Forskel mellem versioner af "Koholder"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 2: Linje 2:
  
 
På den tid eksisterede der nemlig stadig et antal koholdere i byen, som ikke var bønder eller landmænd, men blot havde et antal køer - normalt 6 -10 stykker – på stald i forbindelse med deres eget hus. Der kunne kunderne, som oftest var lokale husmødre, komme med deres spand og således selv hente den ganske nymalkede mælk.
 
På den tid eksisterede der nemlig stadig et antal koholdere i byen, som ikke var bønder eller landmænd, men blot havde et antal køer - normalt 6 -10 stykker – på stald i forbindelse med deres eget hus. Der kunne kunderne, som oftest var lokale husmødre, komme med deres spand og således selv hente den ganske nymalkede mælk.
 +
[[Billede:Koholder2.jpg|thumb|400px|Koholderhuse i Læssøegade]]
  
 
I en artikel i Silkeborg Avis fra d. 28/12 1973 fortæller nogle af avisens ældre læsere, hvad de kan huske om disse koholdere og en ting er helt gennemgående, nemlig at køerne ikke kom på græs. De stod fast opstaldet og blev blot fodret og malket, til de ikke længere kunne betale sig. De fleste koholdere havde ganske vist et lille stykke jord, men det blev udelukkende brugt til at dyrke foderet til køerne.
 
I en artikel i Silkeborg Avis fra d. 28/12 1973 fortæller nogle af avisens ældre læsere, hvad de kan huske om disse koholdere og en ting er helt gennemgående, nemlig at køerne ikke kom på græs. De stod fast opstaldet og blev blot fodret og malket, til de ikke længere kunne betale sig. De fleste koholdere havde ganske vist et lille stykke jord, men det blev udelukkende brugt til at dyrke foderet til køerne.
[[Billede:Koholder2.jpg|thumb|400px|Koholderhuse i Læssøegade]]
 
  
 
Kun meget sjældent kom en ko på græs, og det kun i tilfælde af, at den virkelig skrantede.
 
Kun meget sjældent kom en ko på græs, og det kun i tilfælde af, at den virkelig skrantede.

Versionen fra 27. sep 2020, 13:00

Helt frem til starten af 30'rne kunne silkeborggenserne hver dag købe helt frisk mælk to gange dagligt.

På den tid eksisterede der nemlig stadig et antal koholdere i byen, som ikke var bønder eller landmænd, men blot havde et antal køer - normalt 6 -10 stykker – på stald i forbindelse med deres eget hus. Der kunne kunderne, som oftest var lokale husmødre, komme med deres spand og således selv hente den ganske nymalkede mælk.

Koholderhuse i Læssøegade

I en artikel i Silkeborg Avis fra d. 28/12 1973 fortæller nogle af avisens ældre læsere, hvad de kan huske om disse koholdere og en ting er helt gennemgående, nemlig at køerne ikke kom på græs. De stod fast opstaldet og blev blot fodret og malket, til de ikke længere kunne betale sig. De fleste koholdere havde ganske vist et lille stykke jord, men det blev udelukkende brugt til at dyrke foderet til køerne.

Kun meget sjældent kom en ko på græs, og det kun i tilfælde af, at den virkelig skrantede.

I følge artiklen var der især på Læssøegade adskillige koholdere, hvoraf den største var Anders P. Andersen, der på et tidspunkt havde hele 16 køer på stald og som ejede fire grunde ved siden af hinanden. Men også Johan Chr. Andersen og en unavngiven koholder på Læssøegade nævnes. Derudover nævnes gæstgiver Andreasen i Vestergade, Rasmus Rasmussen i Nygade, Hans Nielsen på Drewsensvej og Johansen i Rosens Gård. Fælles for dem alle er, at de drev deres koholderi i starten af forrige århundrede.