Silkeborg Husholdningsskole

Fra WikiSilkeborg
Version fra 28. jul 2014, 12:02 af Mouritsen (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Frøken Gudrun Jørgensen åbnede Silkeborg Husholdningsskole den 2. november 1902 i villaen Bella Vista. Husholdningsskolerne er udsprunget af industrisamfundets omfattende forandringer inden for privatlivet. Selve ordet husholdningsskole er et vidnesbyrd om, at husholdning er et fag, man skal gå på skole for at lære. Det var ikke nok gøre "som mor altid har gjort".

Husmoderen

Silkeborg Husholdningsskole havde følgende motto: "Fromme, stærke kvinder, det er Danmarks mål". Det udspringer af en tid, hvor familieidealet var den udarbejdende mand, den hjemmegående husmor og så de søde børn. Husmoderrollen blev anset for at være et kald for kvinder - en opgave, som krævede store færdigheder. Og disse færdigheder kunne læres, blandt andet på Silkeborg Husholdningsskole. Skolens elevskrift udtrykte det således i 1960: "Gennem 58 år har man på Silkeborg Husholdningsskole uddannet unge piger til en kvindes største og vigtigste opgave: At styre og lede et hjem dygtigt".

Husholdningsskolen etablerede i 1926 vuggestuen Arnen til skolen. Her kunne eleverne lære barnepleje.

Silkeborg Husholdningsskoles forstandere

  • Gudrun Jørgensen (1902-1908)
  • Frida Lund (1908-1921)
  • Synnøve Lund (1921-1947)
  • frøken Høngaard (1947-1953)
  • triumviratet Johanne Mikkelsen, Igine Damgaard og Marie Weiling (1953-1967)
  • Marie Weiling (1967-1970)
  • Anna Rasmussen (konstitueret 1970-1971)
  • Maja-Lise Schou-Jørgensen (1971-1992)
  • Birthe Simmelsgaard (1992-1998)

Nedgangstider

Forstanderne og lærerne søgte hele tiden at tilbyde en god og tidssvarende undervisning. I 1992 skiftede skolen navn til SilkeborgSkolen med tilføjelsen "skolen for husholdning". Alle tiltag viste sig imidlertid frugtesløse, idet tiderne var imod den traditionelle tankegang om husmoderen og husmodergerningen.

Silkeborg Husholdningsskole lukkede i 1998 som husholdningsskole og blev forandret til en bynær efterskole under navnet SilkeborgSkolen.

Adresse

Åhavevej 44-46

Litteratur

Keld Dalsgaard Larsen: SilkeborgSkolen 1902-2002 (2002)

Ekstern henvisning

Silkeborg Efterskole