Forskel mellem versioner af "Peter Jespersen - Silkeborgs sidste lygtetænder"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 2: Linje 2:
  
  
Silkeborg var en af de alleførste byer i Danmark, der fik et gasværk og dermed også de første gaslygter. 19. november 1856 tændtes de første til afløsning for de tranlamper, som hidtil havde udgjort den sparsomme gadebelysning.
+
Silkeborg var en af de alleførste byer i Danmark, der fik et [[gasværk]] og dermed også de første gaslygter. 19. november 1856 tændtes de første til afløsning for de tranlamper, som hidtil havde udgjort den sparsomme gadebelysning.
 
Disse gaslygter skulle tændes og slukkes med håndkraft ligesom glas og kupler skulle rengøres. Til dette arbejde ansattes lygtetændere, som med en lang stang kunne lukke op for gassen og derefter – med en tælleprås beskyttet af et lille blikhylster i den ene ende af stangen – antænde gassen, så lygten lyste.
 
Disse gaslygter skulle tændes og slukkes med håndkraft ligesom glas og kupler skulle rengøres. Til dette arbejde ansattes lygtetændere, som med en lang stang kunne lukke op for gassen og derefter – med en tælleprås beskyttet af et lille blikhylster i den ene ende af stangen – antænde gassen, så lygten lyste.
 
Meget har de første gaslygter dog ikke lyst op. Først da de omkring århundredeskiftet fik monteret såkaldte glødenet blev de nogenlunde effektive. Glødenettene gjorde også lygtetændingen nemmere, da man nu kun behøvede at åbne for gassen, hvorefter et lille vågeblus antændte gassen.
 
Meget har de første gaslygter dog ikke lyst op. Først da de omkring århundredeskiftet fik monteret såkaldte glødenet blev de nogenlunde effektive. Glødenettene gjorde også lygtetændingen nemmere, da man nu kun behøvede at åbne for gassen, hvorefter et lille vågeblus antændte gassen.
 
Der var heller ikke længere så megen rengøring af lygterne; til gengæld gik nettene ofte i stykker.
 
Der var heller ikke længere så megen rengøring af lygterne; til gengæld gik nettene ofte i stykker.
  
Peter Jespersen blev født i 1902 på Olling Hede ved Kibæk, men flyttede til Silkeborg i 1911, hvor han fik arbejde på det daværende Silkeborg Teglværk, der lå på Århusbakken. Siden arbejdede han i 22 år på Lysbro Teglværk.
+
Peter Jespersen blev født i 1902 på Olling Hede ved Kibæk, men flyttede til Silkeborg i 1911, hvor han fik arbejde på det daværende [[Silkeborg Teglværk]], der lå på [[Århusbakken]]. Siden arbejdede han i 22 år på [[Lysbro Teglværk]].
  
 
Og så havde han altså siden 1945 haft lygtetændning som et bierhverv.
 
Og så havde han altså siden 1945 haft lygtetændning som et bierhverv.
Linje 15: Linje 15:
 
”Det var faktisk et anstrengende arbejde. Lygterne skulle tændes og slukkes efter solens op- og nedgangstider, og det betød, at jeg i sommermånederne skulle tænde dem sent om aftenen og atter slukke dem først på natten. Det var ikke altid lige let at komme op, men min kone var et godt vækkeur.”
 
”Det var faktisk et anstrengende arbejde. Lygterne skulle tændes og slukkes efter solens op- og nedgangstider, og det betød, at jeg i sommermånederne skulle tænde dem sent om aftenen og atter slukke dem først på natten. Det var ikke altid lige let at komme op, men min kone var et godt vækkeur.”
  
Peter Jespersens distrikt talte 105 lamper, som han på en times tid cyklede rundt og passede. De stod på Århusbakken, Viborgbroen og Søvej. At lamperne på Søvej var de sidste, der blev slukket for altid, var egentlig ganske passende: De var nemlig de sidste, der blev stillet op, længe efter at man havde elektricificeret gadebelysningen flere andre steder i byen. Kommunen havde simpelthen et restlager af gaslygter og de skulle jo stå bekvemt nær gasværket, som lå hvor byens rådhus i dag ligger.
+
Peter Jespersens distrikt talte 105 lamper, som han på en times tid cyklede rundt og passede. De stod på Århusbakken, [[Viborgbroen]] og [[Søvej]]. At lamperne på Søvej var de sidste, der blev slukket for altid, var egentlig ganske passende: De var nemlig de sidste, der blev stillet op, længe efter at man havde elektricificeret gadebelysningen flere andre steder i byen. Kommunen havde simpelthen et restlager af gaslygter og de skulle jo stå bekvemt nær gasværket, som lå hvor byens rådhus i dag ligger.
  
 
Peter Jespersen og hans kone, Marie, fik syv børn og tolv børnebørn.
 
Peter Jespersen og hans kone, Marie, fik syv børn og tolv børnebørn.

Versionen fra 13. nov 2018, 13:14

Den 28. januar 1961 havde Peter Jespersen sin sidste arbejdsdag for Silkeborg Kommune – han var nemlig Silkeborgs sidste lygtetænder.


Silkeborg var en af de alleførste byer i Danmark, der fik et gasværk og dermed også de første gaslygter. 19. november 1856 tændtes de første til afløsning for de tranlamper, som hidtil havde udgjort den sparsomme gadebelysning. Disse gaslygter skulle tændes og slukkes med håndkraft ligesom glas og kupler skulle rengøres. Til dette arbejde ansattes lygtetændere, som med en lang stang kunne lukke op for gassen og derefter – med en tælleprås beskyttet af et lille blikhylster i den ene ende af stangen – antænde gassen, så lygten lyste. Meget har de første gaslygter dog ikke lyst op. Først da de omkring århundredeskiftet fik monteret såkaldte glødenet blev de nogenlunde effektive. Glødenettene gjorde også lygtetændingen nemmere, da man nu kun behøvede at åbne for gassen, hvorefter et lille vågeblus antændte gassen. Der var heller ikke længere så megen rengøring af lygterne; til gengæld gik nettene ofte i stykker.

Peter Jespersen blev født i 1902 på Olling Hede ved Kibæk, men flyttede til Silkeborg i 1911, hvor han fik arbejde på det daværende Silkeborg Teglværk, der lå på Århusbakken. Siden arbejdede han i 22 år på Lysbro Teglværk.

Og så havde han altså siden 1945 haft lygtetændning som et bierhverv.

Om dette erhverv fortæller han til en artikel i Midtjyllands Avis d. 14. juli 1977 i anledning af 75-årsfødselsdagen:

”Det var faktisk et anstrengende arbejde. Lygterne skulle tændes og slukkes efter solens op- og nedgangstider, og det betød, at jeg i sommermånederne skulle tænde dem sent om aftenen og atter slukke dem først på natten. Det var ikke altid lige let at komme op, men min kone var et godt vækkeur.”

Peter Jespersens distrikt talte 105 lamper, som han på en times tid cyklede rundt og passede. De stod på Århusbakken, Viborgbroen og Søvej. At lamperne på Søvej var de sidste, der blev slukket for altid, var egentlig ganske passende: De var nemlig de sidste, der blev stillet op, længe efter at man havde elektricificeret gadebelysningen flere andre steder i byen. Kommunen havde simpelthen et restlager af gaslygter og de skulle jo stå bekvemt nær gasværket, som lå hvor byens rådhus i dag ligger.

Peter Jespersen og hans kone, Marie, fik syv børn og tolv børnebørn.