Søndergadeskolen

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

I 1907 købte Silkeborg kommune Kirkeskovs privat realskole og omdannede den til kommunal mellem- og realskole. Det viste sig imidlertid hurtigt, at Kirkeskovs realskole, som lå på Skolegade, var for lille, og i 1910 flyttedes mellem- og real­skolen hen til Borgerskolen, hvor den fik lokale ud til Søndergade.

Her lå i mange år Borgerskolen med forskole og hovedskole og Silkeborg kommunale mellem- og realskole side om side.

Borgerskolen skiftede senere, ca.1943, navn til Østre skole.

I 1965 blev mellem- og realskolen og Østre sammenlagt under navnet Søndergadeskolen.

I 1982 blev Søndergadeskolen nedlagt.