at få private til at tegne sig for bidrag til kirkens opførelse og man kontaktede derfor adskillige personer i byen, bl.a. købmand Frederik Peter Møller, maler Hansen og skomager Otto Nielsen, som lovede at yde årlige bidrag til sagen. Drewsen tilbød at donere 100.000 pressede mursten og være behjælpelig ved den indre udsmykning af kirken.

I december 1867 havde komiteen arbejdet sig frem til et forslag til en kirke, der kunne rumme 400 mennesker og som kunne opføres for 15.000 Rd. forudsat at orgel og dekorationer ikke var indeholdt i denne sum. Murede hvælvinger kunne der heller ikke blive råd til.

Ved Drewsens mellemkomst fik man arkitekt Henrik S. Sibbern til at tegne et forslag og komiteen syntes så godt om dette forslag, at man bad Sibbern besøge Silkeborg og på den måde tage kirkepladsen i øjesyn. Man begyndte dog at tvivle på, om en kirke til 400 personer var stor nok – hovedsagelig fordi man frygtede for, at ministeriet ikke ville yde det lovede tilskud – og Sibbern lavede nye tegninger til en kirke, der kunne rumme 700 personer og som kunne opføres for 20.000 Rd.

Dette forslag blev i september 1869 sendt til kultusministeriet med ønsket om, at ministeriet kunne få Rigsdagen til at bevilge 10.000 Rd.. 17 marts 1870 tilbød finansministeriet at yde 5000 Rd. som gave og 5000 Rd. i rentefrit lån i 15 år, hvis kommunen påtog sig at skaffe den resterende sum samt påtage sig forpligtelsen til at vedligeholde kirken og afholde alle øvrige udgifter. Det gik man ind på.

Allerede i 1868 var komiteen for alvor begyndt på at arbejde for at skaffe pengene til den del af udgifterne, man selv havde ansvaret for. En deputation var blevet sendt til kongen, og han og det øvrige kongehus havde også ydet deres bidrag, ligesom flere af Silkeborgs borgere havde tegnet sig for årlige donationer.

Da man i 1873 fik overdraget kirkepladsen på de vilkår, man havde ønsket sig, begyndte komiteen at kunne se en ende på trængslerne og man gik for alvor i gang med at skaffe de fornødne midler:

En afholdt fest indbragte 1.100 Rd., en kollekt, som blev udsendt i hele Danmark, gav ca. 2.500 Rd.og man opnåede et lån på 12.000 Rd. i Randers Hospital og endelig – d. 7. juli 1875 stillede regeringen sin andel af pengene til disposition og kirkebyggeriet kunne begynde.

Kirkepladsen blev reguleret gjort byggeklar og arbejdet med kirken udbudt i licitation, som blev vundet af murermester Wilkens på de vilkår, at kirkebygningen skulle stå opført inden november 1876 til en pris af 20.500 Rd.

Arbejdet blev påbegyndt d. 14. oktober 1875 med arkitekt Sibbern som bygmester mens det daglige tilsyn med byggeriet blev varetaget af arkitekt Schiødte.

Her er det på sin plads at nævne, at de forskellige kilder ikke altid er i overensstemmelse, når det drejer sig om tidspunkter og – især – økonomiske forhold. Alle tidspunkter og beløbsstørrelser i denne artikel grunder sig på Silkeborg Avis d. 1. juli 1876 og d. 5. juli 1876, da det er den kilde, der tidsmæssigt er tættest på det faktiske forløb.

Kilder

Silkeborg Avis

Drechsel: Silkeborg 1840-1880

danmarkskirker.natmus.dk

Silkeborg Arkiv