Forskel mellem versioner af "Kjellerup Biblioteks bogbus"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Grøn bogbus.lpg|thumbnail]]
+
[[Fil:Grøn_bogbus.jpg|thumbnail]]
  
4. september 1974 kørte Kjellerup Biblioteks gamle grønne bogbus sin første tur og 25. maj 2004 var den ude på sin sidste tur. Den var stadig flot, selvom den var gammel, især fordi den gennem alle årene var blevet passet og plejet utroligt godt af bogbuschauffør, Niels Peter Pedersen. Men den kunne ikke mere. Reparationsudgifterne var efterhånden for store, så da Århus Kommunes Biblioteker i marts udbød deres 12 år gamle bogbus til salg, valgte Kjellerup Kommune at slå til.  
 
Versionen fra 3. aug 2020, 08:35

Grøn bogbus.jpg

Biblioteksbetjeningen i oplandet var dermed sikret i mange år frem - og det var ikke så ringe, når man tænker på at ¼ af Kjellerup Biblioteks samlede udlån foregik i bogbussen.

Den nye bogbus blev indviet på behørig vis den 26.5.2004 med både flag, taler, musik, vin, sodavand, kransekage og karameller. Hverken borgmesteren eller kulturudvalgsformanden havde mulighed for at klippe den røde snor over den dag, så vi lagde hjernerne i blød for at finde en anden god løsning. En af vore flittige buslånere, Lene Henriksen fra den ”lille holdeplads” i Hinge kom og klippede den røde snor over. Hun havde i 15 år været låner i bogbussen .

Gul bogbus.jpg

Lene Henriksen, der til daglig var lærer på Levring Efterskole, hvor bogbussen også gjorde holdt hver tirsdag fra 12.40-13.15 - passet ind efter skolens pauser, havde i dagens anledning taget 6 elever med, der gjorde indvielsen festlig med sang og musik: ”Vi spiller et par numre, der er inspireret af de noder og cd’er, som eleverne flittigt låner i bogbussen.” sagde Lene Henriksen, inden hun klippede den røde snor over, og tilhørerne fik lov til at besigtige bussen. En halv time senere kørte den så flagklædt ud på sin første tur og der var selvfølgelig også vin, sodavand og karameller til lånerne på alle holdepladser den første uge.

Hvor den gamle bogbus blev af? - Ja, den blev sat til salg for højeste bud, og kom til Frederikshavn, hvor den blev bygget om til turbus for motorcross-kørere. Bussen, der var en Volvo B58 fra Stautrup, 1974, havde kørt i alt 320.000 km. Den nye bogbus, en Volvo B10M fra Kiitikori, 1992, havde kun kørt 142.000 km.

Stinne Aastrup, Kjellerup Bibliotek