Forskel mellem siderne "Kæmner C. C. Nielsen" og "Jacob Christensen"

Fra WikiSilkeborg
(Forskel mellem sider)
Skift til: Navigation, Søgning
 
 
Linje 1: Linje 1:
 +
Jacob Christensen, 21/8 1873 – 3/12 1924, redaktør, byrådsmedlem, folketingsmedlem.
  
Carl Christian Nielsen, 1838 – 1915, boghandler,  kæmner, telegrafbestyrer.
+
Jacob Christensen blev født i Kvorning som søn af landarbejder J. Christensen.
  
C. C. Nielsen blev født i Ålborg, men tilbragte sin barndom og første ungdom i Løgstør. Han arbejdede som fuldmægtig på forskellige postkontorer og kom i 1861 til Silkeborg, hvor han bistod borgmester [[Johan Henrik Bindesbøll]], der blandt meget andet også var postmester og telegrafbestyrer.
+
Efter sin konfirmation kom han i lære som typograf på Vestjyllands Socialdemokrat, men han rykkede i 1898 videre til journalistikken. Christensen var også i en kort periode redaktør for V. S. inden han i 1900 kom til Silkeborg og blev redaktør af [[Silkeborg Socialdemokrat]], som samme år var startet som en lokal aflægger af Aarhus Socialdemokrat.
  
Muligheden for fast ansættelse i postvæsenet var ikke god, hvis man ikke var officer, så i 1866 nedsatte C. C. Nielsen sig som boghandler og forhandler af 'stempelpapir for Silkeborg og Omegn' i en ejendom på Torvet og samtidig overtog han bestyrelsen af den private telegraflinie, som [[Michael Drewsen]] flere år tidligere havde taget initiativ til.Ved sin ansættelse hos Bindesbøll i '61 havde han aflagt 'telegrafed' og det må formodes, at han allerede fra det tidspunkt virkede som bestyrer.
+
I 1903 blev Jacob Christensen medlem af byrådet samtidig med, at han overtog pladsen som socialdemokratisk folketingskandidat eften sin svigerfar, væver [[M. A. Madsen]], som havde været opstillet både  1898 og  1901 – dog uden at blive valgt. Det lykkedes heller ikke for Christensen i 1903.
  
Staten overtog telegrafen 1. april 1871 og allerede i august 1870 ansøgte C. C. Nielsen om stillingen som statstelegrafbestyrer, idet han bl.a. anførte at 'min Bolig afgiver et fortrinligt og rummeligt Lokale til Station, heldigt beliggende på [[Torvet]] midt i Byen, og jeg har sikret mig fornøden Hjælp til Tjenestens Besørgelse ved en Dame, der er sprogkyndig, skriver en smuk Haandskrift og er velindøvet i Telegraferingen.'
+
I 1906 vandt han valget med 28 stemmer foran venstremanden [[Byriel Jensen]], som havde været Silkeborgs repræsentant i folketinget siden 1895. Ved valget i 1910 opnåede han ikke valg, men blev genvalgt  1913 og sad derefter i folketinget til sin død.
  
Han fik stillingen og beholdt den til sin død.
+
Hans landspolitiske arbejde førte lokale resultater med sig, blandt andet oprettelsen af flere togforbindelser til Silkeborg, men han fremhæves især for sit virke som Socialdemokratiets ordfører i beskatnings- og landbrugsspørgsmål og samtiden så ham som en kommende landbrugsminister.
  
Det var dog som kæmner, C. C. Nielsen havde sit væsentligste virke. Kæmneren stod for byens finanser med alt, hvad det medførte af regnskab, bogholderi, ind- og udbetalinger, kontakt med andre kommuners kæmnere og meget andet. Som et eksempel på arbejdets mangeartethed kan det nævnes, at han i 1896 forestod uddelingen af svinehoveder, ryg- og halsben, som [[Koopmanns Svineslagteri]] havde skænket, til 130 fattige familier. Med andre ord: Kæmneren var byens administration.
+
Samtidig med folketingsarbejdet fortsatte Jacob Christensen som medlem af byrådet, hvor han – sammen med [[Carl Sørensen]] - havde været en drivende kraft i opførelsen af [[De Gamles Hjem]] på [[Sanatorievej]]. Dette hjem var ifølge Silkeborg Socialdemokrat en mønsterinstitution, som blev besøgt og beundret fra alle dele af landet.
  
Nielsen blev ansat som kæmner i 1876 og de første år var han alene om det hele; i 1895 bevilgede byrådet ham dog 400 kr. årligt til 'forøgelse af kontorhold'.
+
Han var derudover formand for den jyske huskreditforening, medlem af den kommunale skattelovskommission, medlem af forretningsudvalget for Nationalforeningen, medlem af overskyldsrådet, formand for forretningsudvalget for [[Kjellerup-Silkeborgbanen]], medlem af forretningsudvalget for Nationalforeningen til tuberkulosens bekæmpelse og bestyrelsen for [[Silkeborg bad]].
  
I 1902 ansøgte han byrådet om 1000 kr. til ansættelse af en fuldmægtig og byrådet bevilgede det under forudsætning af, at han ansatte en 'kompetent person, der kunne træde i hans sted for eksempel i forbindelse med sygdom.' Valget faldt Frederikke Joachimsen – senere gift Hedegaard – og det må have været et godt valg, for da Nielsen gik af som kæmner i 1911 blev hun udnævnt til kommunebogholder og blev senere byrådssekretær.
+
I forbindelse med hans død skrev flere aviser, at han havde arbejdedet for hårdt og budt sig selv for meget; blandt andet de hyppige rejser mellem København og Silkeborg i en tid, hvor det var så som så med komforten. Allerede i marts 1923 blev han ramt af en hjerneblødning mens han passede sit arbejde i folketinget og han måtte igennem en længere rekonvalecensperiode. Da der i november 1924 var blevet stillet et mistillidsvotum til socialminister Borgbjerg, følte Christensen sig rask nok til at rejse til København for at give sin støtte. Imidlertid fik han et ildebefindende mens han drak formiddagskaffe med sin kone på det missionshotel i Løngangsstræde, hvor de boede, når de var i København. Han blev indlagt på Rigshospitalet og døde kort efter af en hjerneblødning.
  
Stillingen som kæmner var ikke særligt vellønnet det store arbejdsområde taget i betragtning og C.C. Nielsen ansøgte også flere gange om lønforhøjelse med begrundelse i det forøgede arbejdspres. I 1887 f.eks. fik han bevilget en forhøjelse på 1oo kr. årligt, da byens fattigsager blev lagt ind under kæmnerkontoret, i forbindelse med sit 25-årsjubilæum fik han 200 kr. og i 1904 fik han ligeledes en, efter at han til  byrådet havde indsendt et andragende på egne vegne om alderdomsunderstøttelse for - på en lidt spøgefuld måde - at gøre opmærksom på, at han nok syntes at hans alder og anciennitet kunne berettige det.
+
Jacob Christensen efterlod sig sin hustru, der helt i tidens ånd kun omtales som 'Fru Christensen' og to børn: Kirsten, der var damefrisør i Silkeborg og Robert, der var journalist ved den socialdemokratiske presse.
  
Foruden at være kæmner og statstelegrafbestyrer, var C. C. Nielsen i mange år revisor for [[Silkeborg Spare- og Laanekasse.]]
+
Jacob Christensen beskrives som en 'oprindelig' socialdemokrat, som på det nærmeste var født ind i sagen og for hvem loyaliteten, idealismen og resultaterne talte mere end selve kampen. I sin nekrolog citerer Silkeborg Venstreblad Jacob Christensen for, at han stillede sig lidt tvivlende overfor loyaliteten hos de mange nye vælgere, som socialdemokratiet efterhånden fik, og han udtalte, at hans glæde ved arbejdet var ved at forsvinde, fordi 'selvviskheden var ved at tage overhånd også i arbejderkredse.'
 +
[[Silkeborg Avis]] og redaktør [[Sophus Sørensen]], med hvem Jacob Christensen ofte havde krydset klinger - både som redaktør og som politiker – fremhævede især hans ærlighed og at man altid kunne regne med, at han holdt sit ord: en aftale indgået – også med en politisk modstander - den stod ved magt. Og avisens nekrolog slutter:
  
C. C. Nielsens beskrives som en embedsmand af den gamle type: tilknappet og reserveret og 'en af de stille i samfundet'. Men samtidig anføres det, at det kun var et ydre skin og at han i virkeligheden var både venlig og imødekommende og at han havde et indgående kendskab til byens befolkning – ikke mindst til dem, der sad lidt hårdt i det. Sikkert er det i hvert fald at han i mange år var en af de drivende kræfter i den første udgave af [[børnebespisningen]] og i initiativet til at sikre byens befolkning gratis sygepleje.
+
'...Vi, der hører til Jac. Christensens politiske Modstandere, sænker Kaarden ved hans Baare. Vi bliver aldrig enig med Socialdemokratiet, hverken om Maal eller Midler; men det forhindrer os ikke i at bedømme Socialdemokratiets Mænd retfærdigt. Jac. Christensen hørte til dets bedste.'
  
Også den ældste del af borgerne havde han i tankerne, hvilket blandt andet kom til udtryk i forbindelse med hans 25-årsjubilæum som kæmner. I den forbindelse havde han inviteret de cirka 200, der modtog alderdomsunderstøttelse til festmiddag. Han selv havde sin kone og en af de ældre damer til bords. De, der var for svage til at møde op, kunne få maden bragt hjem.
+
==Kilder==
  
Om privatmanden Carl Christian ved vi meget lidt. Han blev i 1865 gift med Edle Hansine Augusta Johansen (1835 - 1924) som han havde lært at kende, da hun var tjenestepige hos borgmester Bindesbøll og der er ikke noget, der tyder på at de fik børn. Til gengæld nåede de at fejre guldbryllup ganske kort tid før han døde.
+
Silkeborg Socialdemokrat
 
+
Fra 1890 ejede C.C. Nielsen og hans kone  [[Estrupsgade]] 10, som var et dobbelthus og både rummede deres hjem og kæmnerkontoret, som dog flyttede til en kommunalt ejet bygning, da Nielsen i 1911 fik bevilget sin afsked.
+
 
+
==Kilder==
+
  
 
Silkeborg Avis
 
Silkeborg Avis
  
Silkeborg Socialdemokrat
+
Silkeborg Venstreblad
  
Otto Bisgaard: Civiletaterne i Silkeborg 1850 - 1900 (historisk-samfund-aarhus.dk)
+
Silkeborg Arkiv

Versionen fra 11. feb 2020, 16:32

Jacob Christensen, 21/8 1873 – 3/12 1924, redaktør, byrådsmedlem, folketingsmedlem.

Jacob Christensen blev født i Kvorning som søn af landarbejder J. Christensen.

Efter sin konfirmation kom han i lære som typograf på Vestjyllands Socialdemokrat, men han rykkede i 1898 videre til journalistikken. Christensen var også i en kort periode redaktør for V. S. inden han i 1900 kom til Silkeborg og blev redaktør af Silkeborg Socialdemokrat, som samme år var startet som en lokal aflægger af Aarhus Socialdemokrat.

I 1903 blev Jacob Christensen medlem af byrådet samtidig med, at han overtog pladsen som socialdemokratisk folketingskandidat eften sin svigerfar, væver M. A. Madsen, som havde været opstillet både 1898 og 1901 – dog uden at blive valgt. Det lykkedes heller ikke for Christensen i 1903.

I 1906 vandt han valget med 28 stemmer foran venstremanden Byriel Jensen, som havde været Silkeborgs repræsentant i folketinget siden 1895. Ved valget i 1910 opnåede han ikke valg, men blev genvalgt 1913 og sad derefter i folketinget til sin død.

Hans landspolitiske arbejde førte lokale resultater med sig, blandt andet oprettelsen af flere togforbindelser til Silkeborg, men han fremhæves især for sit virke som Socialdemokratiets ordfører i beskatnings- og landbrugsspørgsmål og samtiden så ham som en kommende landbrugsminister.

Samtidig med folketingsarbejdet fortsatte Jacob Christensen som medlem af byrådet, hvor han – sammen med Carl Sørensen - havde været en drivende kraft i opførelsen af De Gamles HjemSanatorievej. Dette hjem var ifølge Silkeborg Socialdemokrat en mønsterinstitution, som blev besøgt og beundret fra alle dele af landet.

Han var derudover formand for den jyske huskreditforening, medlem af den kommunale skattelovskommission, medlem af forretningsudvalget for Nationalforeningen, medlem af overskyldsrådet, formand for forretningsudvalget for Kjellerup-Silkeborgbanen, medlem af forretningsudvalget for Nationalforeningen til tuberkulosens bekæmpelse og bestyrelsen for Silkeborg bad.

I forbindelse med hans død skrev flere aviser, at han havde arbejdedet for hårdt og budt sig selv for meget; blandt andet de hyppige rejser mellem København og Silkeborg i en tid, hvor det var så som så med komforten. Allerede i marts 1923 blev han ramt af en hjerneblødning mens han passede sit arbejde i folketinget og han måtte igennem en længere rekonvalecensperiode. Da der i november 1924 var blevet stillet et mistillidsvotum til socialminister Borgbjerg, følte Christensen sig rask nok til at rejse til København for at give sin støtte. Imidlertid fik han et ildebefindende mens han drak formiddagskaffe med sin kone på det missionshotel i Løngangsstræde, hvor de boede, når de var i København. Han blev indlagt på Rigshospitalet og døde kort efter af en hjerneblødning.

Jacob Christensen efterlod sig sin hustru, der helt i tidens ånd kun omtales som 'Fru Christensen' og to børn: Kirsten, der var damefrisør i Silkeborg og Robert, der var journalist ved den socialdemokratiske presse.

Jacob Christensen beskrives som en 'oprindelig' socialdemokrat, som på det nærmeste var født ind i sagen og for hvem loyaliteten, idealismen og resultaterne talte mere end selve kampen. I sin nekrolog citerer Silkeborg Venstreblad Jacob Christensen for, at han stillede sig lidt tvivlende overfor loyaliteten hos de mange nye vælgere, som socialdemokratiet efterhånden fik, og han udtalte, at hans glæde ved arbejdet var ved at forsvinde, fordi 'selvviskheden var ved at tage overhånd også i arbejderkredse.' Silkeborg Avis og redaktør Sophus Sørensen, med hvem Jacob Christensen ofte havde krydset klinger - både som redaktør og som politiker – fremhævede især hans ærlighed og at man altid kunne regne med, at han holdt sit ord: en aftale indgået – også med en politisk modstander - den stod ved magt. Og avisens nekrolog slutter:

'...Vi, der hører til Jac. Christensens politiske Modstandere, sænker Kaarden ved hans Baare. Vi bliver aldrig enig med Socialdemokratiet, hverken om Maal eller Midler; men det forhindrer os ikke i at bedømme Socialdemokratiets Mænd retfærdigt. Jac. Christensen hørte til dets bedste.'

Kilder

Silkeborg Socialdemokrat

Silkeborg Avis

Silkeborg Venstreblad

Silkeborg Arkiv