Silkeborg-systemet

Fra WikiSilkeborg
Version fra 4. feb 2019, 14:16 af Henrik Torp (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Silkeborg-Systemet var et oplysnings- og inkassationsbureau udviklet sidst i 20'erne af revisor Gottlieb Lorentzen efter opfordring fra Købmandsforeningen for Silkeborg og Omegn.

Tidligere foregik meget af dagligvarehandlen ved hjælp af kredit: kunden fik ”skrevet” varerne til senere betaling og det var op til den enkelte handlende at holde styr på kreditten og eventuelle dårlige betalere, som traditionelt blev skrevet i den ”sorte bog”.

Gottlieb Lorentzen udviklede et system, hvorefter de handlende, der ønskede at være med, dannede en forening, som drev et kontor, hvortil samtlige udeståender (dog ikke over 10 år gamle) kunne indsendes. Kontoret samlede så hver enkelt skyldners regninger fra forskellige handlende og sendte ham eller hende en opfordring til at møde op på kontoret for at aftale afviklingen af gælden. Det viste sig faktisk ar særdeles mange debitorer mødte op på kontoret og der var da også den fordel at alle vedkommendes gældsposter var samlet under et, hvilket gav et bedre overblik over gælden og at der hverken blev tilskrevet renter eller omkostninger, hvis aftalen blev overholdt. Efterhånden som afdragene blev indbetalt, fordeltes pengene til de enkelte kreditorer i forhold til størrelsen af de beløb, de havde tilgode.

Mødte skyldneren ikke op for at lave en aftale, eller blev den indgåede aftale ikke overholdt, blev vedkommendes navn opført på en oplysningsliste, der 1 gang om året udsendtes til alle foreningens medlemmer. Hvert kvartal blev denne liste tilføjet en suppleringsliste.

Systemet blev hurtigt en stor succes og allerede i 1930 var der foreninger i 42 byer, flere var under stiftelse og både Sverige og Tyskland havde vist interesse for systemet. De enkelte kontorer sendte selvsagt oplysninger til hinanden, hvis en skyldner flyttede fra en by til en anden, så også den nye bys handlende hurtigt kunne danne sig et overblik over tilflytterens kreditværdighed.

Systemet blev brugt langt op i 60'erne, men blev derefter udkonkurreret af Riebers Kreditinformation.