Forskel mellem versioner af "Robert Jones"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
(Købmand)
(9 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
'''Robert Gottfried Jones''', 12/12 1819 – 8/7 1885, købmand, byrådsmedlem.
+
'''Robert Gottfried (Godtfred, Gottfred, Gotfred) Jones''', 12/12 1819 – 8/7 1885, købmand, byrådsmedlem.
 
+
==Baggrund==
 
Robert Jones blev født i København som søn af William Jones og dennes hustru Caroline Anine Kietz.
 
Robert Jones blev født i København som søn af William Jones og dennes hustru Caroline Anine Kietz.
  
Linje 9: Linje 9:
 
Hvad angår Jones' beslutning om at prøve lykken i [[Silkeborg]] kan der ikke siges noget sikkert.
 
Hvad angår Jones' beslutning om at prøve lykken i [[Silkeborg]] kan der ikke siges noget sikkert.
 
Nogle kilder hævder, at det er [[Frode Arntzen]], som har været den drivende kraft bag beslutningen. De to skulle have kendt hinanden fra København, men hvordan det er gået til vides ikke. Frode Arntzen er født i Nibe, og uddannet i København, men i den tid, han var i hovedstaden, boede Jones i Nakskov i hvert fald indtil 1850.
 
Nogle kilder hævder, at det er [[Frode Arntzen]], som har været den drivende kraft bag beslutningen. De to skulle have kendt hinanden fra København, men hvordan det er gået til vides ikke. Frode Arntzen er født i Nibe, og uddannet i København, men i den tid, han var i hovedstaden, boede Jones i Nakskov i hvert fald indtil 1850.
 
+
==Købmand==
Under alle omstændigheder slog de sig ned i Silkeborg og fik bevilling som hhv. manufakturhandler og købmand samme dag, nemlig d. 11/10 1854. Sikkert er det også at de var både naboer, venner og svogre, idet Robert Jones i 1860 giftede sig med Adelaida Emilie Nielsen, en yngre søster til Arntzens kone og datter af en velhavende møbelhandler fra Købmagergade i København. Arntzens forretning havde til huse i en del af ”[[Jones' Gård]]”, som vendte ud mod nuværende [[Vestergade]].
+
Under alle omstændigheder slog både Arntzen og Jones sig ned i Silkeborg og fik bevilling som hhv. manufakturhandler og købmand samme dag, nemlig d. 11/10 1854. Sikkert er det også at de var både naboer, venner og svogre, idet Robert Jones i 1862 giftede sig med Adelaida Emilie Nielsen, en yngre søster til Arntzens kone og datter af en velhavende møbelhandler fra Købmagergade i København. Arntzens forretning havde til huse i en del af ”[[Jones' Gård]]”, som vendte ud mod nuværende [[Vestergade]].
  
 
Det kan heller ikke godtgøres, hvorfra Jones havde midlerne til at starte sin forretning, som fra starten havde en vis størrelse. Huset, som man i dag kender som ”Jones' Gård”, var på det tidspunkt et af kun meget få, der lå på [[Torvet]] og med sine 2 etager var det også et af byens største. Huset og forretningen blev hurtigt et samlingssted i byen, idet der foruden selve købmandsbutikken oprettedes oplagsplads og lejestald og handledes med foderstoffer, så det var herfra oplandets handlende havde udgangspunkt på markedsdage og lignende. Senere udvidedes købmandforretningen til også at drive handel med blandt andet tømmer og jern.
 
Det kan heller ikke godtgøres, hvorfra Jones havde midlerne til at starte sin forretning, som fra starten havde en vis størrelse. Huset, som man i dag kender som ”Jones' Gård”, var på det tidspunkt et af kun meget få, der lå på [[Torvet]] og med sine 2 etager var det også et af byens største. Huset og forretningen blev hurtigt et samlingssted i byen, idet der foruden selve købmandsbutikken oprettedes oplagsplads og lejestald og handledes med foderstoffer, så det var herfra oplandets handlende havde udgangspunkt på markedsdage og lignende. Senere udvidedes købmandforretningen til også at drive handel med blandt andet tømmer og jern.
  
Det var imidlertid ikke købmand Jones, der ejede huset. Det tilhørte James Petersen, en grosserer fra København, om hvem det ikke har været muligt at finde ret mange oplysninger. En antagelse kunne være, at Jones og Petersen – som var nogenlunde jævnaldrende – havde haft en forbindelse med hinanden i København og at Petersen derfor hjalp med at sætte Jones i vej i Silkeborg, men det kan ikke sandsynliggøres.
+
Det var imidlertid ikke købmand Jones, der ejede huset. Det tilhørte James Petersen, en grosserer fra København, om hvem det ikke har været muligt at finde ret mange oplysninger. En antagelse kunne være, at Jones og Petersen – som var nogenlunde jævnaldrende – havde haft en forbindelse med hinanden i København og at Petersen derfor hjalp med at sætte Jones i vej i Silkeborg. Elfride Fibiger og hendes mand, distriktslæge Christian Fibiger logerede hos Jones, da de lige var kommet til byen i 1856, og i sin bog, Fra Provinsen, omtaler hun ham som "Købmand Robert Jones af Firmaet James Petersen i København." (s.47). Men noget sikkert om det vides ikke.
  
 
Sikkert er det, at Jones fra starten havde lejet huset af Petersen med forkøbsret, men han udnyttede først denne ret i 1873, da hans svigermoder døde og efterlod en betydelig arv.
 
Sikkert er det, at Jones fra starten havde lejet huset af Petersen med forkøbsret, men han udnyttede først denne ret i 1873, da hans svigermoder døde og efterlod en betydelig arv.
  
 +
==Byrådsmedlem==
 
Foruden sin købmandsgerning bestred Robert Jones en række offentlige hverv – hovedsageligt qua sit medlemskab af byrådet. Da Silkeborg ved regulativ af 20/3 1855 officielt blev handelsplads, kunne det første byråd vælges med Jones som et af 6 folkevalgte medlemmer. Den tidligste omtale af ham i byrådsprotokollerne er fra 1857, hvor han figurerer som medlem af valgbestyrelsen sammen med [[Drewsen]] og [[Drechsel]] og som deltager i et møde med amtet, der har til formål at fjerne hindringer for dampskibsfarten på [[Gudenåen]].
 
Foruden sin købmandsgerning bestred Robert Jones en række offentlige hverv – hovedsageligt qua sit medlemskab af byrådet. Da Silkeborg ved regulativ af 20/3 1855 officielt blev handelsplads, kunne det første byråd vælges med Jones som et af 6 folkevalgte medlemmer. Den tidligste omtale af ham i byrådsprotokollerne er fra 1857, hvor han figurerer som medlem af valgbestyrelsen sammen med [[Drewsen]] og [[Drechsel]] og som deltager i et møde med amtet, der har til formål at fjerne hindringer for dampskibsfarten på [[Gudenåen]].
  
Linje 26: Linje 27:
 
Men skønt planerne ikke blev ført ud i livet, antyder det dog, at Robert Jones har haft visse økonomiske muskler.
 
Men skønt planerne ikke blev ført ud i livet, antyder det dog, at Robert Jones har haft visse økonomiske muskler.
  
I starten af 1880'erne solgte Robert Jones sin forretning til købmand  [[Carl Gerløff]], men blev boende i gården, som han og familien stadig ejede.
+
I starten af 1880'erne solgte Robert Jones sin forretning til købmand  [[Carl Gerløff]], men blev boende i gården, som han og familien - foruden hustruen, Adelaida, drejede det sig om børnene Fanny, Thyra Anine, Emma Mathilde, Maja Emilie, Villiam Robert, Harriet Elisabeth og Arthur - stadig ejede.
  
 
Robert Jones døde d, 8/7 1885 – ifølge kirkebogen af ”Kræft på Halsen, organisk Hjærtesygdom og chron. Blærebetændelse.”
 
Robert Jones døde d, 8/7 1885 – ifølge kirkebogen af ”Kræft på Halsen, organisk Hjærtesygdom og chron. Blærebetændelse.”
Linje 34: Linje 35:
 
Silkeborg Avis/Midtjyllands Avis
 
Silkeborg Avis/Midtjyllands Avis
  
Folketællinger /Kirkebøger: Danish Family Search
+
Folketællinger/Kirkebøger/Realregister: Arkivalieronline.dk
  
 
Byrådsreferater: Silkeborg Arkiv
 
Byrådsreferater: Silkeborg Arkiv
 +
 +
Elfride Fibiger: Fra Provinsen

Versionen fra 6. mar 2019, 17:28

Robert Gottfried (Godtfred, Gottfred, Gotfred) Jones, 12/12 1819 – 8/7 1885, købmand, byrådsmedlem.

Baggrund

Robert Jones blev født i København som søn af William Jones og dennes hustru Caroline Anine Kietz.

William Jones blev født i Hull i England i 1777, men slog sig på et tidspunkt ned i Danmark som ”The og Porcellænshandler ved Holmens Kanal”. Han gik fallit ved statsbankerotten i 1814 og ernærede sig senere som sproglærer og klokker ved den engelske kirke. Familiens adresse på 1.salen i et forhus på Store Kongensgade i København antyder dog, at det ikke har stået helt skidt til med økonomien.

Som 14-årig rejste Robert Jones til Nakskov, hvor han blev ansat som handelsbetjent hos købmand Rasmus Martin Clausen, stadshauptmand og svensk og norsk vicekonsul og ”Ridder af Dannebrogen”. Hos Martin Clausen fik han også sin handelsuddannelse og d. 18/9 1847 fik han borgerskab som købmand i Nakskov By og nedsatte sig med egen forretning på Veilegaden. Så vidt vides ikke med den store succes.

Hvad angår Jones' beslutning om at prøve lykken i Silkeborg kan der ikke siges noget sikkert. Nogle kilder hævder, at det er Frode Arntzen, som har været den drivende kraft bag beslutningen. De to skulle have kendt hinanden fra København, men hvordan det er gået til vides ikke. Frode Arntzen er født i Nibe, og uddannet i København, men i den tid, han var i hovedstaden, boede Jones i Nakskov i hvert fald indtil 1850.

Købmand

Under alle omstændigheder slog både Arntzen og Jones sig ned i Silkeborg og fik bevilling som hhv. manufakturhandler og købmand samme dag, nemlig d. 11/10 1854. Sikkert er det også at de var både naboer, venner og svogre, idet Robert Jones i 1862 giftede sig med Adelaida Emilie Nielsen, en yngre søster til Arntzens kone og datter af en velhavende møbelhandler fra Købmagergade i København. Arntzens forretning havde til huse i en del af ”Jones' Gård”, som vendte ud mod nuværende Vestergade.

Det kan heller ikke godtgøres, hvorfra Jones havde midlerne til at starte sin forretning, som fra starten havde en vis størrelse. Huset, som man i dag kender som ”Jones' Gård”, var på det tidspunkt et af kun meget få, der lå på Torvet og med sine 2 etager var det også et af byens største. Huset og forretningen blev hurtigt et samlingssted i byen, idet der foruden selve købmandsbutikken oprettedes oplagsplads og lejestald og handledes med foderstoffer, så det var herfra oplandets handlende havde udgangspunkt på markedsdage og lignende. Senere udvidedes købmandforretningen til også at drive handel med blandt andet tømmer og jern.

Det var imidlertid ikke købmand Jones, der ejede huset. Det tilhørte James Petersen, en grosserer fra København, om hvem det ikke har været muligt at finde ret mange oplysninger. En antagelse kunne være, at Jones og Petersen – som var nogenlunde jævnaldrende – havde haft en forbindelse med hinanden i København og at Petersen derfor hjalp med at sætte Jones i vej i Silkeborg. Elfride Fibiger og hendes mand, distriktslæge Christian Fibiger logerede hos Jones, da de lige var kommet til byen i 1856, og i sin bog, Fra Provinsen, omtaler hun ham som "Købmand Robert Jones af Firmaet James Petersen i København." (s.47). Men noget sikkert om det vides ikke.

Sikkert er det, at Jones fra starten havde lejet huset af Petersen med forkøbsret, men han udnyttede først denne ret i 1873, da hans svigermoder døde og efterlod en betydelig arv.

Byrådsmedlem

Foruden sin købmandsgerning bestred Robert Jones en række offentlige hverv – hovedsageligt qua sit medlemskab af byrådet. Da Silkeborg ved regulativ af 20/3 1855 officielt blev handelsplads, kunne det første byråd vælges med Jones som et af 6 folkevalgte medlemmer. Den tidligste omtale af ham i byrådsprotokollerne er fra 1857, hvor han figurerer som medlem af valgbestyrelsen sammen med Drewsen og Drechsel og som deltager i et møde med amtet, der har til formål at fjerne hindringer for dampskibsfarten på Gudenåen.

Jones havde også i flere år fast sæde i den komite, der skulle forestå anlæggelsen og godkendelsen af havnen, ligesom han var en del af den kommission, der arbejdede for grundlæggelsen af Silkeborg kirke. Han havde en række officielle revisorposter, bl.a. for Sparekassen for Silkeborg og Omegn, og var desuden taksationsmand, fattigkommisær og medlem af bygningskommissionen.

I 1862 tilbød han i byrådet at anlægge et landevejslokomotiv (egentlig en dampmaskine på hjul – et lokomobil) mellem Silkeborg og Aarhus på betingelse af, at han måtte have eneret på driften i 10 år. Byrådet anbefalede forslaget, men det blev som bekendt ikke til noget – hvorfor kan ikke godtgøres. Men skønt planerne ikke blev ført ud i livet, antyder det dog, at Robert Jones har haft visse økonomiske muskler.

I starten af 1880'erne solgte Robert Jones sin forretning til købmand Carl Gerløff, men blev boende i gården, som han og familien - foruden hustruen, Adelaida, drejede det sig om børnene Fanny, Thyra Anine, Emma Mathilde, Maja Emilie, Villiam Robert, Harriet Elisabeth og Arthur - stadig ejede.

Robert Jones døde d, 8/7 1885 – ifølge kirkebogen af ”Kræft på Halsen, organisk Hjærtesygdom og chron. Blærebetændelse.”

Kilder

Silkeborg Avis/Midtjyllands Avis

Folketællinger/Kirkebøger/Realregister: Arkivalieronline.dk

Byrådsreferater: Silkeborg Arkiv

Elfride Fibiger: Fra Provinsen