Kaffevogne

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Kaffevogne har været et sjældent syn i Danmark – i Silkeborg har vi haft to: en på Torvet og og en på Nørretorv. De var begge i årtier institutioner, som mange begræd lukningen af.

Kaffevognen stod på Torvet frem til 1978. På Nørretorv var kaffevognen fast inventar i perioden ca. 1963 til 2002.

Kaffevogne kom på mode igen op mod 2020. Nu var det blot mobile kaffevogne på cykler eller sågar italienske scootere, som optrådte i gadebilledet i bl.a. Århus og København.

Den første af slagsen i Silkeborg-området var Woodys Is- og Kaffebar, der blev opstillet ved Østre Søbad ved Almindsø og åbnede i påsken 2019.

I lyset af de gældende corona-restriktioner (Covid-19) gav Silkeborg Kommune i januar 2021 midlertidig tilladelse til opstilling af en kaffevogn på Andetorvet. Den mobile kaffevogn "Bønnen 1" solgte sin første kop kaffe 15. januar 2021.