Forskel mellem versioner af "R. L. Høltzermann"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 31: Linje 31:
  
 
Rasmus Høltzermanns hustru Mariane Buch døde i 1873 og kort tid efter – d. 2/1 1874 - døde han selv af bronchitis.
 
Rasmus Høltzermanns hustru Mariane Buch døde i 1873 og kort tid efter – d. 2/1 1874 - døde han selv af bronchitis.
 +
 +
==Kilder==
 +
Diverse aviser 1845-1880:  Mediestream og Silkeborg Arkiv
 +
 +
Danishfamilysearch.dk
 +
 +
Geni.com
 +
 +
Keld Dalsgaard <Nielsen m.fl.: Silkeborg 1849 -1996

Versionen fra 16. mar 2019, 16:53

Rasmus Laurits Høltzermann, 22/3 1803 – 2/1 1874, købmand, agent.

Rasmus Høltzermann etablerede sig allerede i 1847 i en gård ”på hjørnet af Silkeborg Hovedgade og Viborg-Landevej, samt tæt på Langsø og Gudenå” med et ”udsalg af manufactur- galanteri- og colonialvarer.” Hvor meget jord, han siden havde tilkøbt, kan ikke siges, men da han 10 år senere satte gården til salg på grund af ”svagelighed”, bestod den af en grund på 6850 kvadratalen (ca. 4000m2) med 68 alen (ca. 45 m.) facade til Hovedgaden og dertil 24 tdr. land pløjejord og 3,5 tdr. land eng og han omtales da også som byens første og største købmand i nybyggertiden. Han ejede desuden Bjørnholdt-Gård i Gødvad.

Rasmus Laurits Høltzermann blev født i 1803 i Blegind sogn i Skanderborg amt som søn af Laurs Clausen og Anna Rasmusdatter. Hvor navnet Høltzermann stammer fra og familiens økonomiske forhold, har det ikke været muligt at finde klare svar på.

Rasmus Høltzermann blev i 1829 gift med Mariane Buch fra Randers, hvor han var købmand før, han kom til Silkeborg.

Til trods for hans tidlige ankomst til byen og hans forretnings størrelse, er det ikke meget, vi ved om Høltzermann. I modsætning til mange andre af byens pionerer, var han aldrig involveret i byrådet eller andre offentlige hverv. Den handling, der primært sikrede ham en plads i Silkeborgs hukommelse, fandt sted allerede i 1850. Det år lykkedes det nemlig at få indrettet et såkaldt ”skovkapel” i en sal i Hovedgården, så Silkeborggenserne slap for den lange rejse til Linå, hvor de tidligere havde gået i kirke: Høltzermann skænkede en stor del af inventaret og dertil en alterkalk af sølv.

Han skal ligeledes have fungeret som den, nybyggerne kunne låne penge til etablering af i en tid, hvor banker og kreditforeninger endnu ikke var kommet til Silkeborg.

I forbindelse med hans sølvbryllup i 1854 skriver Fyens Stiftstidende at ”han er måske den Allerførste, der har hjulpet til Pladsens forbavsende Fremskriden”, ligesom den fortæller at han og hustruen fik foræret 2 smukke cylinderure med inskription fra ”endeel Medborgere i Silkeborg.” ”Herr Høltzermann har i fuld Maade forjent den beviste Ære, og hans Minde vil leve længe på Silkeborg.”

Hvor lykkeligt Høltzermanns ægteskab i virkeligheden var, kan man selvfølgelig kun gisne om, men sikkert er det, at Mariane Buch ikke figurerer i de 2 folketællinger fra perioden, som man kan stole på, og at en af de handelslærlinge, Christian Petersen, som er en del af husstanden i 1855-tællingen, formodes at være Høltzermanns uægte søn med den ugifte Randerskvinde Ane Kirstine Flade (ifølge Danish Family Search).

I 1865 skænkede han en klokke, der skulle hænge udenfor sprøjtehuset og således være med til at sikre en hurtigere og mere effektiv alarmering i tilfælde af brand.

Og det er sådan set de af hans fortjenester, vi kender til.

En møjsommelig gennemgang af aviserne fra 1845 og til hans død viser, at Høltzermann kun uhyre sjældent reklamerede for sin forretning, som dog vist har været bredt orienteret: de få annoncer, der findes, spænder fra ”ligkiiste-ornamenter” over friske appelsiner til et bibliotek på over 1500 bind.

Et par fællesannoncer – indrykket sammen med de andre 'store' købmænd – fortæller i 1857 at kunderne nu ikke længere kan forvente mere end 3 måneders kredit og i 1859 at man nu ikke længere vil give sine kunder jule- eller nytårspresenter af nogen slags.

At hans forretning trivedes – til trods for den manglende annoncering – viser dog det faktum, at han i 1860 var byens 5. største skatteyder med 53 Rd. og 83 sk.

I april 1862 var Høltzermann involveret i en sag om manglende overholdelse af de kontraktlige forpligtelser, som han og forpagteren af Bjørnholdt-gård havde indgået. Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis fortæller ikke, hvad tvisten mere præcist gik ud på, men Landsoverretten i Viborg dømte Høltzermann til at bringe forholdene i orden eller udrede en erstatning til forpagter Westergaard på ikke over 500 Rd. At de to ikke kom overens ses deraf, at avisen i juli kan fortælle, at gården var blevet bortforpagtet i 12 år til en ”Herr. Woldemar fra Veile” for en afgift af 500 Rd/år for de første 6 år og 600 Rd./år for de sidste 6. Han solgte dog gården i 1872 til Jens Jensen fra Grolsted for 10500 Rd.

Høltzermann satte, som nævnt, allerede sin købmandsgård til salg i 1859, og i '69 blev den atter sat til salg eller leje. Ifølge Silkeborg Arkivs matrikeldatabase ejede han den til sin død og det var da også der, auktionen over hans bo – blandt andet et spisebord til 20 personer – blev afholdt.

Rasmus Høltzermanns hustru Mariane Buch døde i 1873 og kort tid efter – d. 2/1 1874 - døde han selv af bronchitis.

Kilder

Diverse aviser 1845-1880: Mediestream og Silkeborg Arkiv

Danishfamilysearch.dk

Geni.com

Keld Dalsgaard <Nielsen m.fl.: Silkeborg 1849 -1996