Mig og Charly

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

I august 1977 foregik alle udendørsoptagelser til kult-ungdomsfilmen “Mig og Charly” i Silkeborg. I 3-4 uger udgjorde byen og omegnen kulisserne til den film, som skulle blive en af datidens største danske filmsuccésser, hvori mange fra byen havde større eller mindre roller.

Filmen havde premiere 19. marts 1978 i syv biografer over hele landet. En af dem naturligvis i Silkeborg, hvor Kino lagde sal og lærred til. Biografen lå frem til lukningen i midten af april 1987 på adressen Vestergade 6.

KINO på Vestergade ses her til højre. Foto: Hans Jørgensen, Midtjyllands Avis, 1977

Filmens overvældende succes afspejles i lidt statistik. Der blev samlet solgt omkring 580.000 billetter. I Silkeborg blev det til 20.450 solgte billetter fordelt på ikke færre end 114 forestillinger. Efterfølgende blev filmen hædret som årets bedste film med Bodilprisen, der uddeles af Danske Filmkritikere.

Musikken

Selv filmens musik blev et kæmpehit. Den ene af filmens instruktører, Morten Arnfred, havde bedt Kasper Winding og C.V. Jørgensen om at skrive musik og sang til titelnummeret til filmen. Og det blev til “Lidt til og meget mer”, hvor C.V. Jørgensen sang duet med Sanne Salomonsen. Sangen blev nærmest et soundtrack for en hel generation. Den handler om pigen Majbritt, som "har det hele - og lidt til og meget mer'".

Det er her, det sner

Det skal også nævnes, at det var “Mig og Charly”, der gjorde udtrykket "Det er her, det sner" - i betydningen det er her de vigtige eller spændende ting foregår - til “hverdagsdansk”. Det uformelle udtrykt er ifølge Den Danske Ordbog kendt fra 1975.

Handlingen

Kort fortalt - er “Mig og Charly” en film om en sommer i Silkeborg. Om venskabet mellem to teenagedrenge med meget forskellig baggrund. Steffen (mig) er netop færdig med skolen. Han ved ikke rigtig, hvad han vil. Han er arbejdsløs og bor stadig hjemme hos sin mor, der er journalist på den lokale avis. Steffen kommer sammen med Majbritt, der er datter af en af Silkeborgs rige mænd (i filmen en rig autoforhandler - i bogen en tømmerhandler).

Steffen møder den rapkæftede københavnerdreng, Charly, da denne er ved at stjæle hans knallert. Charly har været i konflikt med straffeloven og er nu anbragt på et opholdssted uden for byen. Venskabet skaber en masse konflikter og Steffen stilles konstant over for valg og krav fra sine omgivelser. Men det er det voksende venskab mellem de to drenge, der er filmens røde tråd. Da den slutter har Charly igen rodet sig ud i noget og vælger at stikke af - og Steffen hjælper ham på vej ved at overdrage ham sin knallert.

Fra anmeldelsen

I Midtjyllands Avis’ anmeldelse af filmen stod der bl.a. “...også de unge, uerfarne skuespillere har gjort en dygtig indsats. Majbritt med pigelig ynde, trods det vulgære sprog, der er lagt i munden på hende, Steffen med drenget charme og Charly, som måske den mest overbevisende af dem alle, en blanding af frækhed og oprigtighed, et produkt af en ulykkelig barndom i et uheldigt miljø.”

“De hvide hænder”

Ungdomsromanen “De hvide hænder” fra 1976, skrevet af silkeborg-forfatteren Bent Rasmussen var det litterære forlæg for filmen. Den var ikke en nøgleroman i den forstand, at der var tale om faktiske personer og begivenheder, men den udspillede sig i Silkeborg.

I et interview i Midtjyllands Avis udtaler Bent Rasmussen, at “romanen er nærmest en blanding af fiktion og dokumentation, som de fleste af mine bøger. Jeg har selv tre børn på 20, 18 og 16 år, og fra min undervisning på skolerne har jeg også et stort kendskab til den aldersgruppe, jeg skriver om. Mange af de problemer, jeg er blevet konfronteret med, har jeg anvendt i bogen. Men ikke i den oprindelige sammenhæng. Jeg har taget lidt hist og pist og digtet selv. Figurerne er blot blevet placeret i Silkeborgs miljø, for det kender jeg, jeg er født i byen. I øvrigt beskrives provinsmiljøet kun i få bøger.

I filmen blev handlingen ændret og udbygget på væsentlige punkter. I filmen gik Steffen således i seng med sin mor, mens han i bogen slog hende ihjel.

De tre hovedrolleindehavere Allan Olsen, Helle Nielsen og Kim Eduard Jensen under filmoptagelserne. Foto: Hans Jørgensen, Midtjyllands Avis

De medvirkende

I løbet af foråret var de to filmfotografer og instruktører, Henning Kristiansen og Morten Arnfred, flere gange i Silkeborg for at finde de rigtige lokationer og ikke mindst for at finde frem til de skuespillere og statister, som skulle medvirke i filmen. Det var afgørende for filmfolkene, at de medvirkende talte "silkeborgensisk".

150 håbefulde silkeborgensere mødte således op på Balleskolen 4. juni for at blive prøvefilmet. Og det blev til statistroller til de fleste af dem.

Man fandt også frem til de to hovedrolleindehavere blandt de fremmødte. Den 18-årige Kim Eduard Jensen fra Virklund fik hovedrollen som Steffen (mig). Han skulle i gang med andet år på HF på Th. Langs Skole, da filmoptagelserne startede. Helle Nielsen (senere gift Andersen) fra Linå, der var 16 år og netop havde fået en læreplads hos en boghandler i Randers, fik rollen som hans kæreste.

Den tredje hovedrolle “Charly”, der skulle tale “københavnsk”, gik til Allan Olsen, som på det tidspunkt var i glarmesterlære. Ham fandt filmfolkene i en ungdomsklub i Bagsværd ved København.

Af professionelle skuespillere medvirkede bl.a. Ghita Nørby (Steffens journalistmor), Jens Okking (bilforhandler og Helles far) og Karl Stegger (grillbarindehaver på Havnen). Desuden medvirkede Finn Nielsen, Otto Brandenburg, Erik Clausen og Leif Sylvester Petersen. I juni måned, før optagelserne gik i gang, udtalte Bent Rasmussen i et interview i Midtjyllands Avis om filmproduktionen, at “filmfolkene har været i Silkeborg mange gange… Jeg er kolossalt overrasket over, hvad der kræves for at lave film. Der skal jo et enormt forarbejde til både researchmæssigt og teknisk og andet, og jeg har da også indset, at en filmproduktion kræver et indgående samarbejde mellem alle parter og koordination, som man næppe kender til indenfor andre brancher.”

Under optagelserne blev der til lejligheden opbygget en grillbar på pladsen ved Silkeborg Roklub og Hjejleselskabets værkstedsbygning. Her var byens mødested for unge mennesker. Foto: Hans Jørgensen, Midtjyllands Avis

Lokaliteter i filmen

I filmen optræder der en lang række lokaliteter som kulisse for handlingen. Der er optagelser fra Torvet, gågaderne, Midtjyllands Avis, der lå på hjørnet af Vestergade og Hostrupsgade. Og filmkameraerne blev også stillet op på Jyllandsringen, ved Sindbjerg og Stovbjerg i Sejs, om bord på Hjejlen, ved Gødvad Efterskole, der i filmen har fået navnet “Bredhøj og i bilforhandler Jørgen Helles daværende villa på Brassøvej ud til Sejs Snævringen. På pladsen ved Silkeborg Roklub og Hjejleselskabets værkstedsbygning blev der til lejligheden opbygget en grillbar, der var mødested for de unge mennesker. Alene af den grund er filmen et gensyn værd. Det er som en tidsrejse tilbage til byen i slutningen af 1970’erne.

Hvad der videre skete for de medvirkende

Det skal lige kort nævnes, hvad der siden skete med de tre unge hovedrolleindehavere. Rollen som “Charly” blev Allan Olsens store gennembrud og basis for hans senere karriere som professionel skuespiller.

“Steffen” alias Kim Eduard Jensen blev leder af “Børneteatret”, der er hjemmehørende i København. Teatret har forestillinger overalt i Danmark i teaterforeninger, på biblioteker, skoler og daginstitutioner.

For “Majbritts” - Helle Nielsens - vedkommende blev det ikke til en karriere inden for teater og film. Hun fik udskudt læretiden hos boghandleren i Randers i tre måneder på grund af filmoptagelserne. Hun blev senere uddannet beskæftigelsesvejleder og bosatte sig i Nyborg.

Bent Rasmussen sidddende ved sit skrivebord. Foto: Jens-Anker Tvedebrink, Midtjyllands Avis, 1987

Forfatteren Bent Rasmussen

For Bent Rasmussen blev “Mig og Charly” vejen til mere succes og berømmelse som forfatter. Siden debuten i 1966 har han til dato skrevet mere end 80 børne- og ungdomsbøger, desuden en række teaterstykker og manuskripter til radio og TV. Endelig har yderligere to af hans romaner været udgangspunkt for film - nemlig “Det skaldede spøgelse” (1992) og “Anton” (1996). Bent Rasmussen har modtaget flere priser og legater - bl.a. blev det i 1978 til Skolebibliotekarforeningens børnebogspris, i 1984 til Gyldendals børnebogspris, Kulturministeriets børnebogspris i 1988 og i 1994 til boghandlermedhjælpernes pris.

Charly og Steffen

I slutningen af 1979 havde fortsættelsen "Charly og Steffen" premiere. Filmen, der foregik i Aarhus, opnåede dog aldrig samme kultstatus. Bent Rasmussen var denne gang medforfatter til manuskriptet og udsendte senere dette i romanform. Han udtalte senere i et interview i Midtjyllands Avis, at han mente, “at det gik galt i klippefasen. Her sprang den røde tråd, som skulle holde fortællingen sammen…. Arbejdsmæssigt foregik det således, at jeg skrev på romanen “Charly og Steffen”, mens Henning Kristiansen sideløbende skrev filmens drejebog, og så udvekslede vi manuskripter undervejs.”

Eksterne henvisninger

Læs mere om filmen i Det danske Filminstituts filmdatabase

Se fotos fra filmoptagelserne her

Se filmplakaten her

Se filmens program her