Forskel mellem versioner af "Kaj Munk"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 14: Linje 14:
 
Kaj Munk havde gennem 1943 optrappet sin offentlige protest mod tyskernes besættelse. Og han blev angiveligt advaret kort inden sin død, om at han var i fare. Han afviste dog at flygte til Sverige. Faktisk havde tyskerne et stykke tid haft ham øverst på listen over "sonofre", som skulle fungere som gengældelse for de mange stikkerlikvideringer.
 
Kaj Munk havde gennem 1943 optrappet sin offentlige protest mod tyskernes besættelse. Og han blev angiveligt advaret kort inden sin død, om at han var i fare. Han afviste dog at flygte til Sverige. Faktisk havde tyskerne et stykke tid haft ham øverst på listen over "sonofre", som skulle fungere som gengældelse for de mange stikkerlikvideringer.
  
[[Billede:kaj munk 3.jpg|thumb|350px|Det primitive trækors, der var blevet opstillet på Hørbylunde Bakke allerede i januar 1944.]]
+
[[Billede:kaj munk 2.jpg|thumb|350px|Det primitive trækors, der var blevet opstillet på Hørbylunde Bakke allerede i januar 1944.]]
  
 
Af en brevveksling på Silkeborg Arkiv fremgår det, at der allerede i løbet af januar 1944 blev opstillet et primitivt trækors på det sted på Hørbylunde Bakke, hvor Kaj Munks lig var blevet fundet.
 
Af en brevveksling på Silkeborg Arkiv fremgår det, at der allerede i løbet af januar 1944 blev opstillet et primitivt trækors på det sted på Hørbylunde Bakke, hvor Kaj Munks lig var blevet fundet.

Versionen fra 7. jan 2019, 21:31

Kaj Munk (13. januar 1898 – 4. januar 1944) var en dansk præst og dramatiker.

Rustvognen drejer ind på Langebro. Mange har taget opstilling på bakken ved sygehuset.

4. januar 1944 blev Kaj Munk hentet af fem Gestapofolk i præstegården i Vedersø. De førte ham til en plantage ved Silkeborg, hvor han blev skudt. Hans lig blev næste morgen fundet i vejgrøften i Hørbylunde Bakker. Ved liget lå en seddel, hvorpå der stod: "Du Svin har alligevel arbejdet for Tyskland" - for at skabe indtryk af, at Munk var likvideret af den danske modstandsbevægelse. Det troede den danske offentlighed dog ikke på. Her ses oplysningen om mordet fra Silkeborg Avis, 5. januar 1944. Eftersøgningen af morderne blev hurtigt standset af tyskerne.

6. januar 1944 fulgte en stor folkemængde rustvognen med Kaj Munks lig gennem Silkeborgs gader. Turen gik fra kapellet på Silkeborg Sygehus til Vedersø, hvor begravelsen skulle foregå. Da dørene til kapellet åbnedes ved 15-tiden, havde der allerede samlet sig 2-3000 mennesker.

Og videre da rustvognen kørte ned ad Århusvej, over Langebro, op over Torvet og videre ad Vestergade voksede følget til omkring 4000 mennesker. Menneskemængden stoppede ved bygrænsen (ved nuv. Søndre Ringvej).

Kaj Munk havde gennem 1943 optrappet sin offentlige protest mod tyskernes besættelse. Og han blev angiveligt advaret kort inden sin død, om at han var i fare. Han afviste dog at flygte til Sverige. Faktisk havde tyskerne et stykke tid haft ham øverst på listen over "sonofre", som skulle fungere som gengældelse for de mange stikkerlikvideringer.

Det primitive trækors, der var blevet opstillet på Hørbylunde Bakke allerede i januar 1944.

Af en brevveksling på Silkeborg Arkiv fremgår det, at der allerede i løbet af januar 1944 blev opstillet et primitivt trækors på det sted på Hørbylunde Bakke, hvor Kaj Munks lig var blevet fundet. Det fremgår, at en bekendt af Kaj Munk ønskede at erstatte det første trækors, som han fik fotograf Johs. Jensen til at tage et billede af, med et solidt et af egetræ. Det ønskede Kaj Munks enke dog ikke - dels fordi "det i hele sit udseende ville passe Kaj Munk bedst og fordi en ganske ukendt mand ... har stillet det op af egen fri vilje."

Det ser ud til at det første trækors blev erstattet af et andet eller flere andre af træ, for vi har fotos af flere forskellige trækors, men på 10-års dagen for mordet blev der ved en større højtidelighed rejst et mindekors i granit i vejsiden ved Hørbylunde Bakke.

Dette kors blev flyttet til en helt nyetableret mindelund lidt væk fra vejen og den blev afsløret 4. maj 2018.