Krigen i 1864 - oplevet gennem Silkeborg Avis

Fra WikiSilkeborg
Version fra 3. dec 2018, 14:26 af Henrik Torp (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning


Krigen i 1864 med alt hvad den havde af årsager og konsekvenser er behandlet i adskillige bøger og artikler og vil derfor ikke som sådan blive behandlet her. Denne artikels formål er alene en undersøgelse af, hvor meget silkeborggenserne havde mulighed for at følge med i de konsekvenser af krigen, som kom helt tæt på byen, dens omegn og dens borgere.

SA.JPG

Silkeborgs væsentligste kilde til nyheder 'udefra' var Silkeborg Avis, som på det tidspunkt udkom 3 gange om ugen og som for sin del hentede stort set alt sit nyhedsstof fra de store københavnske aviser samt fra telegrammer og breve sendt til avisen. På grund den meget hårde vinter og senere også på grund af krigens gang var postgangen fra København ustabil og når man læser aviserne fra 1864, vil man ofte øverst på side 1 blive mødt med ordene: ”Da posten i flere dage ikke ...” efterfulgt af en beklagelse af de derfor manglende nyheder.

H. S. Sørensen, redaktør og ejer af Silkeborg Avis

Denne afhængighed af andre avisers stof og de omtalte forsinkelser gjorde selvfølgelig, at om ”nyheder” i den forstand som nutiden forstår begrebet, var der ikke tale. Det var man vel vant til i det daglige, hvor begivenhederne i nærheden af byen ikke var så dramatiske, men når man fra de sidste avisnyheder - eller rygtevis - erfarede at store kompagnier af preussiske og østrigske tropper på deres bevægelser igennem midtjylland flere gange havde oversvømmet de store byer i nærheden af Silkeborg og der forlangt indkvartering og forplejning i nærmest ruinerende omfang, har man sikkert haft en utryg fornemmelse af at Silkeborg også ville blive ramt.

Tiden før

Kundgørelse for armeen. Med allerhøjeste bemyndigelse ville alle de værnepligtige, som ved landsessionerne i kongeriget og hertugdømmet Slesvig for årene 1852 og 1863 ere udskrevne til den egentlige krigstjeneste, men som følge af deres lodtrækningsnummer endnu ikke er blevne indkaldte, blive indkaldte til tjeneste den 1te august d.å.

Jens.PNG

I denne anledning etableres, direkte under generalkommandoerne, exercerskoler i København for 2100 mand, samt i Odense, Fredericia og Aalborg hvert sted for ca. 800 mand. Mandskabet, som vil melde sig i København i Sølvgades kaserne, i Odense ved 5te infanteri-batteri, i Fredericia ved kommandantskabet og i Aalborg ved 11tr infanteri-batteri tages i forplejning den 2den august og udgår af lønning ved skolerne den 10de oktober dette år. Skoletiden varer således i 10 uger, af hvilke de 6 første anvendes som egentlig rekrutskole og de øvrige 4 uger til samlede øvelser og især øvelser i marken og skarpskydning.


Troppeindkaldelse. Efter hvad vi have erfaret, vil der om få dage blive udskrevet flere tusinde militærarbejdere til depottjeneste, sygevogtere, ambulancesoldater, officersoppassere, osv.


Da samtlige værnepligtige, som have trukken frilod i årene 1862 og 1863, ere indkaldte til tjeneste til 1te august og daglig kunne vente passene, så henledes herved opmærksomheden på, at de som ønske at frigøre sig ved forstærkningsmænd eller underofficerer kunne erholde sådant berigtiget uden risiko ved at henvende sig til institutbestyrer Ussing, boende på Storegaden i Silkeborg, som befuldmægtiget for vedkommende militære stillings- kontor.


Værenepligtige, der ønsker at frigøre sig fra den militære tjeneste, som påhvile dem i den stående hær kunne få sådant berigtiget ved at henvende sig til det militære stillings-kontor, Kattesundet nr. 12, stuen, København, eller til hr. A. A. Sabro, Silkeborg. Ingen betaling forlanges, førend stedfortræderen er antaget og kontoret overtager enhver risiko.


Ifølge en fornyet opfordring fra indenrigsministeriet til at oprette skytteforeninger, indbydes de, der interesserer sig for sagen, til at møde på Silkeborg d. 5te september førstk., kl. 2 efterm., for at vælge en komite, der mulig straks vil forelægge udkast til love, modtage indtegning af medlemmer, m.v. Mødestedet bliver bekendtgjort ved opslag på rådstuen. Sogneforstanderskaberne i det Silkeborg omliggende landdistrikt ere tilskrevne særskilt om at møde og interessere sig for denne vigtige sags fremme. Silkeborg d. 22de august 1863. Bügel. Damgaard. Drechsel. Klüwer.


For de indkaldte soldater, som skal møde i Sønderborg, Slesvig, Kiel og Altona den 1te november vil Dampskibet ”Valdemar” foretage en ekstratur fra Aarhus til Sønderborg og Flensborg med anløb i Fredericia fredag den 30te oktober klokken 12 middag. Betalingen fra Arhus er til Sønderborg og Flensborg 16 mark og til Fredericia 10 mark pro persona.


En stedfortræder for en muligen indkaldt militærarbejder af 3die klasse ønskes. Man bedes snarest at henvende sig til dette kontor, der giver nærmere oplysning.


Soeges.JPG


Forstærkningsmand søges. Hvis en infanteri-forstærkningsmand, der nylig har erholdt forstærkningspas, vil bytte vilkår med en nylig udskreven, bedes han snarest muligt helst personlig eller i brev, aflagt hos hr. købmand Knap i Silkeborg, henvende sig til skolelærer Grønning i Funder Kirkeby

Januar

31. januar 1864: Preussen og Østrig erklærer Danmark krig


Foruden de mange andre savn, feltlivet medfører, gør den nuværende hårde vinter vore soldaters stilling dobbelt streng og byrdefuld. Det er derfor såre naturligt, at vi, der sidder hjemme om den huslige arne, den arne soldaten netop er kaldet til at forsvare, må føle en dyb og stærk trang til såvidt muligt at råde bod på disse yderligere savn. Vi undertegnede tillader os derfor at opfordre alle og enhver til efter bedste evne at yde bidrag af uldent undertøj, strømper, vanter, muffedisser og lignende ting, som straks skulle blive tilstillede de trængende soldater såvidt muligt herfra egnen. Ligesom undertegnede enhver især med glæde modtage gaver af nævnte slags såvel som pengebidrag i ovennævnte anledning, således må vi specielt bede erindret, at savnet netop nu er stort, og at den, som giver straks og afhjælper den første nød, giver to gange. Silkeborg den 6te januar 1864 Emma Arnssen. Cecilie Bindesbøll. Charlotte Drechsel. Elfride Fibiger. Marie Zeltner. Frederikke Zielian.

Elfride Fibiger 1832-1911

Fra en af de indkaldte forstærkningsmænd har vi modtaget følgende med bøn om optagelse:

”Det er for mig meget trykkende at erfare, at der fra kommunernes side på landet ikke tages noget alvorligt hensyn til de indkaldte soldaters eller deres efterladte familiers stilling. Mangen håndværker og arbejdsmand bliver revet ud af sin stilling, nødsaget til at medtage alt lige til den sidste hvid, dels til rejsepenge, dels til det allernødvendigste på rejsen i den hårde kulde, hvilket jeg dog Gud være lovet lykkelig og vel overkom, men når jeg nu tænker på mit stille hjem og mine kære, hvem skal klæde de små og hvor skal føden de få, når deres forsørger er kaldet til at kæmpe for landets ære og frihed? Når manden er draget bort fra hus og hjem, kone og børn, vedbliver endda sogneforstanderskabet at pålægge de bortdragnes koner de kommuneudgifter, som tilfalder hartkornet, hvilket forekommer mig at være et uforsvarligt forlangende af kommunen. Sæt Eder nu i mit sted, som er rejst fra kone og børn og ved ikke, om jeg ser dem mere eller ej. En gammel indkaldt soldat fra Silkeborgegnen.”


Silkeborg den 20de januar. Fra damekomiteen hersteds afgik den 18de januar den første forsending til 36 soldater herfra byen, bestående af 18 strikkede trøjer og benklæder, 53 par strømper og sokker, 16 par vanter, 17 par muffedisser, og 21 strikkede uldne tørklæder. Forsendelsen skete specielt til enhver især, dels direkte, dels, for så vidt der var flere under et regiment, igennem overlægen. - Det er at håbe, at denne første forsending, snart må blive efterfulgt af flere lignende, så at idetmindste alle de herfra indkaldte soldater kunne blive forsynede med godt og varmt undertøj.


Vi undertegnede forstærkningsmænd fra Silkeborg undlader ikke at takke Silkeborgs indvånere for al den opofrelse og imødekommenhed, som blev udvist imod os ved vor afrejse derfra; ligeledes må vi heller ikke undlade at takke på vore efterladtes vegne for den hjælp, som bliver ydet dem under vor fraværelse, hvilket er en stor trøst for os, og enhver især af os vil, såvidt det står i hans magt, søge at gøre sig den hjælp værdig. Samtlige ældre forstærkningsmænd.


Charlotte Drechsel


Disse linier fremkommer for at aflægge min hjerteligste tak til de ædle givere og giverinder samt de mænd, der have forestået indsamlingen i Gødvad sogn, for det tilsendte uldtøj samt den indlagte rigsdaler. For enhver soldat er det ikke alene en glæde, men en opmuntring at vide, at han erindres i hjemmet, og at han ikke for intet døjer ondt. Bees ved Flensborg, den 29de januar 1865 J.P. Christens. Korporal ved 17de regiment 8 kompagni nr. 32.

Februar

2. februar 1864 første krigshandling: Preusserne angriber danskerne ved Mysunde men slås tilbage.

5. februar 1864 Dannevirke rømmes: Efter krigsråd beslutter den danske generalstab at rømme Dannevirke og gå mod stillingerne Dybbøl og Fredericia.

6. februar 1864 træfning ved Sankelmark: Danskerne har held med at stoppe de østrigske forfølgere ved Sankelmark.


Vi bede alle og enhver i Silkeborg og omegn, som måtte komme til kundskab om speciel trang hos en elller anden af vore soldater, at anmelde det for en af os undertegnede. Ligeledes bringe vi de kjærlige givere den tak, vi stadig har den glæde at modtage til dem, igennem flere overlæger, såvel som igennem andre efterretninger fra soldaterne. Silkeborg den 12te februar 1864 Emma Arnssen. Cecilie Bindesbøll. Charlotte Drechsel. Elfride Fibiger. Frederikke Zielian. Marie Zeltner.

Marts

Telegram til ”Silkeborg Avis” Aarhus, d. 9. marts, kl. 5. Igår kamp ved Vejle. Fjenden rykket ind, en mølle og nogle huse brændte. Lazaret er i dag flyttet til Aarhus. Sårede fra i går, 3 østerrigske dragoner, en ditto officer er indbragt hertil. Vort tab er ubekendt.


Hovedkvarteret i Kolding, den 12te marts 1864 Feltmarskal Wrangel … en trykt ordre om, at amtmændene i Vejle, Ribe, Skanderborg og Aarhus amter tilligemed borgmestrene i Vejle, Ribe, Varde, Horsens, Skanderborg, Silkeborg og Aarhus uopholdelig skulle møde Wrangel i Kolding for at træffe nærmere aftale om en ligelig fordeling af de krigskontributioner, der skulle udredes af Jylland.

Telegraf.JPG

April

Silkeborg den 1ste april. 1864 Igår morges kl. 5 indkom hertil byen 10 mørkeblå husarer af det westphalske regiment, eskorterede af infanteri. Disse fanger vare tagne ved Hjortsvang kro, som ligger omtrent midtvejs mellem Jellinge og Brande, anført af premierløjtnat Døckers dragonregimentseskadron, som først havde forsøgt at overumple fjenden ved et baghold, men da dette for tidligt blev opdaget, pludseligen gjorde indhug. Fjendens styrke var omtrent 40 ryttere.

Premierløjtnant Døcker vexlede 4 revolverskud med den fjendtlige officer og traf ham én gang; han bibragte ham desuden et sabelhug i skulderen, men ved hjælp af sin fortræffelige hest, lykkedes det dog officeren at undflye. Blandt de fangne var en officersaspirant, efter sigende en baron v.d. Tanss, og foruden 10 heste toges en del våben, hvoriblandt de sindrige Zündnadelkarabiner (en slags bagladningsgeværer).

Premierløjtnant Døcker, som havde et sabelhug i venstre knæ, ankom tilligemed fangerne og blev lagt i kvarter hos distriktslægen. Blandt fangerne var der to hårdtsårede, som indlagdes på det herværende civile sygehus, og såvidt man havde mærket, tog fjenden mange sårede med sig. - De ikke sårede fanger afgik atter i går eftermiddag over Aarhus til København; de sårede forblev foreløbig her.


Avertissementer Fjerde armee-division har approberet, at der foruden statstelegrammer foreløbigt kun må befordres private telegrammer vedkommende handel og skibsfart. Silkeborg telegraphstation, den 31te marts 1864.


Avertissementer. Ifølge modtagen meddelelse er befordring af almindelige telegrammer nu igen tilladt. Silkeborg telegraphstation, den 6te april 1864.


De af byens indvånere, der have artillerister i kvarter, anmodes om at møde hos mig søndagen den 17de dennes, form. kl. 10-12 for at modtage bespisningspenge – medbringende indkvarteringsbilletter. Silkeborg den 15de april 1864. Raben.


18. april 1864 stormen på Dybbøl: Preusserne stormer de danske skanser ved Dybbøl. Den danske hær trækker sig tilbage til Als.


20. april – 25. juni 1864 fredsforhandlinger i London: Fredskonferencen i London indledes. Den varer ved til 25. juni hvor forhandlingerne bryder sammen uden resultat.


Silkeborg den 26de april. Så have vi da også heri byen haft besøg af de kære preussere. De kom rigtignok pludselig, men ikke aldeles uventede, thi det var jo at forudse, at de ville gå højere op i Jylland, såsnart de vare komne i besiddelse af Dybbøl.

Allerede i løverdags vidste man, at de fjendtlige tropper vare i anmarch, men man antog dog ikke, at de ville komme hertil før om nogle dage; denne beregning slog imidlertid ikke til, thi i søndags eftermiddags klokken 5 1/2 så man pludselig 8 fjendtlige ryttere holde på banken ved Aarhus landevej, hvorfra haves udsigt over byen og den nærmeste omegn. Lidt efter kom også infanteri og artilleri tilsyne, og det i stor mængde,, hvilket naturligvis vakte en del røre heri byen. Dette lagde sig imidlertid snart, og efter et kort ophold ovenfor banken holdt fjenden sit indtog på den for tyskerne ejendommelige måde, med infanteri og kavaleri imellem hinanden.

Hovedstyrken blev holdende på Torvet (som den næsten ganske fyldte) medens et par ryttere for igennem gaderne og nogle små afdelinger infanteri besatte byens udgange. På rådhuset, hvor kommunalbestyrelsen var samlet med politimesteren, foregik indkvarteringen; men denne var for langsom for d'herrer preussere, hvorfor endel af dem (navnlig dem, der kom om aftenen) selv tog kvarter, hvor de fandt det for godt; heraf kom det, at enkelte steder var belagt med flere hundrede mand, medens andre havde få eller ingen.

Imidlertid var dette ikke det værste, især da indkvarteringen kun var af kort varighed; værre vare de i forhold til vor bys størrelse meget betydelige rekvisitioner samt de henad ad aftenen og om natten forøvede tyverier og indbrud, navnlig hos købmændene. Straks da preusserne kom, forlangte de kun en ubetydelighed, nemlig 1 favn brænde, 64 tønder flæsk, 25 pund brød og noget halm ”til vagtstuen”, men senere på aftenen tog de munden bedre fuld og forlangte inden næste morgen klokken 8 udleveret 40 stykker slagtekvæg (de fik dog kun 11), 5650 pund flæsk, 2650 cigarer, 1116 pund tobak, 350 flasker vin (som de selv udsøgte) 1200 potter brændevin, 300 pund salt, 1800 pund ris, 500 pund kaffe, 10 tønder bankegryn, endeel brød, 40 pund reb, en kaffemølle, 6 store kaffebrændere og en decimalvægt (kaffebrænderne og vægten dog kun ”tillåns (?) på et par dage). For alt det udskrevne gaves kvittering af en ”preussisk intendanturråd” Flie.

Anderledes gik det med det, de menige soldater ”rekvirerede” hos købmændene, bagerne osv.; de gav ingen kvittering, de stod som oftest med pengene i hånden, når de forlangte noget, men når de havde fået hvad de forlangte, stak de pengene i lommen igen og gik deres vej; de færreste betalte. Men ikke nok dermed, alle de sager, der fandtes hængende udenfor købmandens disk og i vinduerne forsvandt, ligesom om aftenen mange ruder blev slåede ind, for at det, der endnu måtte være i vinduerne, kunne udtages; ja på flere steder skete der endog indbrud af en styggere art, t.ex. i en urmagerboutik, hvor flere (man nævner 25) ure blev borttagne, i vinkælderen, hvor sågar pengekassen blev opbrudt, og i et par andre kældere med drikkevarer.

Flere lignende excesser, der ingenlunde taler til preussernes ros, bleve i nattens løb begåede, og det var derfor med overordentlig glæde, vi her så, at tropperne i går morges forlod vor by og drog mod nord uden at efterlade såmeget som en eneste mand. Rigtignok forlangte de, da de rejste, at der skulle oprettes et magasin, og at dette skulle indeholde det samme kvantum af alleslags, som det, de havde modtaget, men det er formodentlig en rekvisition, der har ligesålidt at betyde som den fordring, de gjorde da de kom, at der måtte gøres plads til et dobbelt så stort antal som det, hvortil der blev forlangt plads.

SA.JPG


Efter at ovenstående er nedskrevet, erfare vi, at preussernes opførsel ingenlunde har været bedre i omegnen og de steder, de have passeret, end her. På de fleste steder have de gennemsøgt alt for, som det hed, at finde danske soldater. Ved disse eftersøgninger forsvandt de utroligste ting Et sted ude på heden havde de vist deres mod ved at hugge hovedet af en hund, som gøede ad dem, og på et andet sted have de været så ondskabsfulde at stikke ild på heden, hvorved lyngen på over 100 tønder land blev afbrændt. Denne brand, der varede fra i søndags aftes til i går eftermiddags, kunne let have haft de sørgeligste følger, hvis man ikke itide havde ydet hjælp herfra, thi den havde allerede forplantet sig til granerne i Nordskoven; heldigvis indskrænkedes ilden således at kun nogle hundrede graner ødelagdes.

Til disse exempler på tysk intelligens og ødelæggelseslyst skulle vi endnu tilføje et par, som er ligeså betegnende. Da tropperne marcherede på landevejen hertil, gik en feldwebel med sin sabel og slog hovedet af de på vejen plantede unge træer. Et andet ligeså smukt træk er det, at soldaterne på flere steder have overhugget og aldeles ødelagt telegraftråden og at de have omrevet og omhugget flere telegrafstænger. Lad nu nogen komme og påstå, at den tyske nation ikke er den mest civiliserede i Europa.

28de april 1864 … at også Aarhus og Viborg er blevet besatte, den første by af de fra Horsens over Skanderborg komne 2000 mand, den sidste af den styrke, der var her i mandags, eller af en anden, der samme dag drev over Resenbro.


Siden de sidst omtalte større fjendtlige besøg, har vi her kun haft nogle mindre; men vi er nu kommet udover, at sligt skulle afficere os. Værre er det, om det skulle blive til virkelighed, hvad et par tyske officerer i dag bebudede, at en styrke på 2000 mand skulle komme hertil inden aften, om for at blive eller marchere videre, vidste de ikke. Vi for vor part tro, at de sletingenting vidste, og vente ikke tyskerne, før de er her. Man vil forresten heri egnen i går og i dag have hørt skydning i nordlig retning.

Bekmann.JPG


At min kære, eiegode broder underkorporal Jens Laursen Bekmann af 1te regiments 2det kompagni under fægtningen den 18de dennes ved Rønhave, blev ramt af en granat, der øjeblikkelig dræbte ham er det sorgens budskab, jeg herved bringe fraværende slægtninge og venner. Dette hårde slag føles dybt af hans efterladte gamle moder og 2de søskende. Balle pr. Silkeborg, den 28de april 1864. Erik Laursen Bekmann.

Maj

9. maj 1864 Søslaget ved Helgoland:En dansk og østrigsk flåde ved Helgoland. Danskerne vinder slaget.

Juni

29 juni Overgangen til Als: Preusserne sætter over til Als: Danskerne trækker sig tilbage til Kregenæs-halvøen, hvorfra hæren udskibes til Fyn. Den sidste soldat forlader Als d. 11. juli.


10de juni 1864 Igår eftermiddags ankom hertil fra Viborg 14 preussiske trainkudske med lazarethinventarier; de afrejste atter imorges sydpå. Inat ankom hertil 150 preussiske dragoner, som skulle have været nordpå imorges, men fik kontraordrer forinden, som det hedder ”på grund af våbenhvilens forlængelse i 14 dage fra den 12te dennes at regne”. De blive her formodentlig til imorgen. Efter forlydende vil der i morgen komme en transport hertil, bestående af 70 syge, som skulle befordres sydpå.


13de juni 1864 Som sidst bebudet, ankom hertil i løverdags en transport af ca. 70 øjensygepatienter eller rekonvalescenter, som vare på rejsen mod syd. De blev indlagte i et par store lokaler, som for øjeblikket stå ledige, og afrejste i går morges videre til Skanderborg. Det hedder, at den ægyptiske øjensygdom samt en smitsom tyfus skal være meget udbredt blandt de tyske tropper heri Jylland.


Silkeborg den 15de juni 1864 Igår var vor lille by genstand for et stort besøg. Hans Durchlauchtighed hertugen af Mecklenburg-Schwerin, chefen for de ”berømte” brandenburgske kyradserer, kom nemlig herigennem på sin rejse fra Vejle til Viborg, kun ledsaget af en eneste tjener, og var så nedladende, at spise til middag på en herværende gæstgivergård. Idet vi notere dette, skylde vi sandheden at tilføje, at Hs. Durchlauchtighed ganske rigtig iagttog den af våbenhvilens bestemmelser, der påbyder betaling for ”hvad der rekvireres”; men at det samme ikke kan siges om den medfølgende tjener, der bar kyradseruniform, fik gæstgiveren at fornemme, thi da vognen holdt for døren, sprang tjeneren på bukken, uden såmeget som at sige tak for sin fortæring.

Hertugen har for øvrigt en gang tidligere gæstet vor by, nemlig da den store troppestyrke drog herigennem. Den gang var han uden tvivl den nøjsommeste af alle de preussiske officerer, som lå her, thi i sit kvarter forlangte han intet uden – vand.


I Berlingske Tidendes franske revue hedder det: Vi modtage fra Jylland meget foruroligende efterretninger om fjendes planer. De preussiske officerer skulle overalt føre det samme sprog, og forskellige kendsgerninger bestyrke rigtigheden af deres advarsler.

De forsikrer enstemmig, at hvis krigen begynder igen, have de ordre til at føre den med en strenghed, der skal langt overgå de scener af plyndring og ødelæggelse, for hvilke den allerede hårdt prøvede provins hidtil har været skuepladsen. Man har isinde at bortføre kvæget, hestene og al rørlig ejendom, man vil afmeje marken, sætte ild på byer og landsbyer, kort sagt, forny alle de tatariske og mongolske horders grusomheder. General Vogel v. Falkensteins afskyede navn er et kun alt for sikkert pant på den barbariske ånd, i hvilken disse befalinger ville blive udført.

Og man bilde sig ikke ind, at dette er løse talemåder, alene beregnede på at forskrække. Officerer, som ikke ere blottede for enhver humanitetsfølelse, tilråde selv indvånerne at benytte fristen inden våbenstilstandens udløb til at sende deres koner og børn til øerne og bringe deres ejendele i sikkerhed. De leer som er bestemte til ødelæggelse af høsten, er blevne uddelte til regimenterne, og alle forberedelser er trufne, for at denne uhørte adfærd kan sættes i værk efter den 26de juni. Befolkningen ved det og imødeseer med rædsel den forfærdelige fremtid, som truer den; men den er urokkelig i sin fædrelandskærlighed og tilsender regeringen talrige adresser, i hvilke den erklærer sig rede til hellere at tåle alt end at se sluttet en fred, der krænkede landets uafhængighed og frihed.

Vi må antage at Berl. Td. har sikker hjemmel for denne meddelelse, som ikke kan andet end at nedkalde en panisk skræk blandt den nørrejyske befolkning, trods slutbemærkningerne om dens levende og opofrende fædrelandskærlighed. I modsat fald ville det være uforsvarligt at bebude noget sådant, der kan have de allerbetænkeligste følger.

For vort eget vedkommende kunne vi imidlertid ikke nægte, at vi anse det for i allerhøjeste grad usandsynligt, at preusserne skulle vove en adfærd som den skildrede, thi det ville ikke blot med nødvendighed fremkalde en indskriden fra Europa, men også udsætte dem for den forfærdeligste hævn af en befolkning, hvis rolige flegma ved mishandlinger og grusomheder kan forvandles til den vildeste bersærkergang.

General Edouard Vogel v. Falckenstein 1797-1889


Under den 26de dennes har den kommanderende preussiske general von Falkenstein i Randers udstedt følgende ”Bekendtgørelse for Jyllands Beboere”: Jyllands bestyrelse overgår fra i dag til den allierede armes administration(!) Embedsmænd som indvånere må rette sig efter denne og aflevere til samme skatter og andre indkomster (!!!). Over forretningens gang vil ovennævnte administration, som indtil videre skal blive i Randers, senere lade udgå de nødvendige befalinger.” Til dette mærkelige aktstykke føjes på ny det bekendte af ”Gamle Wrangel”, hvori han truer kommunernes repræsentanter med fængsel og straf efter den preussiske krigsrets strengeste love, såfremt den fjendtlige telegraflinie heri Jylland bliver beskadiget. Det er hårde konditioner.


27de juni 1864 Som noget, der også turde tyde en på våbenhvilens forlængelse, skulle vi anføre, at der i middags ankom hertil 200 mand af det 52de preussiske infanteriregiment, uden at de skulle have forplejning af kvarterværterne, da de selv medbringe naturalforplejning. Bataillonen afgår nok i morgen nordpå. Iforgårs ankom nogle preussiske kyradserer hertil med kurerede heste, og afrejste atter nordpå imorges. Onde tunger ville vide, at nogle af hestene vare af dem, preusserne i sin til ”udskrev” heri Jylland.


Efter hvad vi erfare, ere alle de jyske amtmænd beordrede til at møde i Randers førstk. tirsdag, for at forhandle med de tyske civilkommisærer om skatternes inddrivelse osv., samt for at erholde instrukser om, hvorledes Jylland fremtidig skal regeres. Igår ankom atter hertil en afdeling af det 52de inf-reg.. Denne gang medbragte den ingen naturalforplejning, hvorfor kvarterværterne måtte bespise den og give officerene en flaske vin og 8 cigarer daglig; de menige skulle et halvt fjerdingpund tobak og en tiendedel pot brændevin hver om dagen. Efter sigende afmarcherer afdelingen i morgen.

Juli

Silkeborg, den 6te juli. Igår havde vi besøg af en eskadron (170 mand) westphalske dragoner, under kommando af major Michaelis – den samme som i sin tid var her for at røve heste. Eskadronen, der denne gang opførte sig meget godt og selv medbragte sin naturalforplejning, afrejste imorges ad Viborg til.


Silkeborg, den 8de juli. Efter hvad vi erfare, er de i Randers i tirsdags forsamlede amtmænd gået ind på – som prøve i 3 uger – at lade statsskatterne indgå til fordel for den preussiske krigskasse, og på at de opkræves i henhold til de gældende bestemmelser i den danske lovgivning. Dette samtykke skal fra amtmændenes side være afgivet under tvang, nemlig efter at der var fremført trussel om arrest og krigsret af general Vogel v. Falckenstein.


Bekendtgørelse.

Der bliver hermed bragt til offentlig kundskab, at kvartersværterne under krigstilstanden er forpligtede til, ikke alene at tilberede de for officerer og mandskab fra magasinerne leverede portioner, men også af egne midler – såvidt forholdene tillade det – at give det, som er nødvendig for opnåelsen af den under d. 12te marts d.å. af overkommandoen udgivne forplejningsetat i Jylland, hvorefter i særdeleshed officerer og embedsmænd kunne forlange:

Om morgenen: Kaffe med brød og kage. Om middagen: Suppe, Kød med kartofler, steg med kompot, smør og ost. Om aftenen: The og smørrebrød med tilbehør.

Til opfyldelse af ovennævnte etat, er foruden forplejningsartiklerne ved rekvisitionsmagasinerne, kun at levere til mandskabet ost til middag.


Fra i går har vor lille by også haft sin egen ”kommandant” og sin ”besætning”; denne er dog heldigvis ikke af de store, thi den består kun af 20 mand (ungarere) foruden kommandanten. Et på torvet udhængt og af kommunen anskaffet østrigsk flag, der for øvrigt har en vis lighed med et farverskilt, betegner byens nye værdighed som ”garnisonsby”. Hvorlænge besættelsen skal vare, vides ikke, men det hedder, at den først vil ophøre med krigen, da Silkeborg ”er et såre vigtigt punkt for kommunikationen mellem syd og nord”. En ikke ubetydelig vognpark skal derfor efter sigende stadig holdes i beredsakb, ligesom beboerne hvert øjeblik skal være belavede på at modtage indkvartering. De 20 mand, som til stadighed er indkvarterede her, skulle have fuld forplejning samt en halv flaske vin og et halvt fjerdingspund tobak daglig pr. mand, og kommandanten, der lader til at være en meget flink ung mand, skal naturligvis have i forhold hertil.


Troppetransporterne herigennem er allerede begyndt temmelig godt. Igår kom således en bøhmisk kommando på 30 mand hertil og fik friske vogne til Viborg; i dag er der kommet ikke mindre end 3 forskellige kommandoer (både østrigere, preussere og polakker), hvoraf de to er befordrede videre, medens den tredje skal befordres videre i morgen tidlig; endelig har feltmarskal v. Gablenz med sin stab og dennes oppassere erholdt forspandsheste og viderebefordring nordpå. Skal det blive således ved, vil det se galt ud for vore befordringsejere.


Efter indbydelse fra amtmand, baron Bille-Brahe afholdtes i fredags i Skanderborg et møde af delegerede fra alle landkommunerne i Skanderborg amts nordre del (Silkeborg dermed indbefattet), for at det kunne komme til klarhed, om befokningen måtte være villig til – som forlangt – at betale de kongelige skatter til den preussiske regering. Efter nogen diskussion vedtoges det ”af hensyn til befolkningens tarv” foreløbig at gå ind på fordringen om skatternes erlæggelse, idet det naturligvis forudsattes at man derved undgik plyndring. Skatterne ville dog kun beløbe sig til til 3 mrk. 12 skilling pr. tønde hartkorn at erlægge månedlig.


De preussiske hesterøverier have nu atter taget deres begyndelse, og denne gang efter en mere stroartet målestok. Man går nemlig fra by til by, fra hus til hus, og bortslæber hver eneste hest, der er i nogenlunde god foderstand. Der er således ikke en eneste by heri egnen, hvor preusserne ikke have borttaget en halv eller en hel snes heste, dels imod, og dels uden ”kvittering”. Imidlertid erfare vi nu, at fribytterne ikke beholde alle de medtagne heste; de udtage kun de bedste og dem, de have brug for, resten sende de tilbage; men at tabet alligevel ikke er ganske ubetydeligt, fremgår deraf, at af et eneste hold på 100 heste bleve de 27 holdt tilbage som brugbare. Når nu hele Jylland har fået en sådan behandling, ville d.herrer preussere efter deres eget sigende til at gøre jagt på kvæget. Det er glædelige udsigter.

Hesterovet foregik her i fredags. I lørdags fik vi atter besøg af en preussisk kommando, som foregav at ville sætte telegraflinien mellem Silkeborg og Aarhus istand: men istedetfor at gøre dette, borttog den tværtimod næsten hele tråden, som den i går kørte sydpå, så at nu kun en del af stængerne stå tilbage. Som bekendt tilhører telegrafen et privat aktieselskab.

Troppemarcherne herigennem vedvare. Igår morges ankom således hertil over Viborg fra Holstebro 7 østrigske officerer med 100 mand samt 400 kejserlige heste for do. vogne med fødevarer, og i det mindste 200 bøndervogne, ligeledes pænt belæssede samt 400 stude. Efterat have overnattet her kørte hele toget sydpå i morges. - Idag er der bestilt kvarter til 5 officerer, 10 underofficerer (gendarmer), 50 menige, 44 heste, 12 vogne, og til i morgen til 1 eskadron husarer og 1 feltbatteri, i alt 200 mand og 3oo heste. Det mandskab, som ankommer i dag, medbringer selv sin forplejning, men om det samme vil blive tilfældet med de, der kommer i morgen, vides ikke.

Vor bys ”besætning” er blevet forøget med 2 mand og i morgen kommer der nok 2 til. Det er altid noget. - Foruden en vognpark på 30 vogne er her nu også beordret oprettet et lazaret på 30 senge, som dog nok kun skal være til brug for gennemrejsende syge.


Silkeborg den 20de juli. Om den afsluttede våbenstilstand er der endnu ikke indløbet nogen officiel dansk meddelelse hertil; men forhåbentlig vil en sådan arrivere i løbet af de første dage. Betingelser, på hvilke våbenstilstanden er afsluttet, er altså endnu ukendte, dog anses stilstanden alene som en forløber for freden.

De øsrigske tropper vedblive at marchere sydpå. Igår ankom hertil den sidst anmeldte styrke: 1 eskadron østrigske husarer, 1 feltbatteri på 8 kanoner, en del brotrain og 40 store træbåde (…) i morgen vil der komme en større styrke igen, og således vil det efter sigende blive ved, sålænge der findes østrigske soldater i det nordlige Jylland.

Heri byen går der i dag et rygte om, at der fornylig har fundet et stort søslag sted, hvori 23 danske og 19 østrigsk-preussiske skibe var engagerede, og som endte med , at vore tog to af de tyske skibe (som efter sigende er ført til København), sprængte et par andre i luften og jog resten på flugt for at søge redning. Vi anføre det kun for at advare vore læsere fra at sætte formegen lid til en efterretning, der næsten lyder altfor glædelig til at være sand. De første dage vil forhåbentlig bringe meddelelse om, hvad der ligger til grund for rygtet.

dansk soldat med standardudrustning


Bekendtgørelse. Den 20de denne måned om middagen kl. 12 begynder våbenhvile på landet og på søen, hvilken vedvarer indtil d. 30te denne måned om aftenen kl. 12. Det gøres herved vitterligt, at samtlige bestemmelser angående forvaltningen, såvelsom troppernes forplejning vedvare ligesom i krigstilstanden og samtlige autoriteter befales herved at foranledige det øvrige. Enhver kommunikation med fjenden er forbudt under våbenhvilen. Randers d. 18de juli 1864. Militærguvernøren von Falckenstein.


Silkeborg den 25de juli. Det er ganske snurrigt, at der næsten aldrig kan komme en preusser hertil, uden at der også kommer en ubehagelighed. Da vi første gang havde besøg af d.herrer, vare de ikke meget behagelige, de gjorde store fordringer og tog hvad de syntes om – både af spiselige og uspiselige ting; anden gang kom de for at ”tage” heste, tredje og fjerde gang for at tage stude, femte gang for atter at tage heste og sjette gang – for at tage dampskibe. Dette sidste skulle have fundet sted i fredags eller lørdags ved hjælp af en lille preussisk kommando fra Skanderborg; men da man for tiden ikke kan sejle til Randers, og man hellerikke, trods kommandoens formodning, kan eller kunne sejle herfra til Aarhus, Skanderborg eller Horsens, så indskrænkede man sig til at ”beslaglægge” dampbåden Hjejlen, der som bekendt tilhører et privat aktieselskab og den lille dampbåd Viben – der ligeledes er privat ejendom. Dog tillod man nådigst, at begge dampbåde måtte benyttes som hidtil, imod at kommunen (!) ”indestod” for deres tilstedeværelse. Måske kommer så d.herrer preussere en skøn dag og bortføre begge damperne – overland til Berlin.


Den østrigske troppemarch sydpå vedvarer endnu. I lørdags eftermiddag ankom således hertil 100 mand af forskellige afdelinger og 40 både; i går kom her 35 jægere, 35 både og 40 tomme vogne samt 9 syge, og i dag 5 officerer med 300 mand, 180 heste og en del brotrain, som skulle forblive her i to dage. Rygtet siger, at de allierede tropper have fået ordre til ”foreløbigen” at rømme Jylland.


Silkeborg den 27de juli. Efter hvad der meddeles os fra god kilde, skulle alle de heri Jylland værende østrigske tropper i disse dage afmarchere til Holsten for, som der hedder, at besætte hertugdømmet. Preusserne skulle efter sigen samtidig besætte Slesvig og ”indtil videre” Jylland.

Igår ankom hertil i alt 52 østrigske officerer, hvoriblandt 1 general og 1 oberst, 600 bøhmiske jægere og 36 musici, som i dag holde rast her og imorgen marchere videre sydpå. En eskadron af Windischgräss-dragonerne kom også hertil i går, men da det ikke var muligt at skaffe plads til den, afgik den straks videre til Them og Salten for at indkvarteres der; kun staben, 10 officerer og 50 mand bleve indkvarterede her. Imorgen vil der efter forlydende komme en meget stor styrke hertil, som det hedder c. 4000 mand. Den i går ankomne bataljon har i dag forlangt og modtaget følgende forplejningsgenstande: 1200 pd. Brød, 200 pd. Ris, 40 pd. Salt, 900 cigarer, 40 pd. Tobak og 40 flasker fin vin (til officererne). Endvidere har byen måttet levere et stk. fedt slagtekvæg samt 40 tdr. havre til de medbragte heste.



Silkeborg den 29de juli. Igår eftermiddags ankom hertil fra Viborg hele resten af den øsrigske troppestyrke (brigaden Kalik), der i en kort tid har været indkvarteret på Mors og i Salling. Den bestod af brigadestaben (generalen indbefattet), to bataljoner af infanteriregimentet Ramming, to kompagnier bøhmiske jægere, to komp. pionerer, et halvt batteri osv. osv., i alt c. 4000 mand og 120 officerer med 380 heste samt en del brotrain (jernbåde). Heraf blev dog kun halvdelen indkvarteret i byen, medens resten måtte bivouakere i en nærliggende lund. Imorges marcherede hele styrken ad Horsens til.

Idag afrejste endvidere herfra byens hidtil hafte ”besætning”. Kommandantskabet er nemlig blevet ophævet, da der nu ikke findes en eneste østrigsk soldat norden herfor. På lazaretter måtte dog nogle tyfuspatienter lades tilbage.

Efter forlydende ankommer der hertil i dag eller i morgen et regiment preussiske dragoner, dog kun på en gennemmarch. Derefter – hedder det – vil byen ”for længere tid” blive fri for indkvartering og gennemmarch.

August

Silkeborg den 10de august. Efter forlydende er den hidtilværende militærguvernør hr. Vogel v. Falckenstein, indtil videre blevet suspenderet fra sit embede, af hvilken grund vides ikke. Til hans efterfølger er udnævnt en generalløjtnant v. Plonski, der efter sigende skal være en mere human mand.


Pensionsforhøjelse. Finansministeren har i fredags forelagt landstinget følgende lovudkast: ”Til samtlige enker og børn efter invalider af underklasserne og efter dem af bemeldte klasser, der ere dræbte eller dødeligt sårede under tjenestens udførelse, (…) bevilges der en forhøjelse af 50pct. af forsørgelsens beløb.”


Silkeborg den 15de august. Heri byen har der i de seneste dage gået forskellige rygter om, at troppernes hjempermittering efter højere ordre var blevet standset. Fra pålidelig kilde kunne vi imidlertid meddele, at disse rygter savner enhversomhelst grund, hvilket også fremgår deraf, at der endnu i går er kommet hjempermitteret mandskab til Them. Om derimod nogen af de frigivne krigsfanger er kommen til Jylland, vides ikke; dog kan det vist ikke vare længe, inden dette sker.

Igår havde vi besøg af 8 preussiske officerer og et par menige. De vare alene komne for at bese den smukke egn og ere atter afrejste til deres kantonnementssteder, nogle landsbyer et par mil herfra.


Silkeborg den 26de august. Igår middags jordedes på den herværende kirkegård liget af en østrigsk soldat, nemlig hoboist Joseph Uhlich, der er afgået ved døden på det herværende sygehus af tyfus. Han ledsagedes til graven af 2 kammerater – den tredje stod fuld påklædt i begreb med at gå med, skønt han formedelst svaghed næppe kunne stå på benene, men blev af den grund til sin store sorg afvist af følget – samt en stor del civile, hvoriblandt embedsmændene og kommunalbestyrelsen. Liget blev båren af vore hjempermitterede soldater, som med megen velvilje havde påtaget sig denne sidste kærlighedspligt imod en forhenværende fjende.


Silkeborg den 29de august. Ifølge indløben meddelelse kan der på onsdag aften ventes 2 bataljoner preussisk infanteri og en eskadron kavaleri til indkvartering i Silkeborg birk og Hids herred med forplejningsmagasin, feltpostkontor osv. i Silkeborg. Infanteriet er tildels af Elisabeth-Garden.


Silkeborg den 31te august. Da flere kvarterværter have anmodet os om at meddele, hvad de under den eventuelle indkvartering er pligtige at yde de preussiske tropper, som de få i kvarter, skulle vi tillade os at bemærke, at ifølge guvernementsskrivelse fra den preussiske arme er der, foruden kvarter, kun at levere tropperne plads til at koge samt brændsel.

Annonce: Behag at mærke. Efter at være hjempermitteren fra tjenesten tillader jeg mig at anbefale mig til mine ærede tidligere kunder samt til enhver, som ville forunde mig deres arbejde. Prompte og reel behandling forsikres. Silkeborg den 31te august 1864. G. M. Dam, sadelmager.


September

Silkeborg den 2den septbr. Af det tidligere anmeldte antal preussiske tropper ankom heril i går fra Aarhus 9 officerer, 135 mand og 24 heste, alle hørende til det 3die garde-grenader-regiment (Elisabeth-garden). Et magasin er foreløbig forsynet for 4 dage, samt et feltpostkontor er oprettet, og der er rekvireret vogn til daglig at befordre feltposten til Aarhus. Resten af de anmeldte tropper er indkvarteret i byerne heri omegnen, og naturalforplejningen afhentes fra det herværende magasin hver anden dag. De røde husarer, som ligge i Rye, have således været her i dag i dette ærinde. Imorgen kommer der 25 rekrutter, der skulle indkvarteres her.


Henstilling til kommunen. Undertegnede tillader sig at henstille til den ærede kommunalbestyrelse, om den ikke måtte finde sig foranlediget til at befri hr. farver Hammer for hans post som indkvarteringskommisær, da han synes at opfatte denne sin stilling på en yderst uheldig og vel også fejlagtig måde. Til støtte for denne henstilling skal jeg tillade mig at anføre følgende eksempel på hr, Hammers fremgangsmåde mod mig selv. Hr. Hammer kom nemlig hjem til mig i går formiddags og bad mig indstændig om at modtage en løjtnant i kvarter, da de manglede officerskvarterer. Jeg bemærkede hertil, at jeg allerede havde 2 mand i kvarter og mente, at jeg ikke kunne tilkomme flere; tillige lod jeg ham vide, at jeg hverken havde sengeklæder eller sengested. Hr. H. lovede da, at jeg skulle blive befriet for de 2 mand, og tillige at han skulle skaffe mig et sengested. Det traf sig da således, at en mand gik forbi, som netop havde sådan et stykke møbel tilovers, og af ham lånte hr. H. da et sengested til mig. Straks efter at hr. H. var gået, kom den ommeldte officer ledsget af sin oppasser for at tage logiet i besiddelse: men endnu var jeg ikke bleven befriet for de 2 mand. Efterat jeg imidlertid i går hele dagen og i dag formiddag forgæves havde ventet på, at hr. H. skulle opfylde den første del af sit løfte, gik jeg i middags tillige med den preussiske foureer hen til hr. H. og bad ham på en høflig måde om at befri mig for de 2 mand, elller om dette ikke lod sig gøre, da at befri mig for officeren samt oppasseren (de menige havde nemlig bedt om at måtte blive). Hr. H. udbrød da i en mindre venlig tone: ”Det burde De have sagt i går; jeg kan ikke hver dag skikke om med officererne”. Da jeg derpå indvendte, at det havde jeg også gjort, svarede hr. H. således: ”Det er f.....g...m.. løgn i Deres hals; jeg vil ikke høre sådan en flynders vrøvl, og vil De se, De robber af, ellers føler jeg mig foranlediget tilat kaste Dem ud.” Dette er sagens sande sammenhæng, og jeg vil nok spørge, om en sådan mand er værdig til at beklæde en tillidspost i kommunen. Det skulle glæde mig – og vistnok også flere – om kommunalbestyrelsen ville tage sig af denne sag. Silkeborg den 6te september 1864. N. P. Thorendahl. Efterskrift: At jeg ikke er den eneste, hr. Hammer har behandlet på denne måde fremgå deraf, at d.hrr. Købmænd Vogelius, L. A. Hviid, F. P. Møller, Sobroe o. fl. ligeledes er blevne viste døren af hr. Hammer. Ja, hr. H. er endogså gået såvidt, at han har udvist en dame, der kom for at tale med ham i indkvarteringsanliggender. Det kan derfor ikke forundre mig, at han optræder således overfor herrer.

Vestergade

Silkeborg den 12te september. Ifølge indløben ordre til de her og i omegnen i den sidste tid indkvarterede bataljoner af Elisabeth-Garden, forlade de i morgen egnen. Disse tropper, der bestå af schlesiere og posenere, efterlade her det bedste lov for disciplin, orden og mandstugt. Den herpå Silkeborg værende bataljonskommandør, major von Pannevitz og kommandanten premierløjtnant von Bentheim have i alle forhold, hvori de er kommet i berøring med autoriteterne og beboerne, vist særdeles forekommenhed, velvilje og humanitet. Om denne afmarch sydpå er ensbetydende med at Jylland skal rømmes af de allierede tropper eller ikke, derom haves endnu ikke vished; men det er dog sandsynligt at det forholder sig således. Foreløbig, hedder det, vil det i Viborg og Skive garnisonerede 50de regiment komme hertil, om kun på gennemmarch vides ejheller med vished.


Hr. Redacteur! Da intet bedre end nedenstående brevveksling oplyse sammenhængen med Gødvad-Balle sogneforstanderskabs velkendte nægtelse af at ville levere de det pålagte leverancer til den her i egnen indkvarterede preussiske armeafdeling, turde det være af interesse at nedenstående brevveksling bringes til almindelig kundskab, om det nu også ved armeens udmarch af Jylland bliver uden praktisk betydning. Indsenderen må iøvrigt bemærke, at dette sogneforstanderskab, som stadig har påberåbt sig, at årsagen til dets vægring er, at det var uden ordre fra stedets øvrighed, ej heller har leveret alt hvad det skulle og hvad der var det pålagt efter sådanne ordrer, men derimod vægret sig derved.

Kancelliråd, herredsfoged Herholdt har under den 9de dennes tilskrevet medundertegnede kammerjunker, birkedommer Drechsel således:

”På given anledning undlader jeg ikke tjenstligt at meddele, at jeg må anse det for en selvfølge, at Balle-Gødvad kommune, der nu er fritagen for leverancer til magasinet i Viborg, er pligtig til, i henhold til militærkommandoens ordre, at levere i Silkeborg den på kommunen faldende andel af de forplejningsgenstande til fjenden, hvis udredelse er pålagt Hids herred.” til sogneforstanderskabet for Gødvad-Balle sogne.

Efterat spørgsmålet om Gødvad-Balle kommunes nægtelse af at ville præstere de befalede leverancer til magasinet i Silkeborg har været meldt til bataljonen, som er indkvarteret heri egnen, har bataljonskommandøren meddelt, at agtelsen for de danske embedsmænd og deres loyale foranstaltninger har blandt befolkningen i øvrigt vist sig at være så stor, at ingen ulydighed hidtil er blevet bekendt for den preussiske arme, dette er det første tilfælde af den slags. Bataljonen vil derfor først inddrive med militærmagt, når det indberettes fra magasinet, at dette ikke er forsynet for 4 dage og der således er fare for at tropperne ikke skulle blive forplejede; da må det militære selv skaffe sig forplejning i Silkeborg og omegn. Forplejningskommissionen skal nu ved at meddele sogneforstanderskabet til iagttagelse tjenstligt meddele, at da man ikke er beføjet til at bebyrde de øvrige sogne med Gødvad-Balle kommunes pligtige leverance, vil en sådan indberetning fra magasinet afgå til bataljonen ved næste leverances udeblivelse, og Balle-Gødvads sogneforstanderskab således give anledning til at egnen bebyrdes med militær eksekution til inddrivelse af de nødvendige levnedsmidler til armeafdelingens forplejning. Magasinet har indtil dato for Balle-Gødvad sognes regning indkøbt havre til beløb 337 rd. 48 sk. og hø til beløb 17 rd. 48 sk., hvilket beløb uden ophold forventes indbetalt.

Forplejningskommissionen i Silkeborg den 12te september 1864 Drechsel. Zielian. Frode Arntzen. Hammer.

Silkeborg den 19de september. Det preussiske regiment, som ventedes hertil i går, udeblev, efter hvad vi erfare, af den grund, at det havde modtaget en forandret ordre, hvorefter det ad østkysten skulle marchere nordpå. Som følge heraf er næsten hele indholdet af det herværende forplejningsmagasin i dag blevet ført til Skanderborg, kun havren og fouragen er belevet tilbage for at sælges, da det ville være forbundet med for store bekostninger at lade samme transportere til magasinet i Skanderborg. Efter sigende vil kommandantskabet også blive forlagt til Skanderborg i dag eller i morgen og vil de officerer, som have i nogen tid foretaget opmålinger her i egnen, med det samme forlade byen for ikke mere at vende tilbage.


Silkeborg den 21de september. Igår ankom hertil 2 underofficerer og 7 mand af det 50de regiment som have været i Viborg med munderingssager. Efterat have overnattet her, afrejste de imorges med vogn til Brædstrup. En officersoppasser kom ligeledes hertil i går fra Viborg; han skal i dag til Horsens for at hente en hest til sin herre i Viborg. Det herv.kommandantskab er dog endnu ikke afrejst, og de fjendtlige opmålinger heri egnen fortsættes fremdeles.. Hvad den egentlige hensigt hermed er, vides ikke med vished; man fortæller kun, at lignende opmålinger foretages overalt eller dog i en stor del af Jylland. Formodentlig vil man tilvejebringe nye kort over Jylland til eget brug, da preusserne have erklæret Mansas kort over denne landsdel for ufuldstændigt og upålideligt.


Tyske soldater på Torvet

Silkeborg den 27de september. Endelig afrejste da det ofte omtalte ”kommandantskab” samt de officerer og menige, som har været på opmåling heri egnen, herfra byen imorges; men desværre vil glæden over vor ”befrielse” kun være af kort varighed, idet som det vil ses af omst. ekendtgørelse hr. v. Falckenstein har bestemt, at en bataljon (og en munitionskolonne, i alt 700 mand og 150 heste) skal have sit ”vinterkvarter” her. Efter hvad vi erfare er der allerede i dag sket anmeldelse om bataljonens ankomst, ligesom der forlangt oprettet forplejningsmagasin, feltlazaret, feltpost, vognpark osv. (et rygte om, at der forlangt en seng til hver mand, turde dog trænge til nærmere bekræftelse.) Bataljonen er af Elisabethgarden, og den vil indræffe hertil på torsdag den 29de.


Bekendtgørelse. De kgl. preussiske tropper i Jylland skulle tage deres vinterkvarter fortrinsvis i de nedenstående købstæder. Det herved indtrædende stabile ophold af tropperne på et og samme sted fordrer ordnede kvarter- og garnisonsindretninger; de respektive kommandanturer ere af mig blevet anviste herefter at anordne det nødvendige; det befales herved de betræffende by-autoriteter ufortøvet at efterkomme det, som forlanges af de kgl. kommandanturer. Der vil blive belagt: (…) Silkeborg med 1 bataljon.


Silkeborg den 28de september. Allerede i mandags indtraf den nye kommandant hertil med 12 mand for at arrangere alt til modtagelsen af den forventede bataljon samt munitionskolonnen, hvilken sidste, der består af 4 officerer, 122 mand og 168 heste, ankom hertil i middags. Den hele styrke, der vil være at indkvartere heri byen, beløber sig i alt til 24 officerer, 717 mand og 207 heste.

Til vejledning for beboerne skulle vi efter anmodning meddele det reglement for troppernes forplejning, som under den 22de dennes er udstedt af militærguvernøren von Falckenstein. Det lyder således: ”Det bestemmes herved, at fra den 23de denne måned skal den daglige mundportion for de preussiske soldater i Jylland bestå af: 3/4 pund fersk eller saltet kød, 6 lod ris eller 7 1/2 lod gryn eller 15 lod bælgfrugt eller 15 lod mel eller 3 pund kartofler, 1 lod salt, 1 lod kaffe og 1/12 kvart brændevin. Kvarterværterne ville have at tillave levnedsmidlerne godt og velsmagende, således at soldaten får heraf en regelmæssig god frokost, middagsmad og aftensmad. Vil soldaten selv lave sin mad, da leverer kvarterværten ham det nødvendige køkkentøj, brænde og lejlighed til at lave maden.”

Da alle de i reglementet foreskrevne forplejningsgenstande ville blive udleverede til tropperne fra det herværende forplejningsmagasin, er det en ligefrem selvfølge, at kvarterværterne kun har at tillave den af soldaterne modtagne naturalforplejning.

Oktober

30 oktober 1864 Fredsaftale: Danmark underskriver en fredsaftale i Wien. Danmark afstår Slesvig, Holsten og Lauenborg.


Silkeborg den 3de oktober. Efter hvad vi erfare, har det herv. preussiske kommandantskab for et par dage siden stillet den fordring til kommunen, at ”denne snarest muligt havde at lade opføre et ridehus og et eksercerhus til brug for de herv. preussiske tropper.” Da en sådan fordring naturligvis har måtttet møde et bestemt afslag, lader det til, at d.herrer preussere forstå at hjælpe sig på anden måde, thi de have nu givet ordre til at nedbryde alle skillerummene i den til Silkeborg slot tilhørende store staldbygning for der at indrette ride- og eksercerhus. Forhåbentlig vil da fordringen om de to huses opførelse dermed være bortfalden.


Efter hvad vi erfare, er der i dag indløbet melding om, at en bataljon østrigsk infanteri (bøhmer-jægere), bestående af 28 officerer, 990 mand og 40 heste fra Fredericia vil ankomme hertil for at kantonnere i vinter. Som følge heraf vil den herværende preussiske bataljon med tilbehør afrejse til Aarhus en af de første dage, vistnok på fredag. Hvad grunden til denne ligeså pludselige som uformodede dislokation kan være, vides ikke. En lignende omskiftning af tropper skal finde sted i Horsens.

Til de herværende preussiske tropper udleveres hveranden dag fra magasinet 1100 pd. kød, 150 pd. ris, 180 pd. byggryn, 50 pd. kaffe, 500 stk. brød, 140 potter brændevin, 75 pd. salt og 34 tdr. havre.

Idag kom 2 østrigske officerer samt 20 menige hertil for som fourerer at ordne alt til modtagelsen af den forventede bataljon. Selve bataljonen vil nok indtræffe hertil på mandag.

Efter hvad vi erfare, skal hr, v. Gablenz under sit besøg have tilladt, at idetmindste et kompagni af den i dag ankommende østrigske bataljon forlægges til nærmeste herved beliggende landsbyer, da byen ikke vil være i stand til at indkvartere så stor en troppestyrke på den anordnede måde. Hr. v. Falckenstein har også været så nådig at tillade, at den af preusserne anlagte telegraf mellem Aarhus og Silkeborg må forblive til afbebyttelse for private som hidtil. Kun skal der istedetfor den preussiske ansættes en østrigsk telegrafist som bestyrer af samme.


Silkeborg den 12te oktober. Da nærværende blad af det herv. østrigske kommandantskab er bleven underkastet en partiel censur, ville sandsynligvis meddelelserne herfra byen og omegnen i den nærmeste fremtid blive mere sparsomme; men for øvrigt vil bladet udgå uforandret som hidtil. For i dag skulle vi kun meddele, at det løfte, som hs. excell. General v. Gablenz under sin nærværelse her gav, ikke vil blive holdt. Kommandøren for bataljonen, hr. oberstløjtant v. Siller, vil nemlig ikke tillade at noget af mandskabet forlægges udenfor byen. Som følge deraf, bliver der nu indrettet kaserne i hotellerne Silkeborg og Dania, på rådhuset o. fl. steder.

Georg Wilhelm Louis Drechsel (1814-1889), birkedommer i Silkeborg 1854-1886


Byens indvånere advares herved om at påse, at god forligelse opretholdes med de fremmede tropper og at der ikke gives anledning til rivninger. Ligesom det strengt overholdes af de østrigske kommandoførende, at forseelser af tropperne, som komme til de kommanderendes kundskab, strengt blive straffede, således ville også voldsomheder og fornærmelser imod soldater blive påtalte og overtræderne dragne til ansvar. Silkeborg birks politikammer, den 17de oktober. Drechsel.

Om alt vedrørende indkvarteringsvæsnet eller andre forplejningsanliggender, modtages besked på rådstuen i Silkeborg fra kl. 10-12 form. Og 4-6 eftm. Kl. 8 hver aften er almindelig møde af forplejningskommissionen.

I disse dage er udkommet: tysk-dansk lommeordbog, indeholdende en samling af de i daglig tale mest forekommende ord, samt et udvalg af de almindelige talemåder, med vedføjet oversættelse. Denne lille bog, hvoraf enhver med lethed kan lære at forstå og tale det tyske sprog, fås hos bogbinder Lassen i Silkeborg, på bogtrykkeriet sammesteds samt hos forlæggeren Chr. Laursen i Truust.


Det bliver måske en af dagene muligt at omkvartere nogle menige soldater til kaserner. De beboere herpå Silkeborg, som kun have stue og sovekammer, eller som af andre årsager end mangel på plads føle sig stærkt bebyrdede af indkvarteringen, ville behage i morgen kl. 2 eftm. at melde sig på rådstuen desangående. Det bemærkes dog, at de pladser, hvorover der kan rådes til indkvartering, ikke er flere end at ikkun de, der er mest trængte til forandring, kunne komme i betragtning. Den 24de oktober. Indkvarterinskommissionen.


De preussiske og østrigske troppers forplejning, derunder dog ikke medregnet kvartergodtgørelse eller godtgørelse for afgivne befordringer, har ifølge Horsens Avis for september måned pådraget (…) Silkeborg 3454 rd. 62 sk.


Ifølge meddelelse fra den østrigske kommandantur er det forbuden tropperne at bortbytte eller bortsælge deres ration af vin for brændevin. Pladsens næringsdrivende anmodes derfor om at holde sig dette forbud efterrettelige og advares herved om ikke at indlade sig på handler af den art, når de anbydes soldaterne. Silkeborg birks politikammer, den 25 okt. 1864. Drechsel.

November

Silkeborg den 9de november 1864. Militærguvernøren for Jylland har under gårs dato udstedt følgende ligeså korte som tidssvarende bekendtgørelse: ”Under forbehold af tilbagekaldelse, vil jeg også tillade udførslen af hornkvæg, havre, rug og rugmel, såvelsom af heste.” Dette turde for øvrigt være en af hr. v. Falckensteins sidste bekendtgørelser, thi efter hvad der meddeles os fra København kan fredstraktaten ventes underskrevet af hs, maj. Kongen forinden udløbet af den givne frist, og vil som følge heraf guvernementet om få dage blive ophævet.


Silkeborg, den 11te november. Ifølge et hertil fra København indløbet telegram er fredstraktaten, efterat være antaget af landstinget som af folketinget, i formiddags blevet underskrevet af hans majestæt kongen. En kgl. dansk civilkommisær for Jylland er udnævnt. Det hedder at den herværende østrigske jægerbataljon skal afrejse herfra en af de første dage, man mener på mandag.

Østrigske soldater


Efter bestemmelsen afmarcherede den 22de østrigske jægerbataljon, der siden den 10de forr. md. har været indkvarteret heri byen, imorges kl. 7 sydpå og ere vi således blevet befriede for det overordentlige moralske tryk, der så længe har hvilet på os. Tropperne have forresten, på enkelte undtagelser nær, opført sig nogenlunde godt under opholdet her; men man er alligevel kommen til den erkendelse, at østrigerne på ingen måde er mindre fordringsfulde end preusserne. Dertil kommer, at de ikke synes at have en nær så stor respekt for næstens ejendom som deres tilsyneladende mere civiliserede allierede.


Silkeborg den 18de november. Efter i går atvære anmeldt af fourerer ankom det 18de preussiske infanteriregiment hertil i middags, ledsaget af en stab, der i nat har ligget i Kjellerup og Hørup. Regimentet, som er det sidste, der skal passere Silkeborg, afmarcherer atter i morgen tidlig sydpå. Fra i dag har den danske regering efter forlydende overtaget administrationen af Jylland.


De, der i Silkeborg kommune formene at have fordringer på godtgørelse for krigsskade, herunder dog ikke, hvad der er rekvireret af forplejningskommission og som betales med amts- eller kommunebeviser, ville inden den 30te dennes indgive optegnelser, ledsagede af beviser, edelige angivelser, naboattester, eller deslige til Forplejningskommissionen efter et skema, som fra den 20de dennes udleveres fra Silkeborg Bogtrykkeri for 4 sk.

De, der har sengeklæder og lagener tillåns af kommunen, ville aflevere dem rene og vaskede til assistent Høst på Kellers forrige sal onsdagen den 23de dennes fra kl. 9 form. Urene eller befængte gentande tilbagevises og blive ikke modtagne. Forplejningskommissionen i Silkeborg, den 17de november 1864.

De beboere, som endnu ikke have modtaget forplejning fra magasinet til de preussiske tropper, ville afhente den inden kl. 10 form. den 19de dennes, da der intet senere kan udleveres fra magasinet. Forplejningskommissionen.

Trykte blanketter med nøjagtig anvisning til angivelse af krigsskade, kunne fra den 20de dennes erholdes på Silkeborg Bogtrykkeri. Det bemærkes, at blanketterne kunne benyttes af enhver, i hvilket sogn eller kommune han end bor. Prisen er 4 sk. Pr stk.


Silkeborg den 23de november. På dertil given foranledning skulle vi ikke undlade at meddele vore læsere, at den opfordring til opgivelse på fordringer på godtgørelse for krigsskade, som regeringen i disse dage har udstedt gennem amtshusene i Jylland, ikke alene angår kvartersgodtgørelse, men også godtgørelse for skade på møbler, værelser, bygninger, jorder (efter taksation), for borttagelse af heste, kreaturer, fourage, læder, redskaber, kort sagt for alt, hvad fjenden enten ved magt eller rekvisition har sat sig i besiddelse af. Ligeledes er det udenfor enhver tvivl, at enhver kvartervært er berettiget til at fordre en rimelig erstatning for brændsel og arbejdskraft ved madlavning, samt for de soldater, han måtte have ydet fuld forplejning (dvs. uden at have modtaget naturalforplejning); men i alle tilfælde må naturligvis fordringen være bilagt med sådanne oplysninger, som kunne godtgøre kravets rigtighed, eller med attest fra vederhæftige mænd, eller med vedkommendes edelige erklæring. Efter loven tilkommer der kvartersværten i sommermånederne, som regnes fra 1ste maj til 1ste oktober, 1 3/5 sk. pr. menig og 3 1/16 sk. for en officer dagli., medens der i vintermånederne tilkommer ham 6 sk. for en menig og 16 sk. for en officer (deri indbefattet godtgørelse for varme og lys), og efter den Falckensteinske bekendtgørelse kan godtgørelsen for fuld forplejning af en menig opgøres til 30 sk. og en officer til 48 sk. daglig uden vin og 1 rd. med vin; for underofficerer beregnes det halve. Til slutning skulle vi gøre opmærksom på, at enhver må anføre hele skaden, han har lidt siden tyskerne rykkede ind i Jylland, da de tidligere indgivne erstatningskrav kun alene var til efterretning for konferencemedlemmerne i Wien.


Vi tillade os at gøre vore læsere heri byen opmærksomme på, at fordringerne på godtgørelse for krigsskade skal være indleverede til kommunalbestyrelsens formand. hr. kammerjunker, birkedommer Drechsel inden den 30te d. m., altså inden førstk. onsdag.

December

Tiden efter

Ved auktionen den 14de dennes over en del løsøre her på Silkeborg sælges, ifølge den 4de divisions-intendanturs begæring, mod kontant 2 stk. den danske arme tilhørende vogne og 1 sæt seletøj. Silkeborg birks kontor, den 3de januar 1865. Drechsel.

Krigsskadeerstatningen. I ”Koldingposten” af 14de dennes hedder det: De af regeringen fastsatte priser, hvormed man vil erstatte krigsskaden i Jylland, have, såvidt vi have erfaret, vakt en ubehagelig overraskelse; priserne er for det første for lave, men desuden synes de at være vilkårligt ansatte. Det er ikke de priser, til hvilke landmanden ellers kunne have solgt sine produkter, det er uden tvivl heller ikke de priser, som regeringen måtte betale på øerne. Dertil kommer, at de forskellige dele af Jylland ikke have kunnet skaffe kontributionerne til samme pris; for vestjyderne have de således stået dyrere end de andre, og de egne, som vare mere udspiste formedelst en større pression, have skaffet ydelserne med større opofrelse end andre. Da jyderne selv skulle bidrage deres part til erstatningen, er det kun rimeligt, at de får fuld erstatning for deres virkelige udgifter.

Med de midler, der af regeringen – forskudsvis og under renteberegning – er stillet til disposition, ser amtsrådet sig istand til, dels fuldt at indløse, dels yde afbetaling på de af det under krigen udstedte amtskvitteringer Ifølge heraf ville de af de indtil 11te juni d.å. rentefrie beviser: samtlige under 100 rigsdaler kunne finde fuld indløsning og på alle på 100 rigsdaler og derover kunne erholdes en afbetaling på 50 pct. Udebetalingen sker i kreditbeviser og foregår på Skanderborg rådstue i ugen fra den 27de dennes til den 4de marts (…)

TAK til Gødvad sogns mænd og kvinder for festligheden den 17de ds. til ære for os hjempermitterede soldater. Vi takke ikke alene for denne dag, men og for alt, hvad der under feltlivets møje og savn på forskellige måder er tilrunden os, og især må vi takke de mænd der nu, og de som før have sat sig i spidsen for, at de gode gerninger så smukt blev fuldførte. På ingen anden måde ved vi nu bedre at påskønne, end i forbindelse med vor tak, at nedbede himlens velsignelse for hver en glad giver. 14 hjempermitterde soldater af Gødvad sogn.

Værnepligtige kunne blive frigjorte for militær tjeneste ved at henvende sig til undertegnede eller til Hr. L. S. Tørsleff, Silkeborg, der er bemyndiget til at afslutte accord på mine vegne. Ingen betaling forlanges forinden stedfortræderen er endelig antaget og jeg påtager mig den ved stedfortræderens antagelse forbundne risiko.

På de af kommunen til de fjendtlige tropper udenfor magasinleverancerne hos beboerne i Silkeborg rekvirerede varer udbetales forskud i morgen, tirsdag, eftermiddag kl. 13 på Tinghuset.

Søndag den 30te maj foregik i Balle kirke en sjælden højtidelighed, idet en marmortavle med passende inskription blev indsat i kirken til minde om underkorporal Jens Laursen Bechmann af Balle, som faldt ved Dybbøl den 18de april s. å.. Tavlen, der er anskaffet og bekostet af den hedengangnes forhenværende kammerater og karle i Balle sogn, indsattes efter en smuk tale af hr. pastor Madsen.

Mange unge mænd fra Silkeborg blev hårdt sårede i krigen

På min moders, søsters og egne vegne føler jeg trang til at udtale vor hjerteligste tak til de unge karle i Balle sogn, som have fatttet den smukke tanke, at hædre min i krigen faldne broders minde; i særdeleshed takkes de, der have anskaffet mindet og ikke har sparet nogen ulejlighed. Balle, den 7de maj 1865. Erik Laursen Bechmann.

Episoder af krigen 1864 Med høje øvrigheds tilladelse forevises søndagen den 6te og mandagen den 7de ds., fra kl. 6 eftermiddag, i hr. Kellers forrige lokale, den bekendte store optiske fremstilling af sidste krigs begivenheder. Foruden de vigtigste slag og scener fra krigen indeholder samlingen tillige Frederiksborg slot før og under branden, højsalig kong Frederiks castrum doloris, ligtoget passerende Holmens bro, perspektiv af Vor Frue kirke i København, samt flere andre brillante fremstillinger, udførte af de bekendte danske kunstnere Klæstrup og Gamborg. Entre: 1 mk. for voksne, børn 8 skilling.

Silkeborg den 28 de februar. - Krigsskadeerstatningskommissionen har i mandags formiddags begyndt sine arbejder i Horsens for Skanderborg amts vedkommende ved først at at behandle erstatningskravene for Horsens kommune og dens indvånere. Som det vil ses af omstående bekendtgørelse vil erstatningskravene herfra byen og Silkeborg birk blive behandlede af kommissionen på rådstuen i Skanderborg lørdag den 3de marts.

Silkeborg d. 5te marts 1865. Den Silkeborg kommune og beboere tilståede krigsskadeerstatning er følgende: 1. for leverancer: 4591 rd. 81 sk., 2. forskellige udgifter såsom til magasinbestyrelsen, indretning og afgivelse af lokaler, brænde, belysning og rengøring: 2764 rd. 3 sk., 3. lazaretudgifter: 276 rd. 53 sk., 4. kørsel og stafetter: 709 rd., 5. kvartergodtgørelse med forplejning: 264 rd. 64 sk., 6. det samme uden forplejning: 1927 rd. 31 sk., 7. forskelligt krav for krigsskade: 2455 rd.. I alt 12987 rd. 40 sk. Den under post 7 tilståede erstatning udgør kun noget over en fjerdedel af det anmeldte krav, der nemlig beløb sig til 8852 rd. 2 mk. 8 sk.


Christian Emanuel August Fibiger, 1819-1873, distriktslæge i Silkeborg

”Den Spænding, Uro og Bekymring, som greb Befolkningen, efterat Dannevirke var forladt, endte med, at Silkeborg og Omegn den 24 April blev oversvømmet af 8000 Preussere. Kun noget Kavalleri kunne bivouakere, thi Vejret var ikke dertil, og de øvrige blev indkvarterede eller rettere stuvede i Husene som Sild i Tønder. Meublerne bleve flyttede ud af Værelserne, Gulvene bedækkede med Halm en halv Alen høj, og herpaa blev Preusserne placerede tæt sammen ved hverandre. Flere Boutiker, navnlig ved Kolonialhandlerne bleve udplyndrede om Natten, og dette var skyld i, at de senere vare slettere forsynede med Varer, end de pleiede, fordi de ikke turde anskaffe sig nye. Denne Tingenes Tilstand var uholdbar og varede heller ikke længe. Imidlertid vedblev Gennemmarcher og Indkvartering jevnlig hele Sommeren, og et Typhuslazareth blev anlagt på Vestergade i den mest befærdede Deel af Byen. Om Efteraaret begyndte det egentlige moralske Tryk, det vil sige, at Silkeborg i Oktober og November Maaned havde en Indkvartering af 1000 Mand. Konsekvenserne heraf er lette at fatte. Da Familierne naturligvis ikke havde saa mange Sengesteder, blev Sengeklæder og Senge rekvirerede, og med Magt inddrevne fra Landsbyerne i Omegnen, og de ankom til Byen paa Vogne, ophobede imellem hverandre, smudsige, støvede af Ælde og undertiden fyldte med Utøi og Smitstof. Preussere, Østerrigere, Indfødte og Sengeklæderne fra Landet maatte rystes sammen, saa godt som man formaaede, og det lykkedes at skaffe Plads, endskjøndt der ikke var Hjerterum. Middeltemperaturen var i Oktober næsten to Gange koldere, end den i Gjennemsnit pleier at være, og Følgen heraf blev, at Folks Forraad af Brændsel for hele Vinteren omtrent blev opbrugt i disse to Maaneder. Krigsskaderstatningen, som skulde raade Bod paa den opstaaede Mangel, indtraf først over et Aar senere og udgjorde neppe en Fjerdedeel af, hvad Indkvarteringen havde kostet Befolkningen. Under saadanne Forhold kan det ikke undgaaes, at baade Sygeligheden og Dødeligheden tiltage og det er næsten ubegribeligt, hvorledes det er gaaet Børnene med Tilsyn og Pleie; thi naar Moderen i et af Indkvartering tæt tilpakket Huus skal lave Mad til og opvarte Tydskerne, kan hun ikke faae megen tid tilovers til Børnene, hvortil endnu kommer, at Skræk, Uro og idelig Allarmering har en skadelig Indflydelse paa Diegivningen. Efterveerne af 1864 maatte derfor vare langt ind i 1865 og først i 1866 vare de ganske forsvundne.”