Forskel mellem versioner af "Johan Henrik Bindesbøll"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 1: Linje 1:
 
Johan Henrik Bindesbøll, 1819 – 1866. Godsinspektør, postdirektør, politimester, kammerråd.
 
Johan Henrik Bindesbøll, 1819 – 1866. Godsinspektør, postdirektør, politimester, kammerråd.
 
[[Billede:Bindesbøll.PNG|thumb|270px]]
 
[[Billede:Bindesbøll.PNG|thumb|270px]]
J.H. Bindesbøll blev født 1819 i Aulum sogn. Han var søn af godsforvalter og kammerråd Jacob Hornemann Bindesbøll, som var initiativtager til oprettelsen af Silkeborg som handelsplads, og dennes hustru Sophie Amalie Friis.
+
J.H. Bindesbøll blev født 1819 i Aulum sogn. Han var søn af godsforvalter og kammerråd [[Jacob Hornemann Bindesbøll]], som var initiativtager til oprettelsen af Silkeborg som handelsplads, og dennes hustru Sophie Amalie Friis.
  
 
Han var gift med Cecilie Claudine Rützou og far til de to børn, Hanne og Niels Jacob.
 
Han var gift med Cecilie Claudine Rützou og far til de to børn, Hanne og Niels Jacob.
  
Det er ikke meget, vi ved om Bindesbøll, men Michael Bach kan i en artikel om Silkeborgs post- og og telegrafvæsen: Post til Silkeborg i 150 år, som Midtjyllands Avis bragte den 29/4 1995 fortælle, at han i sin egenskab af postdirektør formåede at gå i clinch med selveste Michael Drewsen – og slippe godt fra det.
+
Det er ikke meget, vi ved om Bindesbøll, men [[Michael Bach]] kan i en artikel om Silkeborgs post- og og telegrafvæsen: Post til Silkeborg i 150 år, som Midtjyllands Avis bragte den 29/4 1995 fortælle, at han i sin egenskab af postdirektør formåede at gå i clinch med selveste [[Michael Drewsen]] – og slippe godt fra det.
  
 
Drewsen var nemlig den største bidragyder til - og formand for - det private selskab, der stod for telegrafforbindelsen mellem Silkeborg og Aarhus, og han mente sig derfor berettiget til at gennnemlæse samtlige telegrammer. Den ret nægtede Bindesbøll ham dog og da han fik medhold af Generaldirektoratet, var der intet Drewsen kunne stille op. Hvordan forholdet mellem byens to førstemænd derefter var, melder historien ikke noget om.
 
Drewsen var nemlig den største bidragyder til - og formand for - det private selskab, der stod for telegrafforbindelsen mellem Silkeborg og Aarhus, og han mente sig derfor berettiget til at gennnemlæse samtlige telegrammer. Den ret nægtede Bindesbøll ham dog og da han fik medhold af Generaldirektoratet, var der intet Drewsen kunne stille op. Hvordan forholdet mellem byens to førstemænd derefter var, melder historien ikke noget om.
  
Johan Henrik Bindesbøll døde d. 15/7 1866, angiveligt svækket af en nervelidelse, han havde pådraget sig under de østrigske og preussiske soldaters besættelse af Silkeborg i 1864.
+
Johan Henrik Bindesbøll døde d. 15/7 1866, angiveligt svækket af en nervelidelse, han havde pådraget sig under de østrigske og preussiske soldaters besættelse af Silkeborg i [[1864]].
  
 
==Kilder==
 
==Kilder==

Versionen fra 17. sep 2019, 15:07

Johan Henrik Bindesbøll, 1819 – 1866. Godsinspektør, postdirektør, politimester, kammerråd.

Bindesbøll.PNG

J.H. Bindesbøll blev født 1819 i Aulum sogn. Han var søn af godsforvalter og kammerråd Jacob Hornemann Bindesbøll, som var initiativtager til oprettelsen af Silkeborg som handelsplads, og dennes hustru Sophie Amalie Friis.

Han var gift med Cecilie Claudine Rützou og far til de to børn, Hanne og Niels Jacob.

Det er ikke meget, vi ved om Bindesbøll, men Michael Bach kan i en artikel om Silkeborgs post- og og telegrafvæsen: Post til Silkeborg i 150 år, som Midtjyllands Avis bragte den 29/4 1995 fortælle, at han i sin egenskab af postdirektør formåede at gå i clinch med selveste Michael Drewsen – og slippe godt fra det.

Drewsen var nemlig den største bidragyder til - og formand for - det private selskab, der stod for telegrafforbindelsen mellem Silkeborg og Aarhus, og han mente sig derfor berettiget til at gennnemlæse samtlige telegrammer. Den ret nægtede Bindesbøll ham dog og da han fik medhold af Generaldirektoratet, var der intet Drewsen kunne stille op. Hvordan forholdet mellem byens to førstemænd derefter var, melder historien ikke noget om.

Johan Henrik Bindesbøll døde d. 15/7 1866, angiveligt svækket af en nervelidelse, han havde pådraget sig under de østrigske og preussiske soldaters besættelse af Silkeborg i 1864.

Kilder

Midtjyllands Avis/Michael Bach

Geni.com

Silkeborg Arkiv